Så er Danmark kommet på verdenskortet igen som foregangsland. Denne gang er det historien om Københavns Kommunes strenge regler for servering af kød på plejehjemmene, hvor de ældres mad skal styres for at redde klimaet. Herhjemme har Martin Ågerup på Facebook og X trukket historien frem i lyset, men i det store udland er sagen heller ikke forbigået i tavshed. Her en oversættelse (let forkortet) fra en amerikansk hjemmeside ved navn Legal Insurrection:

Københavns bystyre begrænser de ældre til bittesmå serveringer af velsmagende, nærende kød. Det er tydeligt, at det danske bystyre skamløst følger forvrøvlet politik baseret på pseudovidenskab både vedr. klimaet og ernæring.
I ”klimaforandringernes” navn skyder de troende, der styrer Danmarks hovedstad, på de ældre i deres korstog mod kød.
Københavns bystyre indførte for nyligt klima-fokuserede retningslinjer for fødevarer, og de begrænser kraftigt servering af oksekød i offentlige institutioner, og det har man fortolket – og kritiseret – som i praksis at begrænse plejehjemsbeboere til 80 gram oksekød pr. uge, af ”hensyn til klimaet”.
En øko-kriger-politiker skabte forargelse i Danmark, efter at hun forsvarede de retningslinjer som begrænser beboerne på kommunale plejehjem til bare 80 gram oksekød pr. uge, hvilket er mindre end en enkelt Big Mac hamburger.
Birgitte Kehler Holst fra det venstreorienterede grønne danske parti, Alternativet, blev også anklaget for på et møde i Københavns Byråd d. 30. april at sige, at gamle mennesker på plejehjem burde ”straffes” ved at indskrænke deres spisning af kød.
Hun argumenterede imod planer om at fritage plejehjemsbeboere fra retningslinjer i den danske hovedstad, som begrænser serveringen i offentlige institutioner til bare 80 gram oksekød, lam eller kalvekød pr. uge.
Det er mindre end mængden af kød i en standard McDonalds Big Mac, der indeholder 2 x 45 gram bøffer af hakket kød, i alt godt 90 gram.
Politikken er et resultat af Københavns kommunale mad-strategi (i kraft siden 2020), som sigter efter at nedbringe udledningerne af drivhusgasser fra offentlige måltider, inklusive dem, der serveres til ældre borgere. Byen underskrev det ”Seje Madløfte” og satte sig som mål at nedbringe klimafølgerne af offentlige måltider med 25% sammenlignet med 2018, først og fremmest ved at reducere mængden af kød fra drøvtyggere, som f.eks. kvæg. En midtvejs-bedømmelse (2018-2022) fandt, at drivhusgasudledningerne fra indkøb til de ældres bespisning faldt med 10-14%, primært på grund af en 27-46% reduktion af indkøbet af oksekød til plejehjem og offentlige køkkener.
Imidlertid vil rigtige ernæringsforskere vide, at ældre voksne bør spise 1 – 1,2 gram protein pr. kg kropsvægt pr. dag. Det er mere end den generelle anbefaling til voksne på 0,8 g/kg pr. dag. Eksperter anbefaler, at man fordeler indtaget jævnt i løbet af dagen, svarende til 25-30 gram proteiner af høj kvalitet pr. måltid. For lidt protein kan føre til fejlernæring.
Spiser man for lidt protein, kan det føre til flere forskellige helbredsmæssige problemer, og det kan forøge risikoen for, at man falder og kommer slemt til skade, hvilket allerede vides at være et stort problem for ældre mennesker.
Eksperterne anbefaler, at ældre voksne spiser 1 til 1,2 gram protein pr. kg kropsvægt hver dag. Afhængigt af hvor mange kalorier man spiser dagligt, kan man opfylde behovet med:
- 600 – 900 g pr. dag af kød, fjerkræ og æg
- 200 – 250 g fisk pr. dag
- 100 – 130 g nødder, frø og soja pr. dag.
Et de ældres problemer er en tilstand, hvor aldrende muskler udnytter protein dårligere. Proteiner fra dyr, f.eks. en velsmagende bøf eller svinekoteletter, indeholder mere af de vigtige aminosyrer, som leucin, lysin og methionin, som er specielt velegnede til at stimulere opbygningen af muskler, sammenlignet med hvad planteproteiner kan gøre.
