Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han har gennem årene været en varm fortaler for grøn omstilling og arg modstander af f.eks. kernekraft. Solceller og vindmøller er lykken i Vads univers. For at underbygge sin opfattelse har hans universitet gennemført stribevis af computermodel-kørsler, der simulerer energiforsyningen i forskellige scenarier. De ender alle med, at sol og vind giver den billigste strøm, mens kernekraften gør det hele meget dyrere.
Alligevel viste der sig sprækker i panseret for et par år siden, da Vad pludseligt udtrykte sine betænkeligheder ved Energistyrelsens store planer om en firedobling af sol og landvind i Danmark inden 2030. Vad var med god grund blevet skeptisk over for tanken om at skulle indpasse en så stor variabel forsyning i elnettet.
I forbindelse med diskussionerne om Energinets kvaler med tilslutningerne af de mange nye producenter og ikke mindst forbrugere, melder Vad nu mere klart ud. Det sker i en artikel i mediet NB Forsyning & Klima. Væk er ambitionerne om, at den vedvarende energi skal kunne opretholde elforsyningen, som vi kender den i dag, hvor der altid er den strøm i stikkontakterne, som vi har brug for. Nu skal det ”fleksible forbrug” for alvor på banen. Det formulerer Vad på følgende måde:
“Hvis vi fordobler kapaciteten, så bliver det ekstremt dyrt for det danske samfund. I stedet bør vi, når der er begrænsninger på elnettet, kollektivt lægge begrænsninger på brugen af strøm…
Vi skal stille meget højere krav til alle. Især til virksomhederne med meget store elforbrug.”
Der diskuteres så mulighederne for at prioritere mellem nye forbruger, så dem, man bedst kan lide, kommer først i køen. Herom siger artiklen:
Man bør ikke prioritere efter branche eller politiske præferencer alene. Der skal være klare regler for, hvem der får adgang til elnettet.
“Samtidig skal datacentrene acceptere at være fleksible, og så skal der være krav om lokal produktion af vedvarende energi,” siger [Vad Mathiesen].
Fleksible datacentre, der bare kan skrue op og ned for computer-servernes elforbrug, findes som bekendt ikke. Tværtimod, de har et helt ufravigeligt krav om en stabil og dækkende forsyning døgnet rundt, året rundt. Men Vad ser anderledes på det:
Det er ifølge professoren yderst vigtigt, at virksomheder med meget store energibehov bliver mødt af strengere krav.
“Løsningen på krisen er ikke kun flere kabler og transformerstationer. I stedet skal Energinet kunne styre store forbrugere geografisk og tidsmæssigt.
Så hvis du har en fabrik, der helst skal køre i døgndrift, så kan du glemme alt om det, hvis vinden løjer af og Solen går ned. Så kommer Energinet og ”styrer” dig, og så står du tilbage med en ødelagt produktionsrytme og økonomiske tab.
Vad supplerer med nogle udtalelser til DR.dk. Emnet er de stærkt svingende elpriser over døgnet. Her ser Vad solcellerne som en del af løsningen:
– Solcellerne forhindrer, at vi har de samme ekstreme priser midt på dagen, som vi ser i aftentimerne, når solen er væk. Uden solceller ville gas, kul og import definere prisen i langt flere dagtimer. Det ville gøre hele døgnet dyrere, ikke kun aftenen.
Men strøm fremstillet ud fra naturgas koster jo ikke op til 6 kr. pr. kWh. Det er kun tilfældet, fordi elværket er tvunget til at stå stille det meste af tiden, og skal have sine udgifter dækket i de få timer, det bliver bedt om at køre og redde elforsyningen.
Vad uddyber sine budskaber:
– Hvis der både er lavt vand og vind, høj varme og begrænset atomkraft, bliver de regulerbare kraftværker dyrere og vigtigere.
Derfor er det vigtigt, at vi bevæger os et sted hen, hvor vi har endnu færre timer, der er domineret af gassen.
Her peger [Vad] især på fleksibelt forbrug, mere vedvarende energi og flere batterier i vores system som løsningerne.
Ja, mere vedvarende energi og batterier, og så det forkætrede fleksible forbrug. Hermed er det så tydeligt, at Vad har smidt håndklædet i ringen. Den grønne omstilling kan ikke sikre en stabil strømforsyning, så nu skal vi ud i ukendt farvand med manipulation af kundernes forbrug. Den eneste logiske konsekvens er en lukning af de energikrævende virksomheder, som vi allerede har set i stribevis i Tyskland og Storbritannien.
Forarmelsen af samfundene er i fuld gang.
Danish
Den mest skadelige lovgivning er Elforsyningsloven fra 1985. Skabt af uvidende idioter der ikke ville have kernekraft. Hvor mange tidlige dødsfald har det mon kostet?
Disse mennesker er simpelthen vanvittige!! Vil han selv gå forrest når der skal slukkes for strømmen i hans hjem? Tænker han har vel to nye el biler, et kæmpe hus og varmepumpe osv — sikkert også et smart home og bruger enorme mængder strøm.
De hører hjemme på en sindssygeanstalt!! De er en meget værre fjende for det danske folk end russerne er!!
Hvis man skal tage noget positivt, så burde disse store datacentre have en plan for, hvordan deres energiforsyning skal foregå (læs: Egen produktion af strøm/batteribackup). I stedet for at udsulte vores fælles strømforsyning.
