Energipolitik, Klimarealisme i medierne

Energistatistik 2025

The Energy Institute (EI) har for nyligt udsendt den årlige statistik for Verdens energiforbrug. Her er masser af tal, delt op på typer af energikilder, forbruget og produktionen land for land osv. Man kan således selv udarbejde sine statistikker på kryds og tværs, som man har lyst til.

I år er rapporten blevet udarbejdet sammen med tænketanken Ember. Det kan man umiddelbart undre sig over, da Ember går varmt ind for grøn omstilling og vedvarende energi. I den forbindelse er ikke alt, hvad tænketanken kommer med, specielt vederhæftigt. Men måske EI ønsker at være med på noderne og fremtræde tilpas ”grøn”, for at tækkes politikerne og offentligheden?

Der er da også megen fokus på den vedvarende energi, og EI forsøger tappert at male et billede af, at nu er den for alvor ved at overtage hele energiforsyningen. I indledningen kan man læse følgende:

Den totale energiforsyning oversteg 600 exajoule (EJ) i 2025, en stigning på 1,7% i forhold til 2024, og en fortsættelse af den opadgående tendens i energiforbruget. Vedvarende energi var den største kilde til væksten i energiproduktionen … hvor solenergien tegnede sig for 71% af denne stigning. Forbruget af de fossile brændstoffer fortsatte med at stige og de bevarede deres dominerende stilling, idet de udgjorde 86% af det totale energiforbrug. Alle kilder til energi var stigende i 2025.

Rapporten illustrerer pointen her med diagrammet vist på fig. 1. Her ser man klart, hvordan de vedvarende energikilder havde den største stigning fra 2024 til 2025, målt i exajoule. Olie og gas kommer ind på 2.- og 3.-pladserne.

Fig. 1: Overskriften lyder: “Vedvarende energi var den største kilde til vækst i energiforsyningen, for første gang uden for kriseperioder.” “Vedvarende” (øverst) omfatter sol, vind, geotermi og biomasse. Alle tal i exajoule.

Rapportens fokus på stigningerne er igen illustreret med diagrammet vist her som fig. 2. Igen ser man en udvikling i stigningerne, men ikke i de absolutte tal.

Fig. 2: Hvorfra stigningerne i energiforsyningen er kommet pr. 10-år siden 1966. Grøn, vedvarende inkl. vandkraft, lyserød, kernekraft, grå, kul, violet, gas, rød, olie. Tallene er ændringerne pr. årti målt i exajoule.

Så vinder ”vedvarende energi” nu? Umiddelbart er den steget mere, end de tre fossile kilder hver for sig, men tilsammen har vi stadigvæk en større stigning af kul, olie og gas, end vi har med sol & vind osv. Hvis udviklingen fortsætter således i de kommende år, vil der aldrig ske nogen omstilling, kun en vedvarende vækst for alle kilders vedkommende.

Med fig. 1 og 2 prøver rapporten at sløre tallene, men man kan jo selv trække dem ud af de mange tabeller bagest i rapporten. Det er forsøgt i tabel 1. Her ser man, i absolutte tal for exajoule, forbruget af de enkelte energityper i hhv. 2024 og 2025.

Tabel 1: Energiproduktionen fra de forskellige kilder, totaler for årene 2024 og 2025, i exajoule.

Nu bliver man lidt forvirret, fordi tallene ikke helt stemmer overens med dem i fig. 1. Men tendensen er da den samme, de vedvarende stiger lidt mere end olie og gas hver for sig, men mindre end de to tilsammen. Kul er en anden historie, tallene viser faktisk en let nedgang, men hvis man korrigerer for, at 2024 var et skudår, og således havde en dags produktion ekstra, finder man også en let stigning i kulforbruget, om end ikke helt de 1,1 exajoule.

Tabel 1 viser også, at vedvarende energi stadigvæk kun har en beskeden andel af den totale forsyning, 30 exajoule ud af de 600, dvs. 5%. Og her er al biomassen talt med.

Rapporten indeholder en række korte afsnit med omtale af diverse tildragelser i udviklingen, hvor al fokus er på, hvor godt det går med grøn omstilling. Specielt nævnes det flere gange, at der bliver sat en masse solceller op rundt omkring i Verden. Kun meget forbigående kommer man ind på problemerne med solenergiens ustabilitet, som f.eks. her:

I takt med at variable vedvarende energikilder i stigende omfang bliver indsat som et middel til at opnå sikkerhed i energiforsyningen, medfører de nye prioriteter, der skal håndteres. Specielt bliver det mere vigtigt med evnen til at styre og indpasse kilder til vedvarende energi, ved brug af fleksible teknologier.

