Vores ven Sebastian Mernild kæmper for klimasagens fortsatte relevans, og siden RCP8.5 blev taget af bordet som fremtidigt scenarie, er der blevet skruet gevaldigt op for lydstyrken i propagandaen. Helt galt har det selvfølgeligt været her under den seneste hedebølge i Danmark og en del af Europa, her har man gyst af fryd over slåede varmerekorder og de mange påståede dødsfald. Herom skrev vi her.
Men Mernild og et par følgesvende har i et debatindlæg i mediet Klimamonitor taget fat i spørgsmålet om fremtidens tilfælde af ekstremvejr. De vil selvfølgeligt forårsage skader – i Danmark nok mest i forbindelse med oversvømmelser, men storme kan naturligvis også gøre deres. Nu er forfatternes budskab, at fremtidens forsikringer formentligt ikke vil være i stand til at opretholde dækningerne. Som indledning fremføres det:
For sikkert er det: Med stigende udledninger og øgede koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren, da vil vi se et varmere klima med hyppigere og mere intense ekstremhændelser. Vi vil se et hav, der hæver sig, hvor vi i Danmark frem mod 2100 kan forvente, at havet står op til 1,2-1,3 meter højere, og hvor to meters havniveaustigning, ikke kan afvises. Bekymrende er, at havet frem mod 2125, 2175 og 2250 vil stå adskillige meter højere, f.eks. 3, 6 eller 12 meter højere.
Det er jo ret utroligt med de havstigninger. De har konstant ved de danske kyster i de sidste 100 år ligget mellem 0 og 1,5 mm/år, afhængigt af landhævningen rundt omkring. Og nu – i løbet af kun 75 år – skal havstigningerne ryge op på det tidobbelte, hvert år fra nu af, eller omkring 2 cm pr. år. Hvor sandsynligt er det lige, at det vil ske? Og tror Mernild selv på det?
Men debatindlægget kværner videre:
Mens verden diskuterer CO₂-reduktioner, energisikkerhed og grøn omstilling, udspiller klimaforandringerne og effekterne af dem sig allerede omkring os. Ikke som fremtidige scenarier, men som konkrete hændelser i form af ekstremt vejr.
Skybrud, oversvømmelser, hedebølger, storme og stormfloder rammer med en hyppighed og intensitet, som få havde forestillet sig for blot få årtier siden – samtidig med at længere tørkeperioder udtørrer jorden og fører til sætningsskader på bygninger.
Vi mærker konsekvenserne i vores byer, natur og økonomi.
Sjovt nok fremlægges der aldrig statistik over f.eks. antallet og styrken af storme i løbet af de seneste 50 år. Det samme gælder oversvømmelser. Og så vil man både have tørke og oversvømmelser, selvom faktum er, at ingen af delene har udviklet sig i nævneværdigt omfang. Kun ”hedebølger” er der blevet lidt flere af, men det er på den anden side begrænset, hvor mange forsikringsskader, de umiddelbart kan give anledning til.
Men i Mernilds optik er det allerede ved at gå helt galt, og så får vi jo problemerne med forsikringerne:
Forsikringsmodellen bygger på, at ensartet risiko kan fordeles og udjævnes – men den udfordres, når skader bliver mere systemiske og korrelerede. Klimaforandringerne udfordrer denne antagelse. Når hele områder udsættes for gentagne oversvømmelser, bliver risikoen mindre tilfældig og mere permanent. Det rejser et ubehageligt spørgsmål: Kan alle områder fortsat forsikres – og hvis ikke, hvem skal så, og hvem skal ikke have muligheden, og skal staten være bagstopper for dem, som ikke kan blive forsikret?
Flere steder i verden ser vi allerede begyndelsen på det, som forsikringsbranchen kalder »uforsikringsbarhed«. Områder, hvor risikoen er blevet så uforudsigelig, at præmierne stiger markant, eller forsikringsdækningen helt forsvinder.
Og hvad gør vi så ved det?
Historisk har forsikring handlet om at genetablere det tabte. Et hus blev bygget op igen. En skade blev erstattet. Livet kunne fortsætte som før.
