Fordobling af elforbruget, hvordan?

Energistyrelsen har jo i sine såkaldte Analyseforudsætninger (AF) til Energinet igen og igen fastslået, at vi skal mangedoble elproduktionen og -forbruget i løbet af få år. Allerede inden 2030 skal der være installeret store mængder af ekstra solceller og vindmøller på land i forhold til, hvad vi har i dag.

Energistyrelsen skriver i sin AF for 2025:

Den samlede danske nettilsluttede elproduktion stiger i AF25 fra 35 TWh i 2025 til 73 TWh i 2030 og 279 TWh i 2050. …
Andelen af havvind, landvind og solceller går fra samlet at udgøre ca. 70 pct. af den samlede dansk nettilsluttede elproduktion i 2025 til at udgøre ca. 93 pct. i 2030 og ca. 99 pct. i 2050.

Så en fordobling i løbet af de næste fem år, der næsten udelukkende skal bæres af landvind og solceller, da der ikke bliver flere havvindmølle-parker klar på denne side af 2032, når vi ser bort fra Thor, der efter planen skal i gang i år. Det er også interessant, at Energistyrelsen forventer, at sol og vind skal producere 93% af den danske strøm i 2030. Da produktionen er meget i utakt med forbruget, vil det trække store veksler på vores import og eksport af elektricitet.

Nu har Søren Kjærsgård skrevet et yderst læseværdigt indlæg om sagen til Den Korte Avis. Her følger nogle smagsprøver, men det kan varmt anbefales at læse indlægget i sin helhed.

Først lidt om hastværket:

Ved bibeholdelse af den nuværende produktion i konventionelle kraftværker og den nuværende import skulle vi tredoble ydelse fra vindmøller og solceller for at komme i mål. Næppe muligt at gennemføre i løbet af 10 år, da vi i givet fald skulle forøge vind- + solydelsen 4 gange hurtigere end i perioden 2015-2025.

I realiteten er det jo værre endnu, da Energistyrelsen netop forestiller sig, at de konventionelle kraftværkers produktion skal nedsættes betydeligt over de næste få år.

Kjærsgård kigger på visionerne for 2035, hvor forbruget antages at være det dobbelte af det nuværende. Med uændret produktion fra andre kilder betyder det, at ydelsen fra vind og sol skal vokse med hhv. 350 og 91 MW pr. år. Der er her tale om gennemsnittet af ydelsen over hele året. For at opnå den, skal kapaciteten af solcellerne, også målt i MW, således være ca. 8 gange højere. For landvindmøller er faktoren ca. 3. Der skal således installeres knap 800 MW solceller og godt 1000 MW vindmøller mere hvert år. Kjærsgård skriver:

I den foregående tiårsperiode forøgedes vind- og solydelsen med 56 MW og 44 MW per år, så man må spørge sig, hvordan vi pludselig skulle kunne øge disse ydelser med 350 MW og 91 MW per år.

Ét er at opføre alle de møller og solceller, noget andet er Energinets problemer med at få dem sluttet til elnettet.

Det næste problem er selvfølgeligt kildernes ustabilitet og upålidelighed. Kjærsgård:

Det er hurtigere at installere solceller end vindmøller, og disses ydelse er noget mere forudsigelig end vindmøllernes, men de yder altså intet om natten og meget lidt i vintermånederne. Og de vil dermed øge kravene til import/eksport og de batterilagre, man endelig er begyndt at snakke om.

Reelt er situationen umulig at håndtere, med mindre man for alvor får etableret nogle lagre, eller satser på en meget større udveksling med Norge og Sverige, der får deres strøm fra kilder, der ikke er afhængige af vejret. Kjærsgård anfører, at han ikke ved, hvor meget denne udveksling kan forøges, men man kan vist med sindsro fastslå, at den ikke kan vokse ret meget, og tværtimod er i fare for at blive mindre, da Norge og Sverige er trætte af de høje og ustabile elpriser på deres hjemmemarkeder, som er en følge af eksporten og importen af strøm. Reelt taler begge lande om, at de vil nedlægge nogle af kabelforbindelserne. Det ville være en katastrofe for de store danske ambitioner.

Ideen, med at lande med solceller og vindmøller kan samarbejde, bygger som bekendt på tanken om, at hvis det ikke blæser i ét land, så vil nabolandets møller kunne levere. Den tanke har Kjærsgård manet i jorden mange gange, og man skal bare kigge på diagrammet i fig. 1, det viser hvor meget vindmøller og solceller leverede tilsammen i en stribe nord- og vesteuropæiske lande. Tallene er i % af det samlede forbrug, og svinger mellem 10 og 60%. Man ser, hvordan der er stor samtidighed i produktionen over det store område. 

Tabel 1 viser de faktiske produktioner, hvor totalen svinger mellem 163 og 19 GW. Det siger noget om, hvad et elnet skal kunne håndtere, fordi selvfølgeligt skal alle 163 GW transporteres ud til nogle forbrugere, ellers vil strømmen jo gå tabt.

Danmarks afhængighed at import og eksport belyser Kjærsgård ved fig. 2, der viser, hvordan vi er afhængige af at kunne importere, når sol og vind kun giver lidt, og omvendt har et overskud, som vi gerne skulle af med, når sol og vind er i fuldt sving.

Kjærsgård påpeger, at Danmark næppe vil kunne håndtere situationen med al den ekstra sol og vind uden at have lagre i form af kæmpestore batterier. Forsigtigt når han frem til, at vi nok som minimum skal have en lagerkapacitet, der svarer til 15 døgns gennemsnitsproduktion fra sol og vind. Baseret på, hvad EWII har givet for deres batteri på Bornholm, antydes det, at investeringen vil være astronomisk stor og helt urealistisk.

Og man kan så tilføje, at de 15 døgn nok i virkeligheden er i underkanten, hvis systemet skal håndtere længerevarende Dunkelflauten.

Kjærsgård konkluderer:

Mit personlige gæt vil være, at det vil vise sig umuligt i det væsentlige at basere vor elforsyning på vindmøller, solceller og batterier.
Vi må kunne forlange af vore politikere, at de skaffer sig solide oplysninger om sagen, før de begynder at hælde penge i et måske umuligt elsystem.

Hørt!