Og i den forbindelse kommer vi ind på batterierne:

Batterilagring halter stadigvæk efter opstillingen af solceller i mange lande, men på den anden side ser det ud til, at de er i eksplosiv vækst. Den globale installerede batterikapacitet voksede med 66% til 302 gigawatt i 2025.

Som sædvanligt snakkes der om batteriernes effekt, målt i GW, men ikke noget om hvor meget strøm, de kan lagre, i GWh (gigawatt-timer), som ellers er det interessante tal. Og det er stadigvæk helt forsvindende lille, hvis det for alvor skulle gøre en forskel i energiforsyningen.

Og så har vi selvfølgeligt CO2-udledningerne. Er Jorden ved at blive reddet?

De globale CO2-udledninger fra energi-fremstilling voksede med 1,1% til 35,8 milliarder ton CO2. Mere end en tredjedel af den stigning kom fra USA. Europas CO2-udledninger fra energiforsyningen voksede med 0,5%. De totale udledninger inkl. energi og andre kilder steg med 1,1% til 41 milliarder ton CO2.

Det er interessant med Europa, der trods hidsig udbygning med solceller og vindmøller alligevel endte med større udledninger. Årsagerne er jo bl.a., at man har bygget så meget vedvarende energi, at ”kannibalisering” er blevet et stigende problem, dvs. hvor man er nødt til at slukke for solceller og stoppe vindmøller, når der produceres mere strøm, end forbruget kan klare. Hertil kommer, at vindmøllerne generelt har produceret mindre pga. lavere vind i de seneste år.

Fig. 3: Overskriften lyder: “Vedvarende tilkæmper sig en plads i EU’s system”. Vedvarende er den grønne kurve, inkl. biomasse. Skalaen er i exajoule.

Om Europa skriver rapporten i øvrigt følgende, jfr. fig. 3:

I 2025 havde EU’s energisystem i store træk stabiliseret sig efter energikrisen i 2022-23. Det totale energiforbrug nåede 52,2 exajoule, 0,5% højere end i 2024. Energiforsyningen fortsatte med at være domineret af olie (42%), efterfulgt af gas (23%) og kernekraft (14%). Vedvarende energi bidrog med 5,7 exajoule (11%) mens kul- og vandkraft stod for hhv. 4,6 (9%) og 1,2 exajoule (2%).

Igen er en væsentlig del af den vedvarende energi her biomasse, ikke mindst træpiller.

Ellers bliver det interessant at se, hvordan det vil gå i 2026, med forbruget og udledningerne, hvor kul jo har fået større betydning i takt med at forsyningerne af olie og gas gennem Hormuz-strædet har været stærkt begrænset pga. balladen med Iran. Mange asiatiske lande, bl.a. Indien og Indonesien, har skruet kraftigt op for elproduktionen baseret på kul, for derved at spare på olien og gassen. Og samtidigt fortsætter præsident Trump med sin indsats for at genoplive kullene i USA. ”Netto-nul” fortoner sig lidt i horisonten. 

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Henning Holm Sørensen

    Et tal jeg generelt savner er effektivitet. Forstået på den måde, at for de forskellige energiforsyninger regnes den installerede effekt ud og ganger det med 8760 timer og får et tal i exajoule. Derefter tages den årlige produktion fra tabellerne og dividerer dette med ovennævnte tal.
    Herved fås et udtryk for effektivitet, der er interessant for evt investeringer/beslutninger i fremtidige energiformer.

    • Søren Hansen

      Netop ved konsekvent kun at kigge på den faktiske produktion (i EJ) kan man sammenligne bidragene fra de enkelte kilder direkte. Men da f.eks. kernekraftværker kan køre med en kapacitetsudnyttelse (“effektivitet”) på 90%, mens tallet for solceller måske er 15%, så vil 1 GW installeret kernekraft over året levere lige så meget som 6 GW solceller. Tilvæksten i “vedvarende energi” har således betydet en kolossal udbygning med “jernmarker”.

  2. Oudrup Lars

    Hvad med afbrænding af bio til energiproduktion, er det med i opgørelsen?

    • Søren Hansen

      Det er med under “vedvarende energi”

      • Bastardo

        Med hvilken begrundelse kan det klassificeres som vedvarende?

        • Søren Hansen

          Da vi var unge og langhårede, skelnede man mellem energi fra uran eller fossile brændstoffer og så sol og vind. Førstnævnte ville man en skønne dag have brugt op, mens Solen ville vedblive med at skinne og vinden ville blæse til evig tid. Heraf “vedvarende”.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*