Metan fra kvæg

Der bliver pukket på landbruget fra mange vinkler, begrænsninger i naturen, CO₂-udslip fra ”kulstofrige” marker, lattergas fra gødskning, pesticidrester i grundvandet og ikke mindst metan-udledninger fra kvæg. Landbruget står tydeligt nok i vejen for alle drømmene om den ”uberørte” natur, hvor vi kan gå ture og ”berige” sjælen med den rene luft, kildevandet og biodiversiteten.

At fødevareproduktion er helt uundværlig på en klode med mange munde at mætte, foretrækker man at se stort på. Det fastholdes, at vi kunne få meget mere biodiversitet, hvis alle levede af økologisk dyrkede planter – det betragtes ubetinget som et gode, og man ser behændigt bort fra de meget lavere udbytter, der ville komme ud af det.

Heldigvis er Danmark jo i den situation, at alt det, vi ikke selv kan producere, kan vi bare importere. Vi har lukket meget af industrien, således er f.eks. samtlige biler importvarer. Vi kan heller ikke forsyne os selv med elektricitet, den importeres stort set dagligt. Det samme gælder olie og benzin, her har vi valgt at lade forekomsterne blive i undergrunden, og i stedet få dækket vores behov ved import.

Vi er totalt sorgløse, hvad det angår, og det anses for langt vigtigere, at vi kan opfylde nogle abstrakte mål for klimaet i et regneark. Her er de sagkyndige rundt i krogene med luppen for at finde nye drivhusgas-udledninger, og de har nu for alvor sat fokus på vores kvæg og vores får. Især kvæget er blevet afsløret som de store klimasyndere, fordi de i forbindelsen med fordøjelsen – drøvtygningen – har et vist udslip af metan. Og – gys! – metan er en endnu kraftigere drivhusgas end CO₂! Hvert molekyle metan, der således lukkes ud, vil forøge den globale temperatur 23 gange mere, end CO₂ gør.  

Atmosfæren indeholder ikke ret meget metan, kun ca. 2 ppm, hvor der er 425 ppm CO₂ og op imod 50.000 ppm vanddamp, der jo langt er den mest dominerende drivhusgas. Men metanindholdet er svagt stigende år for år, ingen ved dog hvorfor. Her er et problem, der skal ”løses” og hvad er mere nærliggende end at begynde at begrænse antallet af dyr? Kød er alligevel en luksus-spise; folk kan bare ændre vaner og spise bønner i stedet.

Gregory Wrightstone – en af kæmperne inden for klimasagen – har skrevet en artikel om emnet. Her gør han opmærksom på, at metan reelt er et meget lille problem for klimaet. Selvom man slagtede alle Verdens 1,6 milliarder køer, så ville man kun undgå en global opvarmning på 0,04 grader celsius. Slog man alle 1,3 milliarder får ihjel ville effekten på temperaturen være ti gange mindre. New Zealand har store ambitioner mht. landbruget, hvis planerne føres ud i livet, ville de medføre en formindskelse af opvarmningen på 0,000008 grader celsius – det er otte milliontedele af en grad.

Det værste er jo, at de store arealer til græsning, der herved ville blive frigjort, formentligt i et vist omfang ville blive overtaget af vilde drøvtyggere, f.eks. bisonokser i USA. De udleder også metan, og derved bliver effekten på den globale temperatur endnu mindre.

Man må ikke være blind for, at drøvtyggere har en enestående evne til at udnytte plantemateriale, som andre dyr ikke kan – og slet ikke mennesker. Således kan en ko leve af græs eller halm, fordi dens mave kan nedbryde cellulosemassen i stråene. Derved kan man få en fødevareproduktion, kød og/eller mælk, der ikke kunne tilvejebringes ved andre former for landbrug. Millioner af familier i Verden er helt afhængige af denne produktion og måtte sulte, hvis ikke der er kvæg eller får.

Wrightstone skriver om, hvordan klimapolitikerne her er galt afmarcheret:

Der er også en grundlæggende misforståelse af biologien. Som eksperter for længst har påvist i detaljerede studier af kvæg, metan og klimaet, så er metan fra husdyr en del af et naturligt kredsløb af kulstof gennem en fødekæde, der omfatter gødning af græsset, græsning og fotosyntesen.

Ikke desto mindre har politikere, der har slugt dommedags-propagandaen, forladt grundlæggende logik. I Danmark har man, for at opfylde strenge krav til udledningerne, pålagt husdyravlerne at fodre kvæget med kemiske stoffer, der skal hæmme metan-producerende bakterier. I lande som Holland og Irland har man seriøst diskuteret at lukke tusinder af gårde for at opfylde forrykte klimamål.

Der kom Danmark på verdenskortet igen, som følge af den dybt skammelige anvendelse af fodertilskuddet Bovaer.

En pointe med metanudledningerne fra kvæg er som bekendt, at metanen kun har en begrænset levetid i atmosfæren. Efter ca. 10 år er den nedbrudt og omdannet til CO₂. Derfor får man kun den ekstra drivhuseffekt i de 10 år. Og CO₂, der stammer fra græs eller afgrøder, tæller jo ikke som en ”klimabelastning”, den indgår i den naturlige cyklus. Så metanen vil kun midlertidigt bevirke en ekstra drivhuseffekt. Det betyder, at der efter de 10 år ikke vil være noget yderligere bidrag til den globale opvarmning fra den metan, som husdyrene udleder, i hvert fald ikke så længe antallet af dyr ikke forøges. Med et konstant antal køer bliver der ikke noget bidrag til temperaturstigningen. Det betyder, at hvis atmosfærens indhold er stigende, må metanen komme fra andre kilder.

Så alle indgrebene mod husdyravlen er totalt meningsløse, og kun et udslag af tro på en fiktiv klimakrise, snarere end udtryk for en sagkyndig og nøgtern vurdering af den globale situation.