Efterhånden kniber det med at fortie problemerne ved en fortsat udbygning med solceller og vindmøller. Tanken er ellers, at vi ikke kan få nok af dem, fordi vi skal ”elektrificere” hele samfundet, og al strømmen skal være ”grøn” dvs. komme fra netop sol og vind.
Vanskelighederne med den stærkt svingende og helt upålidelige forsyning fra de to kilder har vi beskrevet mange gange her på siden, men det kniber alvorligt med at få f.eks. politikerne til at erkende, at der er problemer. Trænger man de såkaldte sagkyndige lidt op i en krog, mumler de bare noget om ”lagring” og ”fleksibelt forbrug”, så er det problem løst.
Nu er Tyskland kommet så langt, at man må sige, at man her har et forsøg med grøn omstilling i fuld skala. Avisen Die Welt har beskrevet resultaterne vedr. vindmøllerne i et bemærkelsesværdigt klart sprog. Artiklen er bag betalingsmur, men på hjemmesiden No Tricks Zone kan man læse et referat:
Flere og flere vindmøller bliver sat i drift, men udbyttet stiger ikke i samme omfang.
- Den installerede kapacitet af vindmøller i Tyskland steg betydeligt fra 2020 til 2025 (med omkring 14 gigawatt).
- Imidlertid steg den samlede mængde elektricitet fra vindmøllerne næsten slet ikke, og forbliver omkring 106 terawatt-timer pr. år.
- Die Welt beskriver det som en ”vindkraft-gåde” og kigger på flere mulige årsager:
- Flere år med svag vind
- Oftere tvangsnedlukning af møllerne pga. flaskehalse i elnettet
- Opstilling af vindmøller på steder inde i landet med svag vind
- Vindmøllerne ”stjæler” vind fra hinanden, fordi de står for tæt.
- Artiklen påpeger, at en fordobling af den installerede kapacitet ikke automatisk fordobler udbyttet af elektricitet, og spørgsmålet er, om ikke yderligere udbygning vil løbe ind i fysiske grænser.
Artiklen viser også på meget fin måde, at ideen om at sol og vind supplerer hinanden perfekt, er helt forkert. De solrige helligdage i foråret 2026 viste helt klart hvordan vindmøllerne var tvunget til at stoppe produktionen, fordi millioner af solceller sender strøm ind i elnettet helt uden styring. Det kalder Die Welt kannibalisering. Det kan man heller ikke løse med flere elledninger. For meget er bare for meget.
Fra Rolf Schuster, Vernunftkraft, kan vi få tallene for udviklingen:
Fra 2020 til 2025 steg den installerede kapacitet af havvind fra 7,8 til 9,5 GW. Den samlede produktion faldt dog imidlertid fra 26,9 til 26,1 TWh. Så reelt fik tyskerne ikke noget ud af de ekstra 1,7 GW! På land steg kapaciteten fra 2020 til 2025 med 13,5 GW (fra 54,4 til 68,0 GW). Det svarer til en 25% stigning. Udbyttet steg dog kun fra 107,2 til 111,4 TWh, svarende til ca. 4%. Så den er god nok, tyskerne fik meget lidt ud af alle deres nye møller.
På hjemmesiden Energy-Charts kan man se problemet med den megen solenergi illustreret, se fig. 1. Den 25/5 var 2. Pinsedag og her ser man, hvordan forbruget er lavt og produktionen fra solcellerne overstiger langt behovet. Vindmøllerne og de øvrige kilder bliver skruet helt i bund, men det er nødvendigt at lade nogle fyrede kraftværker køre på lavt blus for at holde spændingen og frekvensen på strømmen.
Fig. 2 viser et udsnit af fig. 1, men her er kun vist solceller, og vindmøller på hhv. havet og på land. D. 27/5 er det særligt tydeligt, hvor meget der skrues ned for vindkraften for at gøre plads til al strømmen fra solcellerne.
Vores hjemlige Energistyrelse drømmer jo om en firedobling af solcellekapaciteten i løbet af få år. Det er mildt sagt uvist, hvordan de regner med, at det danske elnet vil kunne håndtere så voldsom en produktion midt på dagen om sommeren (og stort set ingenting om vinteren). Allerede nu bliver der jo i vid udstrækning skruet ned for de danske vindmøller, når solcellerne producerer godt, men med 15-20 GW sol installeret, vil det slet ikke være nok.
