Dansen med klimadata, Klimarealisme i medierne

William Happer om klimakulten

Der er for nyligt blevet udsendt en bog, Canary in a Climate World: Climate Realism vs. the Net Zero Myth, (”Kanariefuglen i en Klima-Verden: Klimarealisme versus Netto-Nul-myten”). Bogen indeholder 38 korte kapitler om klimasagen, skrevet af eksperter inden for en lang række fagområder. En af bidragyderne er William Happer, og mediet The Daily Sceptic gengiver hans essay i sin fulde længde. Her vil vi nøjes med en forkortet udgave:

Halvtreds år ude i fremtiden vil der blive skrevet videnskabelige artikler om den klima-galskab, der hærgede, da denne bog blev skrevet. Jeg håber, at bogen vil kaste lys over ånden i denne bizarre periode i historien om menneskets dårskab. 

Vore dages klima-alarmisme er et ondartet samarbejde mellem uvidende fanatisme … og en god chance for at opnå magt, berømmelse og rigdom. Som alle fanatiske bevægelser medfører klima-alarmismen store afledte skader, ikke mindst på omdømmet af min egen gren af videnskaben. Rundhåndede forskningsbevillinger fra regeringer og private fonde har skabt et nyt fag i form af ”klimavidenskab”. Traditionelle strenge fagområder som atmosfærefysik, atmosfære-kemi, meteorologi eller palæontologi var hurtige til at score penge ved at omdøbe sig selv til én eller anden udgave af ”Center for Planetens Redning”. De blev rundhåndet belønnet med forskningsbevillinger, nye laboratorier, professorstillinger, indvalg i videnskabelige sammenslutninger, priser og andre æresbeviser.

Der var dog snor i gavmildheden. Hvis din forskning ikke viste, at Planeten skal reddes, så ville du blive smidt ud af det gode selskab. Mange troværdige forskere udtalte sig ikke offentligt om den tvivl, de måtte have vedr. den politiske kurs. Men nogle få nægtede at acceptere den nye ”konsensus-videnskab” og forblev tro mod de normale principper: Værdien af en videnskabelig teori ligger i, hvor godt dens forudsigelser stemmer overens med alle udførte målinger, og hvor megen succes den har med at forudsige fænomener, der endnu ikke er set i praksis. I Karl Poppers præcise formulering: ”Man kan sammenfatte alt dette ved at sige at den videnskabelige værdi af en teori ligger i om den kan falsificeres, dvs. modbevises eller efterprøves.” Med denne definition er klima-alarmisme ikke nogen videnskabelig teori, siden den er kommet med mange dystre forudsigelser, og ingen af dem har vist sig at holde stik.

Klima-alarmisme bygger på den tvangstanke at ’CO2 er kontrolknappen til Jordens klima’. Den tanke er forkert, men på grund af hysterisk propaganda i løbet af et halvt århundrede, er den lige så bredt accepteret, som var tanken om Jorden som universets centrum i Giordano Brunos tid. I år 1600 beordrede paven, at Bruno skulle brændes på bålet for at tale om Solen som universets centrum.

Mange af de andre bidragydere i denne bog, specielt dem fra universitetsverdenen, vil huske, hvordan de blev mål for et fanatisk had, svarende til hvad Bruno oplevede, bare fordi de fremførte, at CO2 ikke er klimaets kontrolknap.

Ideen med at CO2 er kontrolknappen for Jorden klima lyder umiddelbart sandsynlig. Tilsvarende virkede tanken om en ubevægelig Jord, med himmellegemer i kredsløb omkring den, helt åbenbar for de egyptiske astronomer for 2000 år siden.

CO2 er en drivhusgas, dvs. en gas der er helt gennemsigtig for kortbølget, synligt lys, men delvist uigennemtrængelig for den langbølgede, infrarøde (varme-)stråling, der sender Jordens overskudsvarme ud i rummets kolde mørke. Drivhusgasserne gør ikke meget for at forhindre Jordens opvarmning ved Solens stråler, men de opsuger og genudsender varmestråling, og gør det sværere for Jorden at slippe af med strålingen direkte fra overfladen til rummet. Det kræver højere temperaturer for at slippe af med varmen, end der ellers var nødvendigt, hvis der ikke var nogen drivhusgasser i atmosfæren.

Men den vigtigste drivhusgas er vanddamp, H2O, ikke CO2. Når effekten af skyerne tages med, så har vand i alle sine tilstande, damp, væske eller fast (is), en meget større indflydelse på varmestrålingen end CO2. Og varmestrålingen er kun en del af, hvad der styrer Jordens klima. Enorme mængder af varme bliver transporteret med luft- eller havstrømme fra troperne, hvor den største del af sollyset opsuges, mod polerne, hvor der er meget mere udstråling til verdensrummet, end der opsuges fra Solen.

