Gæsteartikel skrevet af Evert Doornhoof og udgivet af Clintel
Hvad gør man, hvis det går op for én, at man er på vej i den gale retning? Slår bremserne i, ikke? I Europa er det ikke tilfældet. I stedet er de europæiske lederes svar at sætte farten endnu mere op og vælge en energiomstilling, der er endnu hurtigere, mere ambitiøs og mere yderligtgående. I mellemtiden hober problemerne sig op. En sammenfatning af situationen får én til desperat at spørge: Hvorfor er der ingen, der træder på bremsen?
Signalerne i Europa er krystalklare. Energipriserne er grundlæggende højere end i USA, elnettet er ved at bryde sammen, industrien forlader Europa og afhængigheden af import er voksende. Det er ikke enkeltstående begivenheder. Der er sådan, at systemet virker. Og dog er der kun ét buskab fra EU og regeringerne: Lad os sætte endnu mere fart på.
Det er ikke uheld, men politik
I de senere år har Europa med overlæg valgt at:
- Lukke kernekraftværker
- Udfase lokal produktion af naturgas
- Erstatte pålidelige energikilder med vejr-afhængige alternativer
Det er ikke nogen teknisk udvikling, men et politisk valg. Valget bygger på den antagelse, at der er en klimakrise, som kræver hurtige og drastiske tiltag. Men den antagelse er på ingen måde sikker – og bliver sjældent genstand for en alvorlig diskussion. Vores Verdens Klima-Erklæring (WDC) – nu underskrevet af 2062 eksperter – fastslår, at der ikke er nogen klimakrise, der berettiger denne politik. Og derved forsvinder behovet for en hurtig energiomstilling.
Frankrig versus Tyskland, forskellen mellem teori og praksis
Indenfor Europas grænser er beviserne klare. Frankrig valgte kernekraften med følgende konsekvenser: Ca. 70% af elektriciteten bliver fremstillet på kernekraftværker, der er et stabilt forudsigeligt system, og der er lave udledninger af CO2 pr. kWh.
Tyskland har på den anden side valgt die Energiewende [”energiomstillingen”, red.], hvor kernekraftværkerne blev lukket, hundrede af milliarder er brugt på vind og sol, energipriserne er højere end i Frankrig, og, ironisk nok, CO2-udledningerne er højere end i Frankrig.
Selv med klimapolitikkens logik er den konklusion ubehagelig: Tyskland klarer sig dårligere end Frankrig, til meget højere omkostninger. Det er ikke en lille forskel. Det er en grundlæggende fejlagtig politik.
Forskellen mellem Frankrig og Tyskland viser, at energipolitik faktisk betyder noget. Frankrig valgte kernekraften og har et stabilt system med lave udledninger og relativt moderate priser. Tyskland lukkede sine kernekraftværker og investerede hundreder af milliarder i vind og sol og står nu overfor højere priser, større afhængighed af fossile brændstoffer og endnu højere CO2-udledninger pr. kWh. To lande, to valg, to resultater.
Hvad folk foretrækker ikke at nævne
Ulemperne ved energiomstillingen taler man bemærkelsesværdigt lidt om i Europa. Eksempler:
- Ugelange perioder uden sol og vind
- Backup fra fossile brændstoffer er fortsat påkrævet
- Der skal derfor forefindes et dobbelt elsystem
- Der er et enormt pres på elnetværket
- Vi fortsætter med at være afhængige af råvarer og minedrift
- Forværring af landskaber og naturen
Det er ikke småting, det er sådan, systemet virker. Men enhver, som peger på det, bliver lynhurtigt stemplet som værende ”på den forkerte side”.
Misforståelsen
Europa forsøger at erstatte et stabilt energisystem med et ustabilt. Og man tror, at man kan løse problemerne ved at sætte farten op. Det er ikke en strategi. Det er stædighed. Og som vores direktør Marcel Crok siger det: ”Bæredygtigt” er ikke automatisk en løsning.
En anden vej
I 2019 præsenterede Clintel Verdens Klima-Erklæring for de europæiske ledere. Budskabet var klart:
- Der er ikke nogen klimakrise
- og derfor ingen grund til panikagtig politik
- Fokus på pålidelig og billig energi
Hvis Europa havde fulgt de råd, så ville man formentlig have haft en mere stabil energiforsyning i dag med lavere priser, færre problemer med elnettet, og sidst, men ikke mindst, en stærkere industri.