Og hvad gør vi så?
Danish
“De mest entusiastiske er ofte de mest uvidende” og så bliver hele debatten hurtigt ganske skinger. Med stigende elektrificeringer, stiger mængden af støj også, ikke bare fra vindmøller i det åben land, men også i byerne med stigende mængder af varmepumper, køle- og ventilationsanlæg. Får du ikke sovet om natten, fungerer du ikke om dagen, og på sigt bliver du syg, punktum. Det gamle citat: “der dør flere som følge af trafikstøj end der bliver dræbt i trafikken” burde snart opdateres med “langt flere” og “trafikstøj” bør udskiftes med “samfundsstøj”, da det er seriøse tal vi taler om. Mens du kan skærme dig med nye 3-lags ruder for de højereliggende frekvenser, er der ingen hjælp at hente under godt 100Hz, og kommer ved ned i infralydsområdet <20Hz, er der absolut ingen kære mor. I tillæg holder vi stadig fast i utidssvarende dB-A målinger og støjberegninger, hvor fx 10Hz er sænket med 70dB, og så er det problem jo løst, tillykke med det. De øvrige miljøomkostninger ved den grønne omstilling skal vi absolut ikke tale om, for så duer det jo slet ikke. Nej det gør det ikke. Sol og vind kan være udmærkede supplementer, men jo aldrig fungere som rygraden i et stabilt elnet.
Jeg har en liste med 10 spørgsmål, som journalister aldrig tør stille. Den er lige blevet udvidet til 12 spørgsmål. Listen følger herunder.
Spørgsmål til Energiordførerne og andre politikere.
1 Hvis man går ind for at udfase olie og gas, må man kunne svare på flg. spørgsmål:
Hvordan vil du lave en vindmølle uden olie?
2 Hvis man påstår, at energi fra vindmøller er billig, bør man svare på flg.:
Hvorfor er elektriciteten markant dyrest i lande med flest vindmøller?
Der er ovenikøbet en direkte korrelation mellem antal vindmøller og pris. Hvorfor?
3 Hvis man påstår, at PtX er en god idé, bør man svare på flg.
Hvor meget mere energi får man ud af processen i forhold til, hvad der kræves som input?
4 Hvis man påstår, at det er en god idé at fange CO2 i luften og begrave det i et hul i jorden med
det formål at fjerne CO2 fra atmosfæren, bør man svare på flg. spørgsmål:
Hvordan vil man forhindre, at nøjagtig samme mikroskopiske mængde, som fjernes, tilføres
udmiddelbart fra oceanerne, som balancerer atmosfærens indhold af luftarter inkl. CO2?
5 Hvis man påstår, at det er unaturligt at have havbund uden ilt, bør man kunne svare på flg.
Hvordan er olie og gas dannet igennem jordens historie, hvis ikke i naturligt iltfrie miljøer?
6 Hvis man påstår, at det er landbrugets skyld, at der mangler ilt på bunden af fjordene og ved kysten, bør man kunne svare på flg.:
Hvorfor er alle de norske fjorde iltfrie i de nederste > 100 m, når der hverken er landbrug eller bor mennesker i oplandet?
7 Hvis man påstår, at Klimarådet består af uafhængige eksperter, bør man kunne svare på flg.:
Hvorfor udpeges medlemmerne af miljøministeren?
Hvori består ekspertisen, når medlemmerne ikke har en naturvidenskabelig uddannelse?
8 Hvis man påstår, at varme ødelægger korallerne i Australiens store koral rev, bør man kunne svare på flg:
Hvorfor trives koralrev i bedste velgående i varmere vand meget nærmere ved ækvator?
Hvorfor dannedes de store koralrev i jordens geologiske historie i de varme perioder?
9 Hvis man påstår, at der er for megen CO2 i atmosfæren bør man kunne svare på flg:
Hvor mange procent CO2 er der i atmosfæren?
10 Hvis man påstår, at CO2 er skadelig bør man kunne svare på flg.:
Hvor mange procent CO2 er der i din udåndingsluft?
11 Hvis man påstår, at man må bygge flere vindmøller, for at få mere produktionen af El, bør man svare på flg:
Hvor meget steg produktionen af elektricitet fra havvind, da Tyskland øgede antal havvind møller, dvs kapaciteten med 22% i årene 2020-2025?
Hvor meget steg produktionen af elektricitet fra landvind, da Tyskland øgede kapaciteten med 25% i årene 2020-2025?