I virkeligheden har Jordens klima ikke kun én kontrolknap, og alle teoretiske og målte data peger på, at CO2 er en ret ubetydelig faktor. De mest betydningsfulde virkninger på Jordens klima har Solen og skydækket. Hverken Solen eller skyer er forstået så godt, som de burde være. Den forståelse, vi måtte have, er blevet sat mindst 50 år tilbage pga. den maniske fokus på drivhusgasser.

En del af klima-alarm-samfundet har udviklet sig i retning af mafiaer, der opkræver beskyttelsespenge. Domstole er blevet oversvømmet med sagsanlæg mod fossile brændstof-producenter, der påstås at have være bevidste om, at de i årevis var ved at dræbe Planeten ved at tilvejebringe kul, olie og gas. Det har ingen betydning, at disse brændstoffer har ført til den mest velstående økonomi, Verden nogensinde har set, hvor almindelige mennesker i dag har en levestandard, der svarer til adelens i de foregående århundreder.

Ikke kun virksomheder, men alle borgere i Verden, bliver afkrævet beskyttelsespenge mod den ikke-eksisterende trussel fra menneskeskabte klimaforandringer. Advokater, velbetalte ekspertvidner, tanketomme massemedier og meget andet påhæng drager fordel af, eller håber på at tjene penge på, denne mafia-virksomhed.

De enorme pengestrømme til medløbende forskere har gjort det svært at gå imod eventyret om en truet planet. Enhver forsker, der taler imod denne overdøvende larm af vrøvl, bliver behandlet som én af Ibsens figurer, der bliver bortvist fra sin by for at sige en uønsket sandhed.

Klima-vrøvlet vil på et tidspunkt stoppe og blive kastet på historiens losseplads, hvor det hører til. Men jo længere kulten består, desto mere skade vil den anrette. Vi skal alle gøre, hvad vi kan, for at standse galskaben hurtigst muligt.

Del på de sociale medier

9 Comments

  1. Felix Krull

    “Gordiano Bruno”

    Giordano.

  2. Jesper Christiansen

    Tak Søren, altid en fornøjelse at læse dine indlæg. Jeg synes at vi i fremtiden skal bruge Popper’s videnskabsteori, hvis en teori ikke kan falsificeres (modbevises) er den ikke ‘videnskab’ – kort sagt – ingen på kloden kan sige noget om menneskets indflydelse på klimaet. Lad os koncentrere os om alt det vås, der kommer fra Mernild, Kås og Lars Aagaard m.m.

  3. Jesper Christiansen

    Først tak for en god artikel, men hvis man har læst Karl Iver D-M’s kommentarer fra i går, så er han jo ikke enig med William Happer! Jeg har med stor glæde fulgt foreningen i en årrække, men hvis man kun kan deltage hvis man følger Karl Ivers ‘konsensus’ så er ‘Klimarealisme’ ikke bedre en Alarmisterne – But! Keep up the good work, Søren

    • Søren Hansen

      Hej Jesper,

      Tak for opmuntringen. I virkeligheden er der slet ikke så stor afstand mellem synspunkterne, som du gør det til. Nogen vil gerne frikende CO₂ totalt for enhver indflydelse på den globale opvarmning, men der tror jeg ikke, at du finder Happer. CO₂ har en indflydelse, men om den tegner sig for 30 eller 70% er der reelt ingen der ved. Men det forekommer uproduktivt at bruge krudt på helt at frikende CO₂. Hvorfor skulle vi det, når vi til overflod har påvist, at den ikke gør nogen skade værd at beskæftige sig med, eller bruge milliarder på!

  4. Rene Madsen

    Det vil tage mange år at få ændret den holdning hos politikerne, måske aldrig, for så ville de udlægge sig selv som tåber.
    Vi kan f.eks se det med droner over Danmark og hvilken løgne politikerne kommer med for at “redde” sig selv, de VIL ikke indrømme de har taget fejl og dem har der været nogle stykker af de sidste årtier.

  5. JENS JAKOB KJÆR

    Under den tyske besættelse var det kun få der turde tage afstand fra galskaben, og sådan er det også med den grønne besættelse. Bemærk hvor få læsere der er på Klimarealismes fantastiske hjemmside.

    • Claus Beyer

      @Jens Jakob, Helt enig. Jeg synes også, at det er forbavsende og bedrøveligt så få, der faktisk besøger disse fremragende artikler på klimarealisme.dk. Muligvis viser det blot, at Happer har ret. Ingen tør stå frem og sige sig uenig med mafiaen. Desuden er det jo ikke kun politikere, der aldrig i verden vil indrømme en fejl. Det gælder måske de fleste. Desuden vil folk heller ikke indrømme, at de bliver snydt så det driver. Det er jo pinligt og flovt. Så hellere ride med på bølgen af sludder og vrøvl. Jeg tror, at det desværre vil tage meget meget lang tid, inden denne massepsykose forsvinder.

      • JENS JAKOB KJÆR

        Ja, og efter den tyske besættelse væltede det ud med “frihedskæmpere” og det vil vi sikkert også se når klimavanviddet endeligt kollapser. Efter den tyske besættelse var der et retsopgør.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*