Det har næppe undgået manges opmærksomhed, at elpriserne i juni måned blev stærkt svingende og en enkelt gang nåede op over 5 kroner pr. kWh. Det gav anledning til mange myter og sære forklaringer, som vi skal kigge nærmere på her.
Men først priserne i juni. De er vist på fig. 1. Man ser de sædvanlige daglige udsving, med meget lave priser midt på dagen og toppe først på aftenen. I anden halvdel af måneden bliver toppene højere. Typisk omkring kl. 20 om aftenen stiger de til op over 2 kroner og flere gange endnu højere.
Til gengæld var det meget mere behersket med negative priser. Her brød juni måned med den sædvanlige tendens, som det fremgår af tabel 1. Bidraget fra juni i antallet af timer blev langt lavere end i maj, hvor det plejer at være omvendt. Således er 2026 nu langt bagefter 2025, hvad negative priser angår. Det er interessant nok også tilfældet i Tyskland.
I juni har strømmen her i Danmark været dyr, gennemsnittet endte på 82 øre/kWh, hvilket faktisk er den højeste månedspris, vi har haft endnu i år, jfr. tabel 2. Normalt er priserne højest om vinteren, og falder så i sommerhalvåret, primært som en følge af at der er mindre forbrug, og solcellerne producerer store mængder af strøm.
Her kan man sammenligne udviklingen i 2026 med den i 2025 og her bliver billedet tydeligt, jfr. fig. 2. Kun i februar måned var 2025 dyrere end 2026, og her i juni gik det helt galt i år.
Myterne vil ellers vide, at vores kraftige udbygning med solceller, der jo – på papiret – fremstiller strømmen meget billigt, skulle sikre lavere elpriser. Det har de så ikke, når man sammenligner 2025 og 2026, trods en kraftig udbygning både her i Danmark og i Tyskland. Det påstås selvfølgeligt så, at uden alle de ekstra solceller ville det have været endnu dyrere i år. Tja.
En anden forklaring på de høje priser er mere eksotisk. Hedebølgen i anden halvdel af juni bevirkede, at vandet i de franske floder blev for varmt, og da de leverer kølevand til landets kernekraftværker, måtte man skrue kraftigt ned på produktionen, og det medførte mangel på strøm og høje priser, når Solen var ved at gå ned. Det er jo en herlig historie, der både viser, at kernekraften ikke duer, og at problemet skyldes ”klimaforandringerne”, her hedebølgen. Berlingske var helt med på vognen, og en stort opsat artikel havde følgende overskrift:
Har hedebølgen lige afsløret atomkraftens akilleshæl?
Det var den vildeste hedebølge nogensinde målt i Europa og den skabte den kraftigste prisstigning på strøm i årevis. En af årsagerne var, at franske atomkraftværker fik en form for hedeslag.
Berlingskes journalist betjener sig af et meget farverigt sprog, og artiklen fortsætter med at nævne, at tre franske kernekraftværker blev tvunget til at reducere elproduktionen pga. varmt kølevand.
Påstanden om de franske problemer har cirkuleret bredt i medierne og f.eks. på Facebook, men hvor meget hold er der i den? I en sådan situation kan man altid kaste et blik på kurverne på hjemmesiden Energy-Charts, og f.eks. trække juni måned ud for Frankrig. Resultatet er vist på fig. 3.
Her ser man, hvordan Frankrig faktisk uafbrudt havde et stort overskud af strøm, der så kunne gå til eksport. Kernekraftværkernes bidrag, der er markeret med rødt, udgjorde langt den største del af produktionen, men næsten hver dag måtte man skrue ned for dem for at gøre plads til de franske solceller, som landet har været idiotisk nok til at investere i.
Der er ikke meget, der tyder på, at franskmændene blev tvunget til at reducere produktionen fra deres kernekraftværker væsentligt hen gennem måneden, den svinger omkring 35-40 GW.
