Omfordeling: Klimaets redning

Der drømmes på kraft rundt omkring i den Vestlige Verden, hvor man stadigvæk ikke kan se andet end socialisme som løsningen på alverdens problemer. Det vil man dog som oftest ikke skrive direkte, da de hidtidige eksperimenter med denne samfundsindretning, f.eks. i Stalins Sovjetunion og Maos Kina ikke resulterede i noget specielt tiltrækkende.

Her er så et nyt forsøg, skabt af en institution ved navn World Inequality Lab – ”Verdens Uligheds-laboratorie”. Foretagendet er bl.a. støttet af EU – hvilket ikke er nogen overraskelse. De har udgivet en ny rapport, der anviser vejen til både at løse klimakrisen og samtidigt fjerne al uretfærdighed i Verden. Rapporten har fået navnet The Global Justice Report – ”Den Globale Retfærdighedsrapport”. 

Heri viser man vejen til Klodens frelse. I korthed går det ud på at styre økonomien, så alle lande ender med omtrent det samme bruttonationalprodukt pr. indbygger. I dag varierer BNP pr. indbygger fra knap 300 euro pr. måned (Afrika syd for Sahara) til næsten 4600 €/måned for Nordamerika & Australien, jfr. fig. 1. Ideen er nu, at alle lande i år 2100 skal ende på 5000 €/måned. Ingen skal således i princippet gå ned i velstand, men for de rigeste lande bliver væksten de næste 75 år meget beskeden, mens de fattigste vil se op imod en tyvedobling af deres økonomi.

Midlerne hertil er primært oprettelse af en global solidaritetsfond, Global Justice Fund, der årligt skal opkræve mere end 10% af indkomsten i Verden, og omfordele den fra de rige til de fattige lande. Det skal ske i hele perioden 2026-2060, så der bliver tale om kolossale summer.

Pengene skal selvfølgeligt primært kradses ind fra alle de rige, fig. 2 viser, hvordan deres andel af Verdens velstand skal styrtdykke i løbet i de næste få år. Det skal bl.a. opnås ved formueskatter på op til 20% og indkomstskatter på op til 90%.

Man kunne jo blive bekymret for klimaet, hvis alle i princippet skal være rigere, men her kommer en drastisk grøn omstilling ind i billedet:

Den eneste måde, hvorpå opvarmningen kan holdes under 2 grader celsius samtidigt med, at vi opnår vores mål om lighed og delt velstand, er ved at kombinere tilstrækkelighed med en hurtig energiomstilling. Tilstrækkelighed inkluderer et skarpt fald i antallet af arbejdstimer og forbrug af materialer, en stor ændring af forbruget fra materielle goder til serviceydelser (uddannelse og sundhed), og en betydelig ændring i madvaner, hvorved der kan gennemføres et drastisk forbud mod afskovning og en gradvis retur til skovdækket i år 1900. Omstillingen af energisystemerne indebærer en elektrificering, et skifte til lav-CO₂-brændstoffer til industrier som stål og cement, og stop for CO₂-udledninger fra elfremstillingen. …. Det vil kræve massive investeringer i ny infrastruktur, omkring 3-4% af det globale BNP i de næste tre årtier, primært betalt af de rige i Verden, som fik alt for stor fordel af den globale økonomiske vækst i de seneste årtier og bærer hovedansvaret for de historiske udledninger.

Den grønne omstilling vil ifølge rapporten medføre, at den globale opvarmning begrænses til under 2 grader, og derved vil Verden spare enorme beløb, som klimakrisen ellers ville påføre os.

Man bemærker tankerne om omstilling fra vareforbrug til service, primært selvfølgeligt i de rigere lande. Det skal være slut med at producere en hel masse ting, og så skal vi i stedet undervise hinanden og skiftes til at besøge lægen. Som et led i den generelle nedgang i produktion og økonomi, skal den gennemsnitlige årlige arbejdstid halveres, til omkring 1000 timer/år. Vores kost skal naturligvis også lægges om, det lyder som noget med mindre kød og flere bælgfrugter. Visionerne er vist på fig. 3, her kan man se, at en stor del af økonomien fortsat skal være oplevelser og fritid.

Rapporten er ikke blind for, at der kan blive problemer med at få gennemført ideerne i praksis:

Ideerne her vil formentligt møde kraftig politisk modstand, og ikke kun fra de ultrarige. I rige lande vil mellem 10% og 20% af befolkningen befinde sig på kanten af at lide tab, især hvis man sammenligner med fremtidsscenarier med kraftig økonomisk vækst og ditto global opvarmning. Disse mennesker kunne mene, at tilstrækkelighed, fritid og en beboelig planet ikke er tabene værd. Det kulturelle og intellektuelle slagsmål er derfor ikke kun vedr. beskatning af milliardærer og multimillionærer, det er et spørgsmål om den værdi, vi tillægger tilstrækkelighed, fritid og en beboelig planet.

Hele processen skal styres fra en ny organisation, der minder noget om FN, men som selvfølgeligt skal være retfærdig og følge skarpe retningslinjer, baseret på demokrati og åbenhed. Således kan ingen lande modtage penge, med mindre de følger planerne for f.eks. den grønne omstilling.

Det må vist være nok om de store planer. Eric Worrall fra WUWT er ikke imponeret over tankerne. Han påpeger bl.a., at der sjældent kommer noget godt ud af at overføre massive pengebeløb til lande, der er fattige primært som et resultat af egen uformåen. Mange afrikanske lande har masser af naturressourcer og muligheder, men det hele er forsumpet i korruption og uduelighed. Hvordan skulle det blive bedre, hvis pengene pludseligt vælter ind? Det er meget mere sandsynligt, at de havner i de forkerte lommer. Worrall peger på lande som Sydkorea, Singapore og Taiwan, der ikke var spor rige for 60 år siden, men som har trukket sig selv op uden hjælp fra omverdenen.

De ultra-rige, der skal udplyndres, vil nok gøre modstand, men et mere alvorligt problem er alle de mennesker, der må se i øjnene, at deres tilværelse skal ændres drastisk og det helt ufrivilligt. Den dynamik og drivkraft, der f.eks. har skabt velstanden i den Vestlige Verden, vil forsvinde totalt, i takt med at regeringerne begynder at planlægge alting i detaljer vedr. mad, forbrug og fritid. Man vil igen ende i noget, der ligner det gamle Sovjet eller Østeuropa. I Østtyskland sagde man ofte at ”vi lader som om, at vi arbejder, og regeringen lader som om, at den giver os løn”. Det er kvælende, og i løbet af et årti eller to vil man stå med en meget fattigere Verden, der ikke er i nærheden af de 5000 euro pr. indbygger pr. måned.

Når man så ovenikøbet kombinerer det med et ødelæggende forsøg på grøn omstilling, så går det helt galt.

Fri os fra den slags økonomisk og social ingeniørkunst.