Knoglebrud er især farligt for ældre mennesker. …
Højkvalitet-proteinerne i kød bidrager til tætheden af knoglerne og kan også beskytte mod demens ved at fremme dannelsen af nerveceller.
Et studie … fandt at en kost med mange proteiner var effektiv til at reducere kropsvægten og forbedre balancen i overvægtige ældre voksne. Ved at de fik tilstrækkeligt med proteiner, kunne ældre mennesker letter holde kropsvægten og reducere risikoen for en række følgesygdomme til overvægt.
Proteiner spiller en grundlæggende rolle i at understøtte vores helbred og velbefindende i takt med at vi bliver ældre. Proteiner er med til at bevare muskelmassen, giver stærkere knogler og styrker immunforsvaret og modvirker demens, så de er en meget vigtig bestanddel af ældre personers ernæring. Får man proteiner nok, vil man bevare sundheden og få en bedre livskvalitet.
De københavnske klima-troende er lykkedes med at opnå noget virkelig bemærkelsesværdigt: De har våbengjort den grønne dagsorden mod de ældre medborgere, som opbyggede det samfund, som disse økokrigere nu forsøger at skille ad, bøf for bøf.
Budskabet til amerikanerne, der kigger på fra den anden side af Atlanterhavet er klart og vigtigt: Når klimatro får lov til at erobre offentlige institutioner, så stopper det ikke ved jeres gaskomfurer eller jeres bil. Det vil efterhånden nå frem til jeres bedstemors tallerken på plejehjemmet.
Det er tydeligt, at det danske bystyre skamløst bygger forvrøvlet politik på pseudovidenskab både vedr. klimaet og ernæring.
Og så fik forfatteren ikke engang tydeligt beskrevet den ekstra krølle på historien, hvor ovennævnte Alternativet-politiker fik sagt, at det kun var rimeligt, at de ældre får beskåret deres kødrationer, da de jo tilhører den generation, der har ”svinet mest” mht. klimaet. Det er dybt forargeligt.








Som tilhørende den ældre generation (min krop er årgang 1948) vil jeg gerne bidrage med følgende: Jeg har været vegetar siden 1977 (ikke pga ydre pres, men indre overbevisning). Dengang mødte jeg meget stor modstand overalt (den værste ytring var nok: “Hitler var også vegetar”), og jeg skulle nærmest forsvare, at jeg ikke ønskede at medvirke til, at dyr blev dræbt. Jeg kunne heller ikke dengang drømme om at fortælle andre, hvad de skulle spise og hvorfor. Det er stadigvæk min holdning, at hvert enkelt menneske (og da slet ikke staten) skal afgøre, hvad der er rigtigt for én selv at spise. Mit helbred er efter de næsten 50 år perfekt – er ikke syg – kender ikke min læge (fik ny efter flytning for 7-8 år siden) – tager ingen medicin. Derudover er jeg for længst ophørt med at inddele mennesker efter politisk højre/venstre – jeg ser i stedet for på, om mennesker er vågne geopolitisk såvel som spirituelt (uden at se ned på ikke-vågne!) – og allermest respekterer jeg alle, der tør være sig selv og dermed bidrager til mangfoldighed.
Ja nu er klimahysteriet nået til de gamle. Kan det snart komme længere ud?
Hvorfor skal vi aldrende finde os i klimatyranniet?. Hvad bliver det næste? At vi ligesom køerne skal fyldes med bovaer, så vi kan bøvse mindre? Ældre mennesker skal ikke tvinges til at ændre det “livsmønster”, som de har haft i gennem et helt liv. Nej, stop nu mens legen er god.
Lige en præcisering:
“indeholder mere af de vigtige aminosyrer, som leucin, lysin og methionin, som er specielt velegnede til at stimulere opbygningen af muskler, sammenlignet med hvad planteproteiner kan gøre.”
Den vigtige pointe er at kød (og æg og vallebaseret proteinpulver) indeholder samtlige af de “essentielle aminosyrer” – hvor ordet essentielle betyder, at den menneskelige krop ikke kan producere dem selv, men altså skal have dem tilført udefra. Derfor er de vigtige.