Så det var lidt af en and, som Berlingske da også – noget modvilligt – indrømmer dybt nede i artiklen. Og man må ligeledes erkende, at hovedproblemet primært var et langvarigt svigt af vinden. Det ser man på fig. 4, hvor vindens bidrag i Tyskland er vist for juni. Efter en nogenlunde start på måneden, går det helt galt fra d. 16/6 og måneden ud. Produktionen ligger nede omkring 5 GW det meste af tiden, og det på trods af, at Tyskland har i alt ca. 80 GW installeret. De ydede således kun godt 5% af kapaciteten.
Og når vinden ikke yder noget, og Solen er gået ned, så er der kun en udvej, kul, gas, kerne- eller vandkraft. Sidstnævnte er en begrænset ressource i Europa og hvad Norge og Sverige kan tilbyde, kan slet ikke lappe hullerne her.
Nu hævdes det, at hvis kul- og gaskraftværkerne havde kørt hele tiden, ville det være blevet dyrere, end når vi får strøm fra solcellerne i dagtimerne. Heller ikke det er helt korrekt, fordi de høje priser på kul- og gaskraft primært skyldes, at værkerne bliver så dårligt udnyttet, når de kun skal udfylde hullerne fra sol og vind. Brændstofpriserne er slet ikke så høje, at det spiller nogen større rolle her.
Juni måned var således et kig ind i en fremtid med alt for stor kapacitet af solceller og vindmøller. Stærkt svingende priser, dyr elektricitet og på lidt længere sigt måske også problemer med at sikre et stabilt elnet.
Danish
Hinkley 3 koster 75 milliarder, og vil kunne levere over halvdelen af Danmarks elforbrug i 75-80 år. Til den tid har vores oldebørn formentlig styr på fusion. 75 milliarder var hvad vores regering forærede til Ukraine i 2025. Der er masser af penge, de bruges bare med hovedet under armen.
Problemet med kølevandet er ikke værkerne, det er floderne. Af hensyn til dyrelivet, må temperaturen i floden ikke hæves mere end så og så meget.
Hvad er målinger om disse temp på floderne??
I min verden ville køle systemer også blive udført som closed loop systemer —
Battery packs can only supply virtual inertia whereas old-school rotating generators provide natural inertia. A system without sufficient natural inertia is very vulnerable as evidenced by the 2025 blackout in Spain and Portugal. You should read the official incident report released by RED Electrica (Spanish TSO) right after the event. Now, batteries can provide virtual inertia but inverters at battery farms are sensitive to voltage fluctiations. However, the good old iron (rotating mass) can withstand massive voltage spikes without failing. A system composed of wind, solar, batteries, inverters and some compensatory flywheels is a recipe for disaster.
“Synthetic inertia is not inherently less reliable than traditional mechanical inertia. In fact, modern power electronic technologies equipped with grid-forming capabilities, including STATCOMs, HVDC-VSC converters, and BESS can provide fast, accurate, and tunable inertial response that outperforms the fixed behavior of synchronous machines under many grid conditions.” https://www.hitachienergy.com/news-and-events/blogs/2026/04/bridging-the-inertia-gap-how-power-electronics-can-help-stabilize-modern-grids
Jeg er med på, at Hitachi sikkert argumenterer for sine businessinteresser, men derfor kan argumentationen jo godt være fagligt korrekt.
På verdensbasis har atomkraft en effektivitet på ca. 90%, i Frankrig har atomkraften en effektivitet på 60%, fordi når vind og sol leverer skal andre energikilder give plads.
Jeg har andele i fransk solkraft, den 1. investering har ca. 10 år på bagen, vi får 320 øre pr kWh, en senere investering udbetaler 470 øre pr kWh. Vi betaler ikke nogen form for transmissionsafgifter. Franske energiselskaber er pligtige til at aftage produktionen.
Hvad angår påstanden om køleproblemer for atomkraftværker : Alle typer af kraftværker skal have køling, både gas-, olie-, bio- og atom-kraftværker. ALLE!
Hvis Danmark skal have 1 døgns batteri back up, så er prisen på basis af det største batteri i Danmark, batteriet på Bornholm bygget af EWII, 350 Milliarder kr. Det påståes at batterier falder i pris, måske sandt, men jeg vil meget gerne se priser på nye batterier, jeg kan ikke finde dem!
