Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Nyt tysk eventyr

Tyskland er jo hjemsted for brødrene Grimm, hvis eventyr var spændende og ofte også noget uhyggelige. Den dag i dag fortsætter vores sydlige nabo med at opfinde nye eventyr, der er lige så utrolige, som noget brdr. Grimm kunne finde på. De er ikke uhyggelige i den forstand at folk bliver dræbt eller lemlæstet, men hvis man synes, at astronomiske pengespild også er uhyggeligt, så er der masser af smæk for skillingen i vore dage.

Vi har flere gange refereret de moderne tyske eventyr, f.eks. vedr. varme fra undergrunden, soldrevne færger eller brintdrevne tog. I alle tilfælde er der ofret enorme beløb i penge, og udbyttet er enten nul eller ligefrem negativt.

Men det afholder naturligvis ikke idémagerne fra at finde på nye tiltag, og her kommer historien om de brintdrevne skraldevogne fra Bielefeld. Byen havde besluttet at være med på den grønne omstilling og havde derfor investeret i 7 ”klimaneutrale” skraldevogne, der var bygget til at køre på brint.

Det var ikke nogen lille investering, i alt kostede bilerne 7 millioner euro, dvs. 1 million pr. stk. Det hører med til historien, at et tilsvarende dieselkøretøj kun koster en fjerdedel.

Et oplagt problem var, at der jo ikke er brinttankstationer på hvert andet gadehjørne. Faktisk lå den nærmeste mulighed for at tanke brint 40 km væk. Det var jo lidt bøvlet, da bilerne på en fuld tank kun har en rækkevidde på ca. 300 km. Dvs. at næsten en tredjedel af tanken blev brugt på turen frem og tilbage til optankningen.

Derefter gik det hverken værre eller bedre, end at brinttanken lukkede, og derpå var nærmeste mulighed hele 90 km. væk. Nu var den resterende rækkevidde alt for lille til normal drift, og så måtte man opgive den grønne omstilling lige på dette punkt.

Men allerede inden da havde projektet jo været et særdeles kostbart eventyr. Det ville aldrig være gået, hvis ikke den tyske regering havde støttet med 90% af de ekstra omkostninger. I alt kom det til at koste skatteyderne 5 millioner euro. Og nu er man i den situation, at man slet ikke har fået noget for pengene.

Galskaben hører dog ikke op her. Faktisk er der en brinttankstation i Bielefeld! Hvorfor kunne man så ikke tanke skraldevognene op her? Men her kommer tysk bureaukrati og regelhelvedet ind i billedet. Tankstationen havde fået et stort statstilskud, men det var under den forudsætning, at det udelukkende måtte bruges til påfyldning af nogle lokale brintbusser. Det fremgik af den indgåede kontrakt, og den kunne man ikke fravige.

Bielefeld er ikke alene med den slags problemer. Der uddeles massive statstilskud, men projekterne strander stadigvæk på, at der ikke er nogen udbygget infrastruktur med brintdistribution og påfyldning.

Vi havde jo også 6-7 brinttankstationer i Danmark, men de blev lukket i 2023 og derefter kunne de få håndfulde brintbilejere ikke længere bruge deres køretøjer.

Grundlæggende er problemet imidlertid de meget høje priser på brinten og håndteringen af den. Man kommer ikke ud af stedet uden de massive statstilskud, og reelt er hele ideen med ”brintsamfundet” alt for dyr. Derfor gør man lidt, men viger tilbage fra den store afgørende satsning – og heldigvis for det, fordi det bare ville forarme vores samfund, uden at have nogen effekt på klimaet.

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. JENS JAKOB KJÆR

    Ja, god idé at udgive bogen “Klimarealismes klima-molbo-historier”.

  2. Michael Johansen

    Nej, det er stadig ikke 1. april.
    Endnu en klima-molbo-historie til samlingen.

    • Børge krogh

      Der er åbenbart noget uudryddeligt i den tyske mentalitet som man har svært ved at håndtere. I nazitiden lod mange tyskere sig forføre til meddelagtighed i de uhyre forbrydelser regimet forøvede mod de grupper (mindretal) i samfundet som man ikke ville tolerere fra statens side. Altså blind tro på magtens nødvendighed og loyalitet overfor samme, selvom enhver kunne se det rene barbari udfolde sig ved at følge statens lovgivning. Nu er det hverken jøder, katolikker, jehovas vidner, kommunister eller demokrater, men de såkaldte “klimagas-arter” der, hovedsagelig, udledes ved forbrænding af kulbrinter. Det er i offentligheden forlængst blevet uinteressant om disse molekyler gavner eller skader samfundet (planeten).
      Men da deres antal er stigende i atm. på grund af menneskelig aktivitet fremkaldes let en frygt for hvad det dog kan ende med, hvis det fortsætter på den måde? Vi er ved at skabe en farlig ubalance er hovedargumentet. Farlig fordi det er OS der hæver disse gassers ppm så vi på den måde forsynder os mod naturens “orden” osv. til trods for at vi ved naturen selv, før I tiden mente at 20 gange så høje ppm-værdier var passende, for at få lidt gang i “butikken”. Da det en overgang blev lidt for meget udviklede der sig (ca 350 mill. år siden) en særlig grådig CO2 fresser (fusuline – familien som havde en meget stor appatit på CO2… en særlig foraminifer) som åd (både til fordøjelse og skal-dannelse) så meget at slægten uddøde, men bankede derved CO2 ppm ned på nivo med vore dage, som dog siden blev hævet betragteligt igen via afgasning fra jordens meget dybe lag i jordens kappe. (En trafik der iøvrigt foregår hele tiden i et uberegneligt omfang)
      Men som en Hitler der så spøgelser alle vegne, der kunne true “det tredje verdensrige” så er der i dag andre i sporet med en ny totalitarisme for klimaets skyld.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*