Med udgangspunkt i Pernille Winges indlæg i Altinget om greenwashing og misbrug af grønne begreber.
Blackwashing: Når man maler problemet kulsort og løsningen lysegrøn.
I Altinget skriver Pernille Winge, selvstændig PR- og kommunikationsrådgiver med speciale i klimakommunikation, at virksomheder kan straffes for greenwashing, mens medier og politikere kan bruge grønne floskler som “bæredygtige brændstoffer” og “grønne flyruter” uden nævneværdige konsekvenser.
Det er en glimrende pointe. Mindre sort er ikke grønt. En flyrute bliver ikke bæredygtig, fordi man hælder lidt bio-SAF i tanken og sender pressemeddelelsen gennem en grøn filtpen.
Men som formand for Klimarealisme vil jeg gerne pege på den anden halvdel af problemet: blackwashing.
Blackwashing er, når man maler et forkert og alt for sort billede af konsekvenserne af klimaændringerne – og samtidig et alt for lyst billede af mulighederne i den grønne omstilling.
Først skræmmer man folk fra vid og sans. Så sælger man dem en dyr løsning pakket ind i frelse, fremtid og grøn samvittighed. Det er ikke oplysning. Det er dommedagsmarkedsføring med tilskudsordning.
Greenwashing er, når en virksomhed siger: “Vores produkt er grønnere, end det er.”
Blackwashing er, når en virksomhed, organisation, politiker eller aktivist siger: “Uden vores løsning går verden under.”
Det sidste burde også give bøder. Måske endda med klimatillæg.
For den grønne debat lider ikke først og fremmest under mangel på bekymring. Den lider under mangel på proportioner.
Ja, klimaet ændrer sig. Ja, menneskelige udledninger spiller en rolle. Ja, det er fornuftigt at udvikle bedre teknologi, mindske unødvendige udledninger og tilpasse samfundet klogt.
Men nej, verden er ikke ved at gå under. Nej, dansk symbolpolitik flytter ikke jordens temperatur. Og nej, almindelige borgere bliver ikke rigere af dyrere energi, selv om regningen er trykt på genbrugspapir.
Det mærkelige er, at virksomheder kan komme i vanskeligheder, hvis de kalder et produkt bæredygtigt uden solid dokumentation. Men man kan åbenbart uden problemer kalde almindelige vejrvariationer for klimakollaps og teknologiske kompromiser for grøn frelse.
Det er en meget bekvem asymmetri.
Her kunne man godt kigge nærmere på Vestas og andre store grønne industrivirksomheder. De skal naturligvis have lov til at sælge deres produkter. Det er ærlig sag. Jeg har ikke noget imod virksomheder, der tjener penge. Det er som regel mere nyttigt end virksomheder, der taber dem.
Men de skal ikke have frikort til at sælge en moralsk verdensorden, hvor netop deres egne produkter tilfældigvis er frelsens redningskrans.
Der er forskel på at sige:
“Vi producerer teknologi, der i nogle sammenhænge kan reducere udledninger.”
Og at antyde:
“Uden os brænder planeten, og med os bliver alt godt.”
Det første er erhvervsoplysning.
Det andet er blackwashing med faktura.
Jeg har arbejdet med miljø, modeller og fødevareproduktion i mange år. En ting lærer man hurtigt: Virkeligheden er sjældent så enkel, som kampagnerne gør den til. Naturen kan ikke styres med slogans. Energisystemer kan ikke bygges på ønsketænkning. Og økonomi forsvinder ikke, fordi man kalder udgiften en investering i fremtiden.
Pernille Winge har ret i, at ord skaber virkelighed. Men det gælder ikke kun de lysegrønne ord. Det gælder også de kulsorte.
Når klimaændringer rutinemæssigt beskrives som katastrofe, krise og kollaps, mister vi evnen til at vurdere konkrete risici. Når grøn omstilling samtidig beskrives som billig, hurtig og næsten smertefri, mister vi evnen til at føre ansvarlig politik.