Kina bygger PT et atomkraft-center, Taiping, med en installeret effekt på 6,9 GW. til en pris på 120 milliarder kr, 17.390 kr/installeret kW, der kan leverer 90% effektivitet, levetid 50-80 år, måske mere.
Hornsea 3 med en installeret effekt på 2,9 GW skønnes at koste 75 milliarder kr.(JP 05-11-2025), 25.860 kr./installeret kw, der max leverer 50% effektivitet, levetid ca. 25 år. Havvind i England har under 45% effektivitet.
Så er der materialeforbruget. En energienhed produceret ved havvind forbruger 600 gange mere stål end en energienhed produceret af atomkraft. For landvind er tallene 10 gange mere beton og 300 gange mere stål.
Vind kræver back up, atomkraft kræver ingen back up.
Hold da op — vilde tal !!
Men det er da ret dyrt hvis man skulle købe det som strøm igen? Så atomkraften holder hånden under priserne??
Man kan ikke uden videre generalisere ud fra en enkelt sag. Husk, at A-kraftindustrien selv påpeger, at A-kraft ikke er økonomisk konkurrencedygtig i forhold til vind og sol. Desirée Comstedt, Vattenfalls forretningschef for udvikling af A-kraft, konstaterer, at nye A-kraft værker ikke vil kunne konkurrere ”på den rene energipris”. Så hvis/når den svenske regering vil etablere nye A-kraft værker, så forudsætter det meget betydelig statsstøtte, det er Vattenfalls budskab. Og det er da også, hvad den svenske regering er parat til, ser det ud til.
Ingen kan bruge “den rene energipris” til noget. Man skal se på de samlede systemomkostninger ved energiforsyningen og her har det vist sig at sol og vind, med deres massive behov for backup, slet ikke er så konkurrencedygtige endda. Og man kan i princippet ikke sammenligne de to systemer. Kernekraftværker vil kunne holdes kørende i 2-3 gange så lang tid som solceller og vindmøller og de giver den stabile forsyning som er alfa og omega i en elforsyning.
Selvfølgelig handler det om de samlede omkostninger, både produktions- og systemomkostninger. Som allerede nævnt i denne tråd har Erhvervslivets Tænketank set på det i sin seneste analyse, som udfordrer analysen fra Ea Energianalyse. De to aktører er enige om, at udbygningen med batterier trækker systemomkostningerne ned. De er uenige om størrelsen af systemomkostningerne ved sol & vind forsyning, men deres uenighed befinder sig indenfor intervallet 5-20 øre/kWh.
Bemærkningen om, at værker, som kører 24/7 såsom A-kraftværker, leverer “den stabile forsyning som er alfa og omega i en elforsyning” giver ingen mening. Det kan godt være, at udtryk som “stabil forsyning” lyder besnærende. Men det handler om forsyningssikkerhed, og den leveres ikke at værker, der bare kører 24/7. Hvorfor? Jo, fordi vi forbrugere har den uvane, at vores forbrug varierer, og forsyningens opgave er at dække dette forbrug, sådan som det nu engang varierer. Det kræver backup, altså kapacitet, som står stille det meste af tiden, og det gør A-kraftværker netop ikke. Så med mindre vi køber forsyningssikkerheden fra de norske og svenske vandkraftværker (hvilket er det billigste), så må vi lave den selv, og det gør vi i givet fald med gaskraftværker, hvad enten vi i øvrigt satser på sol & vind eller A-kraft.
Du vrøvler videre. En elforsyning er karakteriseret ved at en stor del (60-80%) er grundlast, som forbruges og leveres kontinuerligt 24/7. Dvs. at langt størstedelen af strømmen kan produceres af f.eks. kernekraft, rationelt og billigt. Sol og vind lever deres eget liv – de kommer og går – og kan ikke levere en stabil grundlast.
Oveni kommer så spidslasten, dvs. forskellen mellem forbruget og grundlasten, minut for minut. Her viser f.eks. Frankrig til overflod, at den også kan leveres af kernekraften langt hen ad vejen. De sidste finjusteringer kan så klares ved hurtige gaskraftværker.