Nu er København endnu en gang blevet et eksempel på efterfølgelse for hele Verden.
Under kommunens Alternative Kommando.
Nu er begrebet empati en kerneværdi hos Alternativet, og det uddybes ved følgende pluk fra deres skriveri:
“Sætte sig i andres sted: Evnen til at forstå andre menneskers situation.
Blik for de svageste: Fokus på udsatte grupper i samfundet.
Omsorg for naturen: Empati dækker også over respekt for dyr og miljø.
Bekæmpelse af “empatikrisen” Dialogen skal bygge på forståelse frem for personangreb.”
Det er ikke lige just der, Alternativet er mest fremme i skoen på Københavns Rådhus.
Man må foreslå den kommende borgerlige regering, at danne et Hovedstadsministerium, der kan overtage de ansvarsområder som bystyret ikke forstår at varetage. Som udgangspunkt kan det f.eks. omfatte biltrafik, herunder vejnet og parkeringsområdet, boligområdet, og naturligvis også begrænsninger på kommunens handlefrihed på områder som daginstitutioner, skoleområdet og som her beskrevet ældreområdet.
Ved at nægte de ældre på plejehjem at få den optimale mængde kød, får politikerne aflivet de ældre tidligere, hvilket sparer de dyre plejehjemspladser og de offentlige pensioner.
Denne sag har jo været en tur igennem TjekDet :
https://www.tjekdet.dk/faktatjek/maa-aeldre-paa-plejehjem-i-koebenhavn-kun-faa-80-gram-oksekoed-om-ugen-alternativet?utm_source=chatgpt.com
Og TjekDet kommer med en værre gang ordsalat, men faktum er, at Københavns Kommune har et klimamål, som Alternativet ikke mener, at plejehjemsbeboerne skal fritages for, selvom det indebærer alvorlige indgreb i friheden til at få den mad, de er vant til.
Tjekdet består udelukkende af journalister, der på de såkaldte “journalistuddannelser” og i deres karriere, af kolleger, er skolet i “den rette mening”.
Det drejer sig om en faggruppe, der politisk og holdningsmæssigt ligger på den yderste venstrefløj, fx fsva woke, energiproduktion, palæstinensere, “flygtninge”, USA-had osv.
Så er vi igen tilbage til Københavns Kommunes medlemskab af C40 Cities netværket, der også tæller London og New York. Her er det ambitiøse mål jo, at hver borger i disse byer: Indtager 0 g kød og ikke har en personlig bil.
“Alternativet-politiker fik sagt, at det kun var rimeligt, at de ældre får beskåret deres kødrationer, da de jo tilhører den generation, der har ”svinet mest” mht. klimaet.”
Den påstand tror jeg faktisk ikke kan holde til et faktacheck. Jeg har ingen viden herom, men jeg kunne godt forestille mig at den velstandsstigning vi har oplevet i Danmark har gjort, at de generationer der i dag er under 60 år udøver et meget betydeligt større klimaaftryk end de, som i dag er på plejehjem.
Der er kun en relevant kommentar herfra til Københavns Kommune “Skam jer”
Venstreorienterede diktaturelskende mennesker bruger selvfølgelig myten om den farlige CO2 til at indføre deres ønskede menneskehadende kommunistvælde overalt, så alle – undtagen dem selv – skal leve i armod og leve af insekter og havremælk.
For dem er ældre mennesker, der ikke kan arbejde mere, bare en ældrebyrde, som skal forsørges så billigt og kort tid som muligt, lige så snart skatteindbetalingerne ophører.
Det har intet med vejr og klima at gøre. Kun politik.
“Det har intet med vejr og klima at gøre. Kun politik” – ja, og den politik er uhyggeligt nær nazisternes, hvor det også gjaldt om at fremme det stærke menneske og udrydde de svage, unyttige, handicappede og syge mennesker. Det er ikke en kommunistisk tankegang, der plager klimahystaderne. For mig at se er det ofte tættere på en totalitær nazistisk tankegang, hvor mennesker udelukkende vurderes ud fra deres økonomiske nytte for samfundet.