Det er vist sjældent, at Klimarealisme og tænketanken CONCITO er enige om noget vedr. klima og grøn omstilling, men nu har CONCITO udsendt en vurdering af Danmarks chancer for at opnå klimamålet med 70% reduktion i udledningerne i 2030. Vi kan konstatere, at nu er der tre forskellige opfattelser af situationen. Klimaministeriet var i sin vurdering optimistisk, det skulle nok gå alt sammen. Klimarådet var mere skeptisk, og derfor ”dybt bekymret”. For Klimarådet er det værste, der kan ske, jo at vi ikke opfylder de 70%.
Og nu kommer så CONCITO og her er konklusionen meget klar:
De nye beregninger viser, at sandsynligheden for opfyldelse af 2030-målet er lidt under 1 %.
Skal målet opfyldes med 50 % sikkerhed, kræves der yderligere reduktioner på ca. 3,3 mio. ton CO2e. For at opfylde 2030-målet med 90 % sandsynlighed, uden at usikkerhederne reduceres, skal der vedtages yderligere grønne tiltag med reduktioner svarende til ca. 4,9 mio. ton CO2e.
Ups! Hvor klimaministeriet mente, at der stadigvæk var en ”overopfyldelse” på 0,4 mio. ton CO₂e, så siger CONCITO, at hvis vi skal være nogenlunde sikre, så mangler der over 4 mio. ton. Fig. 1 illustrerer situationen, hvor man ser ministeriets tal og så sandsynlighederne for forskellige udfald iflg. CONCITO.
CONCITO forklarer selv, hvorfor der er så stor en forskel. Ministeriet (”KF26”) regner med, at hvis der er en usikkerhed på et gæt, så kan det reelle tal i 2030 være både større eller mindre. Herom siger CONCITO:
Det forholder sig dog ikke nødvendigvis sådan. Der er en betydelig risiko for at reduktion af drivhusgasser på en række områder vil være lavere. Samtidig er der en meget lille sandsynlighed for en større reduktion af drivhusgasser end antaget. Som eksempel er det ekstremt usandsynligt, at der bliver udtaget mere landbrugsjord end forventet, men der er en betydelig risiko for at udtagning bliver mindre end forventet.
Tabel 1 viser en oversigt over, hvor CONCITO er uenige med ministeriet. På næsten alle punkterne regner CONCITO med højere udledninger end ministeriet. Tallene her svarer til 50 procents chancen for, at målet opfyldes.
Situationen mht. vejtransport er vist på fig. 2, hvor man ser, hvordan ministeriet ændrede sit skøn drastisk fra 2024 til 2026, primært fordi der er blevet købt mange flere elbiler i Danmark end forventet, men ligeledes pga. nogle finurlige antagelser, som også Klimarådet tog fat i. CONCITO’s skøn forbliver omkring 2024-tallet fra ministeriet, og så er der et hul.
Så er der selvfølgeligt CCS, opsamlingen og deponering af CO₂. Problemerne her ligger naturligvis i det delvist kuldsejlede udbud, hvor kun Aalborg Portland kom på banen med godt halvdelen af den ønskede mængde. CONCITO skriver her meget fornuftigt:
Det vurderes fortsat, at der er en stor risiko for, at implementeringen af CCS-anlægget hos Aalborg Portland forsinkes. Dette skyldes de store usikkerheder forbundet med etablering af CO2-lagre inden 2030. Sandsynligheden er størst for, at anlægget ikke er aktivt i 2030. Derudover er der en lille sandsynlighed for, at anlægget er fuldt implementeret i 2030 med de ønskede eller lidt større reduktioner.
CONCITO tager fat i biogasanlæggene, der dels skal sørge for en afløsning af (fossil) naturgas ude fra Nordsøen, og dels skal få styr på sine udslip af metan til omgivelserne. Afløsningen forventes at gå langsommere end ministeriet antager:
Vi vurderer, at der er en betydelig risiko for, at udledningerne fra anvendelsen af fossil ledningsgas overstiger de skønnede udledninger i KF26. De større udledninger skyldes primært, at biogasproduktionen forventes at være lavere end i KF26.
KF26 forudsætter, at en række biogasudbud fortrænger 0,2 mio. ton CO2e i 2030. Biogas Danmark noterer blandt andet i deres høringssvar til KF26, at de med nuværende udbudsvilkår og prislofter ikke forventer at udbuddene medfører yderligere investeringer i biogasanlæg. Vi vurderer derfor, at udbuddene med stor sandsynlighed ikke realiseres, idet rentabiliteten af biogasproduktion allerede er begrænset.
