Medlemmerne af Klimarådet må savne meningsfyldt beskæftigelse i et vist omfang. Det er den eneste tænkelige forklaring på deres seneste rapport om klimapåvirkningen fra luftfarten. Budskabet i rapporten er forholdsvis enkelt og kunne gengives på relativt få sider. Alligevel er værket svulmet op til 119 tætskrevne sider, med de sædvanlige gentagelser, som Rådet er så glad for. Man har fire kapitler med indholdet. Hvert kapitel starter med et resumé og slutter med en konklusion. Så er der det første kapitel, som er et resumé af de andre fire. Og allerførst en indledning, der er et resumé af resuméet. Alt sammen med sammendrag og konklusioner.
Selve budskabet er i virkeligheden ret enkelt. Det er begrænset, hvad der kan gøres for at nedskære udledningerne fra flytrafikken.
Rådet kigger på de nye “klima-neutrale” brændstoffer. De kan enten være baseret på elektrolysebrint, hvor man så bruger biomasse eller opsamlet CO2 som kulstofkilde. Resultatet er de såkaldte elektrobrændstoffer. Med begge kulstofkilder bliver produkterne meget dyre, sammenlignet med traditionelle brændstoffer. Det er specielt elektrolysebrinten, der udgør et problem, den kræver store mængder af dyr strøm, og hvis strømmen ikke hundrede procent kommer fra sol og vind (eller kernekraft) så bliver CO2-regnskabet hurtigt tvivlsomt. Prisen kan let komme op over fem gange prisen på normalt brændstof.
Biomasse er det andet udgangspunkt, men generelt bruges der allerede i dag i for stort omfang til energiproduktion i Europa, og der bør ikke afsættes mere. Derfor kan man også forvente at biomasse-baseret brændstof faktisk bliver dyrere med årene. Ideelt set skal råvarerne være affaldsprodukter, f.eks. brugt fritureolie, men så mange pomfritter spises der heller ikke, så det gør ikke den mindste forskel.
De næste muligheder er ”aflad” dvs. at der opfanges og lagres CO2. For at det kan få en nettoeffekt, skal CO2-en enten fanges direkte fra luften, det såkaldte DACC, eller også fra biomassefyrede værker, BECCS. Kun derved nedbringer man atmosfærens og plantelivets CO2-indhold i takt med de udledninger af fossil CO2, der kommer fra flyene. DACC er langt den dyreste metode, men Klimarådet mener, at prisen er sammenlignelig med elektrobrændstof. Begge er således rævedyre.
Sidst blandt de tekniske løsninger er el- og brintfly, men dem har Klimarådet ikke den store fidus til. Der skal megen teknologisk udvikling til, før f.eks. batteridrevne fly kan indsættes på selv korte indenrigsflyvninger. Fig. 1 opsummerer de enkelte løsningers skønnede omkostninger pr. kg sparet CO₂, samt gæt på fremtiden.
Hertil kommer problemstillingen med flystriberne, hvor de vides under visse omstændigheder at bidrage med yderligere drivhuseffekt. Det har vi kigget nærmere på her. Klimarådet peger i den forbindelse på ruteomlægninger og lette modifikationer af brændstoffet, der nedsætter mængden af partikler.
Men ellers er der kun bureaukratiet tilbage. Skatter og afgifter, kvotehandel og hvad man ellers kan finde på. Her er EU som sædvanligt langt fremme i skoene, med regler, påbud m.v. Et krav er f.eks. en gradvis iblanding af elektrobrændstoffer (eller fritureolien) over årene. De findes ikke rigtigt endnu, og de vil voldsomt fordyre luftfartsselskabernes brændstofudgifter. Herom skriver Klimarådet:
Når teknologierne er så dyre, giver det anledning til at genoverveje, om luftfartens aktivitetsniveau er i balance med sektorens klimaudfordring. Hverken flyselskaber eller passagerer mærker i dag de faktiske omkostninger.
De faktiske omkostninger bør i højere grad afspejles i billetpriserne. EU giver i dag tilskud til at reducere prisforskellen mellem alternative og fossile brændstoffer og dæmper derved omkostningerne ved at flyve. Støtten til at reducere prisforskellen bør reduceres eller helt fjernes, så de faktiske omkostninger overføres til passagererne via billetprisen.
