Temperaturen i maj – og lidt panik

For en gang skyld er vi en dag for sent på den med at bringe den seneste temperaturkurve fra Dr. Roy Spencer fra UAH, som bekendt baseret på uredigerede satellitmålinger. Kurven udkom 2. juni, men vi skønnede at historien om det nye regeringsprogram var af større interesse. Her bringer vi så temperaturen for maj måned, der viser en lille stigning fra april, vi ligger nu på en afvigelse på +0,53 grader celsius fra sammenligningsgrundlaget – ”normalen” som er gennemsnittet af maj-temperaturerne for årene 1991-2020. I april var tallet +0,39 grader.

Temperaturen forbliver således på niveauet under den seneste top i 2024, som skyldtes en El Niño og muligvis blev forstærket af Hunga Tonga-vulkanudbruddet. Men generelt forventes temperaturen at stige i de kommende måneder, i takt med at en ny El Niño viser sig i Stillehavet.

I klimakredse udtrykker man sin frygt for Jordens temperaturmæssige fremtid, vi kan let nå en ny top, der er endnu højere, end hvad vi kan se på diagrammet – og dermed den varmeste temperatur i 1000, 10.000 eller 100.000 år, vælg selv.

Herom har Berlingskes journalist Lars Henrik Aagaard skrevet en af sine som altid farverige artikler, hvor han trækker de sædvanlige cirkusheste ud af stalden. Indledningen lyder:

Der er lagt i den globale ovn til »den potentielt største El Niño-begivenhed siden 1870erne«. Kloden står med andre ord foran en historisk klimabegivenhed med ekstremer uden for vores erfaringsgrundlag. To drevne professorer er mere end bekymrede. Vi opruller følgerne.

Og så cirkushestene (eller the usual suspects, som man ville sige på engelsk):

»Det ser ud til at blive en potentiel katastrofal hændelse,« siger Eigil Kaas … professor ved Københavns Universitet. 
… klimaprofessor … Jens Hesselbjerg Christensen, istemmer:
»Alarmklokkerne bimler og bamler allerede, for det her kan gå hen og blive uden for det menneskelige erfaringsgrundlag.«

Aagaard skriver:

[Den kommende El Nino] vil få alvorlige konsekvenser kloden rundt – og dertil medvirke til at drive den globale middeltemperatur yderligere op i et for mennesker helt ukendt område.

Der henvises til en artikel vedr. økonomiske tab. Den citeres for, at vi allerede nu skulle have haft et globalt tab i indkomst fra El Niño’erne i 1998 og 2016 på hele 5,7 billioner dollar svarende til 37 billioner danske kroner. Den citerede artikel er fra tidsskriftet Science, og her har man haft gang i den helt store modelgymnastik.

Det er jo velkendt, at El Niño’er giver forandringer i vejret rundt omkring på Jorden, tørke nogle steder og mere nedbør i andre. Det koster tab i landbrugets produktion, men de er jo ikke anderledes, end hvad vi har hvert år pga. variationer i det lokale vejr.

Artiklen medtager figuren her, der viser de fremtidige tab fra El Niño’er i perioden 2020 til 2099. Her har man regnet på alle de fire scenarier, hvoraf dog de to værste, SSP5-8.5 og SSP3-7.0, i mellemtiden er at betragte som urealistiske, og derfor ikke længere skal bruges. Man ser, at SSP5-8.5 kan give sammenlagte resultater mellem et tab på 550 billioner dollars og en gevinst på godt 200 billioner. Det er jo en betydelig usikkerhed, men ”bedste bud” er et tab på 84 billioner dollars over de 80 år, eller 1 billion/år, hvilket jo reelt ikke er mere end 1% af det nuværende globale bruttonationalprodukt. Af figuren fremgår det også, at SSP3-7.0 faktisk giver bedre resultater end SSP2-4.5, der jo ellers er et af scenarierne, hvor der er gennemført grøn omstilling i betydelig grad. Det ser ikke rigtigt ud, men kommenteres ikke i artiklen.

Artiklen sandsynliggør ikke, hvordan den globale opvarmning skulle gøre El Niño’er mere skadelige, andet end forblommede hentydninger til ”mere energi” i havet.

Men den kommende El Niño vil give os højere globale temperaturer, og så ruller Aagaard sig ud:

Under den seneste og forholdsvis moderate El Niño-begivenhed i 2023 og 2024 medvirkede varmepustet fra Stillehavet til at skubbe den globale middeltemperatur op i et helt nyt og ukendt område for mennesker.
Ifølge eksempelvis Berkeley Earth blev 2024 hele 1,62 grader varmere end det globale gennemsnit i årene 1850 til 1900.
Det var ny verdensrekord i instrumenternes tidsalder og 0,12 grader over den mest ambitiøse målsætning i Parisaftalen fra 2015.

Artiklen gennemgår nu hvad en El Niño medfører, kontinent for kontinent og det ser selvfølgeligt meget slemt ud – dog ikke i Europa og Danmark, hvor vi ikke skal forvente de store ulykker.

Og så begrædes den manglende vilje i offentligheden til at tage folk som Hesselbjerg og Kaas alvorligt:

Man kunne måske umiddelbart tro, at håndtering af klimaudfordringen vil flytte sig helt i top på den globale politiske dagsorden, når verden om få måneder må formodes at befinde sig i et helt nyt klimafarvand – med endnu flere og mere intense ekstremer, end vi før har oplevet.
De to danske klimaprofessorer er imidlertid mere end skeptiske.
Jens Hesselbjerg Christensen udtrykker det på denne måde:
»Det største land i verden, der kan handle på området (USA, red.), har ikke tænkt sig at gøre noget. Derfor tror jeg ikke, at det her kommer til at betyde noget for international klimahandling – næsten uanset hvor alvorlige konsekvenserne bliver.«
Og Eigil Kaas:
»Jeg bliver faktisk mere og mere skeptisk. Det er mit indtryk, at det ikke er et emne, der optager unge mennesker i særlig høj grad. De er bevidst om problemet, men i vores del af verden vælger de alligevel at flyve kloden rundt og i det hele taget forbruge meget.«

Måske er problemet i virkeligheden bare, at der ikke rigtigt er noget problem med klimaet….