Det er tankevækkende, at selv efter så mange år er biogasproduktionen stadigvæk stærkt afhængig af statsstøtte og anden hjælp. Mht. tabet af metan synes ministeriet igen at være meget optimistisk, den opfattelse deler CONCITO ikke.
Der er en … risiko for, at metantab fra biogasproduktionen i 2030 er større end KF26 skønner. I 2024-2025 blev metantabet fra biogasanlæg målt til 2,8 % af den producerede mængde metan. KF26 forudsætter, at metantabet reduceres til 1 % i 2030… Hvis ikke kilderne til metantab udbedres tilstrækkeligt inden 2030, bliver udledningerne fra metantab større end 1 %. Omvendt er sandsynligheden meget lille for, at metantabet bliver reduceret til mindre end 1 %.
Et forsigtigt skøn er, at det realiserede metantab i 2030 bliver mellem 1 % og 2,8 %, svarende til merudledninger på mellem 0,0 og 0,4 mio. ton CO2e i 2030.
Og så kommer vi til lavbundsjordene. Her deler CONCITO slet ikke ministeriets optimisme, men regner som mest sandsynlige udfald med 0,8 mio. ton højere udledninger. For landbruget som helhed er forskellen over en million ton, jfr. fig. 3. CONCITO skriver:
Der er store usikkerheder forbundet med hastigheden af udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning, som blandt andet var et led i den grønne trepartsaftale. KF26 antager, at udtagningen sker som forventet i den grønne trepartaftale, men der er en stor risiko for, at udtagningen sker langsommere end forventet. Omvendt er det usandsynligt, at det kommer til at ske hurtigere.
Et andet håb er brugen af Bovaer og anden tilsætning til kvægfoderet. Her går det heller ikke så godt iflg. CONCITO:
Der er betydelige usikkerheder forbundet med effekten af de metanreducerende fodertilsætningsstoffer til kvæg, der som følge af grøn trepart skal give reduktioner på ca. 0,4 mio. ton CO2e i 2030.
…. kommerciel brug af Bovaer i Danmark har vist, at fodertilsætningsstoffet potentielt har velfærdsmæssige konsekvenser for køerne.
Det er usandsynligt, at der kommer yderligere reduktioner fra anvendelsen af fodertilsætningsstoffer end der er sat et krav om. Omvendt er der en risiko for, at Bovaer viser sig, ikke at kunne anvendes forsvarligt.
Der er ikke rigtigt noget på markedet, der kan erstatte Bovaer inden for de få år, og derfor er bidraget fra kvæget meget usikkert ifølge CONCITO.
Konklusion
CONCITO’s konklusion er klar, vi når ikke 70%-målet, og bolden spilles tilbage til politikerne. De har nu grundlæggende to muligheder.
Enten at gå i panik og vedtage en hel masse lovgivning, der yderligere vil smadre energiforsyningen, landbruget og måske også industrien. Hertil kan der bruges nye gigantiske milliardbeløb af skatteydernes penge.
Den anden mulighed er at droppe – eller i hvert fald udskyde – klimamålet. Det vil ikke have nogen indflydelse på atmosfærens CO₂-indhold og dermed klimaet, og nationen kan spare mange penge ved det, penge, som sagtens kan bruges på noget bedre. Der er faktisk fortilfælde mht. den løsning, det er f.eks. hvad der sker i New York i disse måneder.
Danish
Jeg arbejder i KD (KristenDemokraterne) for at Danmark skal få en fornuftsbaseret energi- og klimapolitik. Og at vi skal ændre vores klimamål til EU´s, da de nuværende ekstra klimamål ikke driver en teknologisk udvikling, men primært bygger på brug af biomasse og løsninger som Bovaer.
KD i Sverige har allerede meldt ud, at de ønsker at Sverige ændrer klima målsætning til EU´s mål og har under Ebba Busch – KD, som er energiminister, lige lanceret Sveriges satsning på kernekraft.
KD er ikke en del af klimamål aftalen i folketinget. Så støt os med en vælgererklæring, det vil lægge pres på de andre partier.
“Den anden mulighed er at droppe – eller i hvert fald udskyde – klimamålet.” Dette ville selvfølgelig være meget fornuftigt. Imidlertid har de danske poltikeres (dum)stædighed altid vist, at et opsat mål ikke kan ændres. Derimod bruges det igen og igen som et argument, eller nærmere et slutord (for at nå idiotisk mål, er det nødvendigt at gøre dit og dat. Punktum).