Uden solceller og vindmøller til at forstyrre billedet kan man opbygge en fornuftig, pålidelig og prisbilig elforsyning og der er absolut intet behov for de stjernedyre batterier.
Og så er vi definitivt færdige i denne tråd.
Dette er så endnu en version af VE-skepsisen, hvor data for juni fortolkes som “et kig ind i en fremtid med alt for stor kapacitet af solceller og vindmøller. Stærkt svingende priser, dyr elektricitet og på lidt længere sigt måske også problemer med at sikre et stabilt elnet.” Og inden da: “Og når vinden ikke yder noget, og Solen er gået ned, så er der kun en udvej, kul, gas, kerne- eller vandkraft.”
Nej, ikke kernekraft. Holger Skjerning fra REO har udtrykt det klart og tydeligt: ”Enig i, at kernekraft er uegnet til at være backup for sol og vind, og mig bekendt er der aldrig nogen, der seriøst har foreslået det.”
Kulkraft bruges vist kun til backup, hvis man har gamle kulkraftværker stående standby. Der bygges næppe nye kulkraftværker med det formål at agere backup (måske bortset fra i Kina, som er en sag for sig).
Og så er der batterierne. VE-mandens version – her leveret af mig – er, at batterilagre nu udbygges i stort omfang og med stor hast kloden rundt, også i Danmark.
For nylig offentliggjorde IRENA analyse, 24/7 renewables: The economics of firm solar and wind, link: https://www.irena.org/-/media/Files/IRENA/Agency/Publication/2026/May/IRENA_TEC_24-7_renewables_2026.pdf. Budskabet er, at kombinationer af sol, vind og batterier nu leverer billigere el end fossil energi. Ordet ”firm” i titlen er den nye fagterm for energi som leveres, når forbrugerne efterspørger den, dvs. inklusiv nødvendige lagring. Dette er forklaret her:
”Solar and wind are often called “variable” renewable energy sources. Variable, here, refers to the fact the sun doesn’t always shine and the wind doesn’t always blow. On sunny, windy days we get lots of cheap power. But on still nights, we might get little. This is where “firming” comes in. To firm renewables is to convert this cheap but variable source of power into what we really want: a reliable supply of electricity, there when we need it. Big battery projects are one way to do it. But there are others”. https://theconversation.com/explainer-what-does-it-actually-mean-to-firm-renewables-248134
Så må vi tage historien én gang til, ikke for Prins Knud, men for Søren Tafdrup.
Selvfølgeligt skal kernekraften ikke primært bruges til at lappe hullerne i en forsyning fra sol og vind, selvom den allerede gør det i stor udstrækning f.eks. i Frankrig, som det fremgår af artiklens figur. Men kernekraft kan give den stabile forsyning, som sol og vind aldrig kan. Kul kunne blive aktuel, også i Danmark, hvis vores totalt uholdbare biomasseforbrug skal bremses op, så kan man konvertere værkerne tilbage til kul uden de store problemer.
IRENA lægger sig ind i rækken af optimistiske bud på en fremtid baseret på sol, vind og batterier. Bemærk fidusen med deres “faste” (firm) forsyning. Den garanteres ikke i 100% af tiden, men typisk kun omkring 90%, ellers bliver det alt for dyrt. Og hvad skal vi så gøre med de sidste 2-3 timer hvert døgn?
Der bliver bygget mange batterier i Europa p.t., men hvis man regner på kapaciteten, rækker de jo kun til få minutters dækning af forbruget, til nød en halv eller en hel time. Men det duer jo ikke til noget i praksis, og skal vi op på den fornødne 100-dobbelte kapacitet, bliver det prohibitivt dyrt.
Så nej, mine konklusioner står uantastet.