Resultatet er ikke bedre klima-, energi- og miljøpolitik. Resultatet er panik forklædt som fremsyn.
Og panik er sjældent en god rådgiver. Den er dyr, uberegnelig og har det med at købe ind uden at læse prisskiltet.
Det, vi har brug for, er ikke mere sort maling og ikke mere grøn fernis. Vi har brug for realisme.
Hvad koster det? Hvem betaler? Hvor stor er den faktiske effekt? Hvilke alternativer findes? Hvad sker der med forsyningssikkerheden? Hvad betyder det for produktion, landbrug, industri og almindelige menneskers økonomi?
Det er ikke så sexet som en klimakampagne. Men det er langt mere nyttigt.
Greenwashing skal stoppes. Men blackwashing skal med i samme bøtte. For det er ikke mere hæderligt at overdrive katastrofen end at overdrive produktets grønne fortræffeligheder.
Begge dele fordrejer virkeligheden. Begge dele flytter penge. Og begge dele gør borgerne dummere.
Så lad os få begrebet ind i debatten:
Blackwashing er, når man sværter virkeligheden til for at sælge en grøn løsning.
Det burde ikke være en kommunikationsstrategi.
Det burde være en advarselstrekant.
Danish
Jeg er meget enig!!
Karl Iver.
Tak for svaret, som er at I har anerkendt at CO2 er med til at ødelægge vejr og klima.
Så er det lagt fast.
Som en konsensus uden mulighed for diskussion.
Punktum.
Det er besluttet at det er sådan.
Det er tankevækkende, og minder om al anden konsensus indenfor Klimatroen.
-Du har bare at tro på hvad vi siger, og tie stille!
Det er vedtaget, og derfor svært at tage seriøst.
Som tidligere nævnt, er det umuligt at diskutere med mennesker der er troende og ikke gider at høre på alternativer, så derfor siger jeg farvel og tak for denne gang.
Det gavner alligevel intet at diskutere noget som helst.
Politikerne gør hvad der passer dem uanset hvad.
De er også ligeglade med alt der ikke passer ind i deres tro.
Hej Michael
Som der står i Klimarealismes idegrundlag som det første punkt
Vi anerkender naturligvis, at der foregår klimaændringer og at de er delvis menneskeskabte
Det er ikke til diskussion i vore fora.
Med venlig hilsen
Karl Iver
“…og at de er delvis menneskeskabte
Det er ikke til diskussion i vore fora”
– $64k-spørgsmålet er naturligvis, hvor (tæt på nul) grænsen for ‘delvis’ ligger? 😇
Judith Curry skriver således (i sidste udgivelse af ‘Climate Etc.’):
“We are perhaps at an inflection point; one can only hope that the climate enterprise will redirect its efforts away from flogging the CO2 climate control knob mantra and towards understanding regional climate variability, particularly as influenced by natural variability…”.
https://wattsupwiththat.com/2026/06/24/rip-climate-etc/
Tjah – prisen på strøm bliver i aften mellem 4,8 og godt 7 kroner mellem 19 og 22 i følge OK el. Der er nogle forskere i Aalborg, som har et forklaringsproblem.
“menneskelige udledninger spiller en rolle”.
Hvordan er det definitivt bevist?
Hvordan kan man vide hvordan vejr og klima ville have været i dag hvis der ikke var blevet udledt mere af den farlige CO2 siden år 1700?
Er det ikke mere sandsynligt at de fleste bare holder fast i fantasien om at CO2 har ændret klimaet til noget dårligt, fordi man er bange for at stå udenfor “gruppen” og blive set ned på, hvis man nægter at tro på den teori?