Men sol/vind har stadig ikke forklaret hvordan konstant strøm opnås uden brug af fossil/kernekraft. Bortset fra at begrænse strømmen.
Måske kan professoren forklare os, hvilke klimaforbedringer vi har fået for alle de milliarder der er brugt på vindmøller?
Brundtland skrev i sin berygtede rapport, at Energi var for vigtig til at kunne overlades til privat foretagsomhed. Så nu har vi opbygget et system, der kommer til at minde om sovjetisk planøkonomi, dvs. et system hvor forbrugeren kan købe, når det behager producent og distributør at være leveringsdygtig.
Aalborg Universitet er Vindmølleindustriens lakaj. Alt hvad der kommer derfra er markedsføring for Vestas, som betaler universitet et millionbeløb om året. Det skal tages som propaganda, ikke som seriøs forskning. Det skandaløse forhold blev oprullet i bogen “En Skjult Magt” skrevet af graverjournalisten P. Skeel Hjort for snart ti år siden. Den opruller de beskidte metoder vindmøllebranchen benytter sig af for at tjene penge på skatteydernes regning og kue . For eksempel fyringen af professor Henrik Møller, hvis arbejde Vestas fandt “uhensigtsmæssigt”. Det var mildest talt en skandaløs og tragisk episode. Bogen, specielt opsummeringen i efterskriftet i bogen, kan stærkt anbefales til læsere, der vil lære mere om, hvordan borgerne kues af vindmafiaen og ikke mindst til borgere, der vil undersøge, hvorfor mafia er en nærliggende betegnelse for aktørerne i den branche.
Ja, det er Fake Science.
Det er svært at forstå, at man kan blive professor i energiplanlægning, når man ved så lidt om virksomheders behov for energi.
Efter vi fik de nye digitale elmålere har det jo også været foreslået, om man ikke også kan sende kommandoer den anden vej og slukke for folks vaskemaskiner o.s.v. når der er brug for det.
Normalt er det leverandøren der skal tilfredsstille kundens behov, men for venstrefløjen er det omvendt.
Venstrefløjens taktik er at vende op og ned på alt, også dit og mit.
Ja, i gamle dage, dvs før Poul Nielson og Auken ødelagde elforsyningen, var det forbrugerne, som bestemte elproduktionen. Elværkerne var forbrugerejede og de ansatte på elværkerne var eksperter i at forudsige forbruget og startede f.eks. turbiner op i god tid, før juleanden blev sat i ovnen. I dag, efter den bevidstløse liberalisering og inkompetente menneskers skalten og valten med energiforsyningen, er det blevet producenterne, der bestemmer elproduktionen og vil tvinge forbrugerne til at danse efter deres pibe. Det er fuldstændigt tåbeligt.
Jeg er ikke så sikker på at Poul Nielson er skyldig, han var stor atomkraft-tilhænger. Han kaldte atomkraftmodstanderne for barfodsenergister, at de var uden forståelse for et moderne samfunds behov for energi.
Jeg ved, at ansatte fra Skærbækværket tog til møde med Poul Nielson for at forklare regeringen, hvordan ejerforholdene i El-forsyingen var. Nemlig at værkerne var forbrugerejet med en bestyrelse valgt af forbrugerne plus borgmesteren i Vejle for Skærbækværkets vedkommende. Det var en virksomhed, som skulle hvile i sig selv. Ingen skulle tjene penge på det. Der skulle selvfølgelig investeres, så man kunne følge med væksten i forbruget, men ellers forholdt det sig så fornuftigt, at hvis værket havde tjent penge et år blev el-prisen sat tilsvarende ned det følgende år. Det var sund fornuft og bevirkede at det var værkerne, der som producenter skulle følge med forbrugernes behov for strøm. Dette er i dag vendt på hovedet.
De vendte hovedrystende hjem fra mødet med Poul Nielson, idet han ikke forstod disse ejerforforhold med forbruger eje. Jeg er dog overbevist om, at han IKKE VILLE forstå det. Regeringen med Sven Auken havde bestemt, at staten skulle eje energiforsyningen. Den “kunne man ikke overlade til private aktører” hed det sig. I dag kan man tilføje, at “den kan man øjensynlig slet ikke overlade til en statslig aktør”.
Energipolitikken var indrettet yderst fornuftigt til forbrugernes bedste indtil Auken dynastiet tog magten og fik raget værdierne til sig. Bizart nok varede det ikke længe fra Staten havde overtaget værdierne til samme stat begyndte at sælge ud af det til udenlandske private aktører. Cirkusset, eller rettere dansen om guldkalven var sat i gang. Og nu lider forbrugerne under det, med verdens højeste el-priser. Poul Nielson var så afgjort en del af problemet dengang. At han siden har skiftet mening er selvfølglig prisværdigt. Omend det er for sent.
Tak for et spændende historisk tilbageblik. For få år siden pralede politikerne af, at Danmark havde verdens bedste kraftværksingeniører, der kunne lave kraftværker med høj virkningsgrad, kraft/varme og røgrensning. Nu er alt væk og vi står tilbage med en tom kasse fyldt med politiske luftkasteller.
Et lille tanke eksperiment.
Hvis alle tilskud til VE blev fjernet og el-markedet et frit marked, så kunne vi ende i den situation at vindmøller og solceller i høj grad blev nødt til at sælge til negative priser.
Ville nogen så investere i forrentningen af en vindmølle park i Nordsøen?