Nu nærmer vi os heldigvis en konkret, faglig diskussion af systemomkostningerne, som ikke er prohibitivt store, som du hævder. Lad os for en ordens skyld være enige om, at forsyningsministeren fastsætter den påkrævede elforsyningssikkerhed i Danmark. Den er i dag fastsat til 99,99 procent, idet 100 procent jo indebærer investering af ”uendeligt mange penge i elsystemet”, som Energistyrelsen skriver, jf. https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/den-danske-elforsyningssikkerhed
Den analyse, Ea/VTT afleverede til Energistyrelsen i starten af året, analyserer økonomien i to scenarier med samme forsyningssikkerhed. Det ene scenarie er uden en komponent af A-kraft, det andet med. I begge er det gasturbineværker, der leverer forsyningssikkerheden, når vind og sol ikke leverer. Der er lidt besparelser i gasturbinekapacitet og net, når A-kraftkomponenten er med.
Erhvervslivets Tænketank, som så at sige er modpol i denne diskussion, er enig i, at det er gasturbineværkerne, der leverer forsyningssikkerheden (når man kapper kablerne til nabolandene). Erhvervslivets Tænketank peger i sin seneste analyse på, at øgede transportafstande og den fluktuerende karakter af el fra sol og vind medfører øgede systemomkostninger, samt at den nye udvikling med betydelig udbygning med batterier trækker systemomkostningerne ned. Det er der grundlæggende enighed om, mens der er uenighed om størrelsen – 5, 10 eller 20 øre/kWh – af disse systemomkostninger nu og i fremtiden. Fremtiden vil vise, om 5 eller 20 øre/kWh (eller noget midt imellem) er den bedste vurdering, men ingen af dem kan kaldes prohibitivt dyre.
Det er nok en skrøne, at batterier skulle kunne trække systemomkostningerne ned. Tværtimod, de repræsenterer en høj fast mérpris pr. kWh produceret i systemet. Og hvor mange gaskraftværker vil du så have stående klar til backup? Så de dækker Energistyrelsens visioner om et forbrug i DK på op til 20 GW i gennemsnit? Det er mange gaskraftværker at have stående, og de repræsenterer en stor kapitaludgift og er dyre at køre, hvis de kun skal producere i relativt få timer.
Både Energistyrelsen og deres konsulenter har en tendens til at bruge modeller til at vurdere pålideligheden og omkostningerne ved diverse “løsninger”, og de bør tages med et gran salt.
Det seneste årstid er der kommet fokus på, at batterierne er bedre end generatorer til at sikre stabiliteten i elnettene:
“The advantage of batteries is that they can respond to shifts in supply and demand almost instantaneously by discharging or absorbing power in milliseconds, which helps smooth out any potential shifts in frequency. That’s an advantage over traditional gas, coal, and hydro generators. The North American Reliability Corporation (NERC), the organization that sets and enforces reliability standards for grids in the U.S. and Canada, recently highlighted a notable improvement in frequency response in grids that have a higher concentration of battery energy storage systems” https://climateinstitute.ca/grid-scale-batteries-improve-reliability-and-cut-costs-canada-slow-to-respond/
Det er mig bekendt en af de systemydelser, som batterierne kan levere, men som systemansvaret endnu ikke har fundet ud af, hvordan vi skal drage nytte af. Men det kommer.
Din artikel siger nu ikke noget om, at batterier kan stabilisere frekvensen direkte. De leverer jævnstrøm, som konverteres elektronisk til vekselstrøm. Men den skal påtrykkes en frekvens udefra – fra kørende kraftværker. Artiklen nævner, at batterierne er hurtige til at reagere på misforhold mellem forbrug og produktion, men i en traditionel elforsyning er det sjældent et problem. Derimod kan det let blive akut, hvis man har solceller, og der går en sky for Solen, eller vinden til vindmøllerne løjer af midlertidigt. Så har man brug for en masse finregulering, men det kan ikke skabe og opretholde den nødvendige frekvens. Resten af artiklen handler om at man – igen pga. sol og vinds upålidelighed – kan spille på de stærkt varierende elpriser, det er jo reelt der, indtjeningen på batterier kommer fra.
Og så stopper vi i denne omgang.
Hvor er Danmark, Skandinavien eller Nordeuropa henne i Irenas analyse