Konsekvenser af galskaben

Klima-propagandaen kører hele tiden for fuld udblæsning. Vi får at vide, at katastrofen er lige om hjørnet, opvarmningen er livstruende for mennesker og dyr, der kommer ødelæggende tørke, oversvømmelser, hedebølger og storme. Kun en hurtig grøn omstilling, hvor CO₂-udledningerne bringes ned på nul (eller helst lavere), kan frelse os.

Nu er målene for udledningerne jo svære at nå i praksis. De seneste begivenheder i Den Persiske Golf og Hormuz-Strædet har med al ønskelig tydelighed vist, hvor dybt afhængige vore moderne samfund er af de fossile brændstoffer, især olie og gas. Olien driver stort set al transport i Verden, til lands, til vands og i luften. Gas bruges til opvarmning, men også i kolossale mængder som råvare til uundværlige produkter, ikke mindst gødning.

Som mennesker er skruet sammen, er det derfor nærliggende at kigge sig om efter andre løsninger. Hvis man nu på én gang kunne afværge ”klimakrisen” og samtidigt fortsætte den livsnødvendige brug af olie og gas, så ville det jo være en stor forbedring af situationen.

Og her kommer begrebet geoengineering ind i billedet. Der er folk, der tror på konspirationsteorier om emnet: Onde kræfter er allerede i fuld gang, og formålet er enten at reducere Verdens befolkning eller at overtage det absolutte herredømme over hele Planeten. Der spredes barium og aluminium i store mængder fra rutefly, hvilket danner de såkaldte chemtrails.

Det er naturligvis noget vås, på nær forsøg på at skaffe regn, når der falder for lidt, eller undertiden at standse den, hvis der falder for meget. Vil man have regn, sender man forskellige typer af pulver op i skyerne (typisk salt eller sølvjodid), og håber, at det vil sætte gang i dannelsen af dråber. Sådanne aktiviteter har været kendt i op imod 100 år og resultaterne er meget blandede. Men det har ingen indflydelse på den globale temperatur og er ikke tænkt på i den forbindelse.

Men så er der alle de andre ideer, der heldigvis kun er på tegnebrættet ind til videre. Hvad med at opsende i tusindvis af parasoller, der ude i rummet kan afskærme noget af Solens lys? Mindre sollys, der rammer Jorden vil give mindre opvarmning.

Den idé er måske en anelse urealistisk, men så kunne man jo sende pulver højt op i atmosfæren, hvor det også kan tilbagekaste en del af sollyset. Det har man faktisk observeret i forbindelse med store vulkanudbrud, de kan kaste så meget materiale op, at det dækker store dele af atmosfæren og derved har man i kortere perioder (1-2 år) kunnet iagttage en lidt lavere global temperatur. Senest oplevede man det ved vulkanen Pinatubos udbrud i 1991. Om afkølingen egentligt indtræffer ved hvert eneste vulkanudbrud, er der dog berettiget rejst tvivl om.

Men sådan noget generer ikke store ånder, vi skal bare have tanket atmosfæren op med partikler, så bliver Jorden kølet en grad eller to af, og så gør det ikke noget, at vi fortsætter med brugen af de fossile brændstoffer.

Og hvordan ved vi, at temperaturen netop vil opføre sig sådan? Det er naturligvis computermodellerne, som klimaforskerne leger med hver dag. Med dem kan man nøjagtigt udregne hvor mange millioner ton partikler, der skal til, og i hvilken højde over jorden de skal slippes løs. Eller også kan man ikke, men det bekymrer ikke sjæle, der tænker store tanker.

Seneste skud på stammen er et firma, der kalder sig Stardust Solutions (”Stjernestøv-løsninger”), og som bekymrende nok har fået samlet 75 millioner dollars sammen i investeringer. Det er en alliance mellem et amerikansk og et israelsk firma og har hidtil været omgærdet med megen hemmelighed. Men ideen går i korthed ud på at producere partikler af SiO₂ – eller sand – som kun er 0,5 mikrometer i størrelsen, dvs. langt mindre end sandskorn på stranden. SiO₂, eller silicium-dioxid, fås i flere varianter, hvoraf flere er smukke krystaller. Men her er det en såkaldt amorf form, der minder om vores egen flint. Den skulle være helt ufarlig for mennesker.

Nu er planen at sende store mængder af disse partikler op i ca. 17 kilometers højde. Allerede i 2035 skulle man være klar til forsøg i stor skala, og til den tid forventer man årlige indtægter på omkring 1,5 milliarder amerikanske dollars. Hvor pengene egentligt skal komme fra, er uklart, men måske bliver der tale om salg af ”aflad” hvor éns planet-varmende udslip kan modvirkes af en passende mængde SiO₂-partikler sendt op i stratosfæren.

Partiklerne vil ikke blive deroppe, de vil gradvist falde tilbage mod jorden, men skulle ikke gøre nogen skade på naturen. Det betyder så også, at for at opretholde ”kølingen” af Jorden, skal man fortsætte med opsendelserne år efter år.

Der er udbredt skepsis mht. løsninger af denne art og med god grund. Computermodeller kan tage fejl, og gør det helt sikkert her, så ingen kan vide, hvad der vil ske, hvis man virkeligt sendte massive mængder af partikler op i stratosfæren. Der kunne blive tale om absolut ingen effekt, hvilket nok ville være det bedste, men man kunne også forestille sig konsekvenser for f.eks. nedbør i givne egne, hvilket kunne have alvorlig indflydelse på høstudbytterne og dermed økonomien.

Geoengineering er absolut noget, vi bør holde os fra, så hellere møde eventuelle klimaforandringer med åben pande.