Og mere generelt:
Udfordringen bliver lettere, hvis der flyves mindre
Selv om der ikke er tvivl om, at teknologi bliver afgørende for at nedbringe luftfartens klimapåvirkning, gør de nævnte udfordringer det også tydeligt, at det bliver væsentligt lettere at mindske klimapåvirkningen, hvis der flyves mindre.
Ja, i stedet for alt det gøgl med brændstoffer og aflad, er det meget bedre at gennemtvinge drastisk forhøjede billetpriser, så hr. og fru Petersen kan holde op med alle de overflødige ferierejser.
Klimarådets virvar af forperson og næstforpersoner vil selvfølgeligt fortsat have råd til at flyve sydpå et par gange om året, og at almindelige mennesker bliver ramt, kan ikke bring Rådets vand i kog.
En lang og delvis overflødig rapport med en kun alt for forudsigelig konklusion. Vores konklusion er, at nogen bør se på Klimarådets aktiviteter og genoverveje, om de er ressourcerne og pengene værd.
Danish
Man kan da bare stille lovkrav om, at alle fly skal monteres med vindmøller. Med 900 km/t må det da give nok strøm til at drive maskinen. Keine hexerei.
Tja, under corona krisen holdt stort set alle fly i garage, men det medførte ikke et fald i CO2 udledningen, som fortsatte ufortrødent!
I Thailand, hvor jeg opholder mig meget, er man begyndt at dyrke sukkerrør og majs, der bruges til bioethanol og biodiesel. Desuden får man en masse halm, som bruges i de thailandske kraftværker.
I Brasilien kører 80 % af privatbiler på bioethanol fremstillet af sukkerør. Bioethanol og biodiesel er vedvarende energi, som aldrig hører op. St. Crøis burde tilplantes med sukkerrør, ligesom dengang man fremstillede sukker af sukkerrørene.
Men dyrkning af energiafgrøder, som bioætanol og biodiesel kommer fra, lægger beslag på god landbrugsjord, som ellers kunne bruges til fødevarer – som vi jo ikke har for mange af på en Klode med en voksende befolkning. Og CO₂-gevinsten ved de brændstoffer er også tvivlsom:
https://klimarealisme.dk/2026/06/11/aetanol-i-benzinen/
Søren Hansen, du kender ikke til forholdene i Thailand. Der er masser af god landbrugsjord, der bare ligger brak. Biomassen vælter op af jorden. Sukkerrør bliver 3-4 m høje på under et halvt år. Er der efterhånden ikke enighed om, at CO2 ikke er noget problem. Højere CO2 indhold er en fordel for planeten Jorden. Hovedproblemet på Jorden er de alt for mange mennesker. I 1976 passerede vi de 4 milliarder, nu har vi passeret de 8 milliarder. Det er et kæmpeproblem, som skal løses. Bioethanol og biodiesel er fremtiden. Speedwaymotorcykler har altid kørt på bioethanol.
Tidligere medlem af klimarådet Katherine Richardson var for ca. 20 år siden medlem af en klimagruppe, der mente at den tunge industri skulle reduceres med 60%. Hvordan de havde tænkt sig at bygge vindmøller fortalte de ikke.
Når jeg hører nogle af klimarådets medlemmer i debatter tænker jeg, at det er religion for dem. Og religion er svær at bekæmpe.
“Tidligere medlem af klimarådet Katherine Richardson var for ca. 20 år siden medlem af en klimagruppe, der mente at den tunge industri skulle reduceres med 60%”
– hun var vist endda formand (/person?) for Klimakommissionen! Her en enkelt kommentar til kommissionens rapport:
“De vil lægge 50 mia. kr pr år i afgifter på olie/kul/gas. En slags CO2-afgift. Det er helt fint, MEN…. denne afgift medregnes, når prisen for de fossile sammenlignes med prisen for VE (især vindmøller). DERVED bliver prisen for VE den samme som for kul !!! – Og konklusionen: VE kan altså betale sig!!!! – Kald det bare svindel, for det er svindel!”
Mere her:
https://ing.dk/artikel/hovedpunkter-i-klimakommissionens-rapport#comment-2142235