Michael, i Klimarealisme anerkender fuldt ud, at CO₂ er en drivhusgas. Og at den spiller en ikke ubetydelig rolle for den nyere tids opvarmning
Uenigheden handler om størrelsen af effekten, dens praktiske betydning og om hvorvidt den politiske fortælling om klimakrise står mål med data. I vores gruppe er vi rimelig afklarede om dette, og vi ønsker ikke igen og igen at køre den samme CO₂-diskussion i ring.
Du har bidraget aktivt, og det takker vi for. Men vi beder dig venligt om fremover at bruge energien på emner, hvor gruppen faktisk kan komme videre — for eksempel blackwashing, som er et interessant og vigtigt begreb at få udbredt.
Som geolog får man i uddannelsen og eventuelt igennem arbejdslivet et indblik i jordens geologiske historie og skiftende klima igennem millioner af år. Det er et eminent værn imod panik over pludselig udsving. Angående menneskeskabt CO2 i atmosfæren har jeg altid været af den overbevisning, at den begrænser sig til forskellen mellem det maksimum, man ser i de sidste mellemistider, altså 280 ppm og så den, som man kan konstatere i dag, 420 ppm. Det drejer sig altså om 420 ppm – 280 ppm = 140 ppm = 0.014 %. Det anser jeg som det absolut maksimale bidrag fra menneskets aktiviteter de sidste 150 år. Hvad har det så betydet? Det kan man så diskutere, og det er opgaven at finde ud af, som du selv nævner. Men det absolut ikke noget at gå i panik over. Klima-alarmisterne vil selvfølgelig hellere snakke procenter, for en stigning på 50% lyder vældig dramatisk. Jeg ville så til gengæld forlænge tidsperspektivet lidt, med nogle millioner år, hvorved vi vil se, at vi i dag har et betydeligt lavere niveau, end vi havde før istiderne begyndte for 2,8 millioner år siden. Hvis det strider imod klimarealismes formålsparagraf – hvad jeg sandelig ikke håber det gør – vil jeg gerne høre det. Indtil jeg møder gode argumenter for, at menneskets bidrag skulle være større end 0.014%, vil jeg tage det ganske roligt. Og det bør alle andre også gøre.
Der er ingen, der hævder at menneskeheden har bidraget med mere end stigningen på de 140 ppm. Det ville være lige så fjollet som at sige, at vi kun delvist er skyld i stigningen. Men stigningen har jo stort set ikke gjort nogen skade! Måske har den bidraget med en halv grad celsius på den globale opvarmning, men det er jo på ingen måde en katastrofe – ja slet ikke noget problem, efter alt at dømme. Og at CO₂-indholdet i fordums tider har været højere, eller endda meget højere strider ikke mod Klimarealismes manifest. Vi accepterer ikke tanken om, at CO₂ skulle være den eneste “kontrolknap” for klimaet, men vi vil heller ikke frikende den for lidt indflydelse. Og hvad så? Den største trussel mod menneskeheden er ubetinget en hovedløs grøn omstilling, der er dømt til at gå galt.
Jeg er helt enig. Måske det, der fik mig til at skrive indlægget var følgende passus fra Karl Iver: “at den spiller en ikke ubetydelig rolle for den nyere tids opvarmning”. Fordi jeg tværtimod mener, at dens rolle er ubetydelig. Men det er et spørgsmål om semantik og ikke værd at spilde kræfter på her. Det kunne derimod være gavnligt at bruge kræfter på, hvad der er naturligt. Alt for ofte giver alarmisterne den hele armen og beskylder uden blusel mennesker for at være skyld i alt. Det er fordummende og skyldes muligvis deres egen totale uvidenhed om naturens naturlige variationer. Et godt eksempel er journalisters og alarmisters og en masse andres totale uvidenhed om anoxiske miljøer, som naturen altid har dannet, når omstændighederne var til det (ellers ville vi ikke have noget olie og gas). Blot et par hundrede km nord for os, kunne man sende disse folk hen og få dem til at tage et kig på de norske fjorde, som alle er totalt iltfrie på bunden. Så kunne de fundere lidt over det.