Men i en verden med hastigt stigende klimaforandringer er ’som før’ måske ikke længere tilstrækkeligt.
Hvis et hus oversvømmes igen og igen, giver det så mening blot at genopbygge det på samme måde, med de samme materialer og på samme sted? Hvis vi ved, at risikoen vokser, bør vi så ikke tænke anderledes? Mere langsigtet. Mere robust. Mere bæredygtigt. Bør eller skal huset flyttes til en anden lokalitet?
Et samfund, der ikke har ruineret sig selv ved ”klima-tiltag” vil naturligvis ikke håndtere forsikringsskader så bevidstløst. Hvis havet for alvor begyndte at stige, ville man naturligvis ikke bare genopføre sit oversvømmede hus samme sted. Og selv i dag, vil man ofte gøre sig tanker om, hvordan en tilsvarende situation bør håndteres. Måske behøver huset ikke at blive flyttet til et højere liggende sted, der kan også foretages ændringer i konstruktionen, og højden på gulvet kan måske justeres opad.
Nu er Mernild & Co.s ærinde så tydeligt ikke at hjælpe forsikringsbranchen. Det drejer sig om at puste til klima-alarmen og forsøge at skræmme folk. Det ser ikke kønt ud…
Danish
Det er utroligt, at man kan blive professor på SDU og vedblive at være det, når man ikke laver forskning, men propaganda, og bla. påstår, at klimaændringer er noget nyt. Sådanne, og til tider meget voldsommere klimaændringer end nu, har jo altid forekommet, siden Jordens blev dannet!
Det urealistiske ønske fra hovedparten af klimarealisterne (min aflæsning af debatterne her på sitet), om indførelse af kernekraft i DK vil derfor heller ikke stoppe klimaændringerne samtidig med, at kernekraft heller ikke er en vedvarende og bæredygtig energiform, men kræver brændsel, der forbruges, og der er begrænsede mængder af, og som forurener og er risikofuldt. Barsebäck-værket blev lukket politisk, fordi en værst tænkelig ulykke, hvor usandsynlig den end ville være, ville lægge Øresundsområdet øde i årtier – og måske i en menneskealder! Desuden findes de egnede områder i Danmark reserveret for kernekraft ikke mere.
Jeg synes klima/kernekraftrealisterne burde tilbyde opførelser af disse små, effektive og ikke-forurenende kernekraftanlæg, de oplyser om findes, i deres egne baghaver. Ingen andre danskere ønsker dem, ligesom ingen frivilligt vil være naboer til konventionelle kraftværker, større vindmøller og -solanlæg, der endda især/kun skæmmer naturen og udsigten! De med små kernekraft drevne skibe/ubåde må pga. uheldskonsekvenserne heller ikke anløbe danske havne!
CO2: Ja det er pudsigt, på den ene side planter man nye skove, samtidigt med at man har travlt med at fælde andre skove for at brænde dem af som flis og piller.
Spørgsmålet er så, hvordan kan disse to ting harmonere med hinanden?
Så vidt jeg ved er både planter og dyr dybt afhængige af CO2, da dette bliver optaget i planterne, som omsætter kultveilte til ren ilt som vi alle er afhængige af for at vi kan overleve.
Jeg forstår ikke rigtigt logikken ved at fjerne CO2 som de forskellige forskere vil have.
Vedvarende energi: Sol og vind+??!!!, Er det vedvarende?, nej, det virker kun når solen skinner og vinden blæser.
Kernekraft virker derimod altid, uanset vejret. Derfor er al snakken om klimaet, for mig, omsonst.
Man bedriver ikke klimadebat, men klimapropaganda. Klimamodellerne er værktøjer til at gennemtrumfe den grønne omstilling og underbygge en fortælling, der ikke har hold i virkeligheden. RCP8.5 var ikke et realistisk scenarie, men et værktøj til netop at skræmme befolkningen, skabe klimaangst og sikre en politisk agenda, der hovedløst hælder tusindvis af milliarder i grøn omstilling.
Når hele regnskabet en gang gøres op står Mernild og co måske med ansvaret for langt de største samfundsudgifter.
Og havet stiger vist uændret 0,6 mm om året i CPH.