12 Hvis man påstår, at EL fra vind og sol skal levere samfundets energi, bør man kunne svare på:
Hvordan vil man holde spænding og frekvens konstant med variabel energi (VE)?
Er det lovligt?
Er det lovligt at sælge en bil, som kører 25 km/l, hvis det viser sig, at den kun kan køre 4km/l? jvf.
“På land steg kapaciteten fra 2020 til 2025 med 13,5 GW (fra 54,4 til 68,0 GW). Det svarer til en 25% stigning. Udbyttet steg dog kun fra 107,2 til 111,4 TWh, svarende til ca. 4%”
eller det viser sig, at bilen slet ikke kan køre? jvf
“Fra 2020 til 2025 steg den installerede kapacitet af havvind fra 7,8 til 9,5 GW. Den samlede produktion faldt dog imidlertid fra 26,9 til 26,1 TWh.” a 1,7 ! .”
Vindmølle industrien må have nogle særdeles dygtige sælgere. Kriminelt dygtige.
Kapacitetsforhold, overskudsstrøm og kanabalisering er forhold der spiller ind, men det helt ømtålelige forhold er hvad dette betyder for vejr, klima og havmiljø. Det er jo erkendt, af Dansk Center for Klimaforskning, at temperaturen stiger, når vinden mister hastighed, at nedbørsforholdene forandres, at antallet af solskinstimer øges, havene oplever øget forekomst af iltsvind og klimaet er påvirket op til tusindevis af kilometer bort. Når dette har så stor betydning for klimaet og når dette er erkendt, så er det virkelig vanskeligt at fastholde argumentation om, at det er stigende CO2-indhold i atmosfæren, der får temperaturen til at stige. Konklusionen må være, at sammenhængen er en ganske anden.
Den gennemsnitlige vindhastighed er aftaget med 26 % over de sidste fire årtier, hvilket svarer til at vinden i gennemsnit har mistet 59 % af sit energiindhold. Forløbet af denne udvikling viser, at faldet i energiindholdet nærmer sig asymptotisk til faldet på 59 %, hvilket jo er en kendt størrelse og udtrykker netop grænsen for, hvor meget energi man kan trække ud af en given luftstrømning. Så det er meget vanskeligt, at sno sig ud af denne sammenhæng, og det er derfor på tide, at man anlægger en fornuftig tilgang til dette forhold.
Man kan yderligere tilføje, at havet som bekendt er det største reservoir for CO2. Havets optag af CO2 har en sammenhæng netop med vindhastigheden, der følger en potensfunktion med eksponent på 1,68. Når vinden aftager, sker der derfor en ophobning af CO2 i atmosfæren, og det er med ganske store mængder.
I dagens JP ses en artikel med overskriften “Elnettet er historisk udfordret: Nyt kort afslører enorme forskelle”.
Artiklen indledes med følgende “Køen af datacentre, batteriparker, sol- og vindmølleprojekter, lynladestationer, virksomheder og andre aktører, der ønsker at blive koblet på elnettet, er suverænt størst i Jylland og på Fyn.”
I Sydjylland er ønskerne om mere kapacitet voldsomme. Man kan i artiklen læse følgende:
“Energinet har modtaget ønsker om at koble ny elproduktion på det overordnede eltransmissionsnet i Region Syddanmark svarende til 10.916 MW, mens f.eks. nye datacentre, producenter af grønne brændstoffer og batteriparker står med et elforbrug på 18.315 MW – 162 pct. mere end hele Danmarks maksimale elforbrug i dag.”
Det er vildt det her. Jeg spekulerer på om vores politikere og deres rådgivere egentlig har sat sig ind i hvad det egentlig er de går og drømmer om.
@Mikael Thau
Det har de garanteret ikke. I politik er sandheden uvæsentlig.
Interessant.
Minimum 3 gange kapitalinvesteringer for at sikre strøm i stikkontakten, og så få at vide at ‘grøn’ energi er ‘billig’.
I mediet Watt-logic.com er der et genopslag af en kommentar til den store blackout på den Iberiske halvø,
https://watt-logic.com/2026/06/16/maintaining-grid-stability-in-a-wind-and-solar-world/
Udover de sædvanlige tekniske analyser er der nogle interessante betragtninger om juridiske og økonomiske forpligtigelser og ansvar, der bør følge inverter baseret el-leverancer.