Hertil kommer, at kernekraft kunne have udgjort rygraden, mens hjemlig gas kunne have virket som en strategisk stødpude, og vedvarende energi ville have været et tillæg fremfor det grundlæggende element.
De sande omkostninger viser sig
Afstanden til USA bliver større og større. USA nyder godt af billigere energi, en stærk industri og derfor højere økonomisk vækst. På samme tid kæmper Europa med dyr energi, mister sin industri og sakker agterud økonomisk.
Det afspejler sig i udviklingen i BNP i USA sammenlignet med EU. Energiprisen er en væsentlig årsag hertil. Det er ikke nogen tilfældighed. Det er politik. Og politik har konsekvenser.
Europas krise er ikke, at energiomstillingen går for langsomt. Krisen skyldes at hele politikken er løsrevet fra de fysiske og økonomiske realiteter. Men politikerne i Bruxelles og i de europæiske hovedstæder fortsætter med at trykke speederen i bund og accelererer i fuld fart mod muren.
Danish
Ja, jeg har tit tænkt på, hvorfor i alverden bliver danske politikere ved med at køre i den ældgamle linje, hellere den “nemme ” løsning med sol og vind, i stedet for at springe ud i det med at udvikle den gode, billige kernekraft. Men nej, så hellere fortsætte som hidtil, og dermed undgå at “tabe ansigt”. Ja, det sidste fjols er ikke født endnu. Beklager!
Merkel har egenhændigt kørt Tyskland i sænk.
Merkeligt at det kunne lade sig gøre, af en enkelt kommunistisk femtekolonne moderskikkelse.
Må være Tyskernes autoritetstro.
Når nogle giver udtryk for, at politikerne holder al for lang sommerferie, er min automatreaktion at svare “Gid den var dobbelt så lang”. Sådan har det været i årevis. Hvis jeg er blevet spurgt om en begrundelse, er mit svar “Fordi de generelt udfører landskadelig virksomhed”. Dette indlæg giver solid ammunition til dette synspunkt.
Så lad os håbe, at det vil vare længe, før Danmark får sammensat en regering. Meget længe.
🤣 ja det er et godt argument — de laver ikke lort i det når de er på ferie 😉
At det er sådan, skyldes dels at magthaverne ikke er interesseret i realiteter og så at de er så arrogante og bedrevidende at de hellere vil køre hele Verden i sænk, end at indrømme at de har taget fejl.
Bare se på Hitler og Putin.
De vil hellere brænde alt ned end tabe ansigt, da deres kæmpe ego er vigtigere end at gøre hvad de bliver betalt for.
-Der untergang.
@Michael Du har sikkert ret. Men hvad skal danskerne gøre for at få ordentlige mennesker ind på tinget i stedet for den nuværende flok selvovervurderende uvidende egoer? Jeg tror, at vi er nødt til at lave vores demokrati om og genopbygge det fra grunden. Få et system, hvor erfarne mennesker vælges. Folk der kan kende forskel på rådgivere og lobbyister (jvf. at Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister i EU). Folk der har et minimum af logisk sans. Folk der har prøvet at klare sig selv i samfundet. Folk der er gamle nok til at have erfaring fra et arbejdsliv, eller i det mindste fra virkeligheden. F.eks. indførelse af en aldersgrænse på 30 år. Få et system, så politikerne ikke kan opføre sig totalt uansvarligt, måske ved at genindføre landstinget, så en ekstra instans skal godkende beslutninger. Jeg har ikke en løsning; men det er tydeligt, at den forsamling, som har styret landet de sidste mange år, ikke har gjort det til befolkningens bedste. Men sikkert i høj grad til deres eget bedste (jvf den udbredte korruption, deres nylige lønforhøjelse osv). Danmark bliver fatttigt. Danskerne lider under politikernes tåbelige beslutninger jvf. energipriserne, som bl.a. skyldes den idiotiske beslutning om, at danskerne ikke må bruge deres egne (og derfor billigste) energiressourcer. Det er landsskadelige beslutninger. Derfor: Lad os bevilge politikerne 9 mdrs. sommerferie, hvor de ikke må føre politik.