Klimarealisme i medierne, Original Temperatures

April måneds temperatur

Dr. Roy Spencer var usædvanligt sent ude med kurven fra satellitmålingerne af den globale temperatur, den blev først offentliggjort i går torsdag. Tallet for april blev ingen overraskelse, der er ikke sket så meget rundt omkring på Kloden, og vi endte da også på +0,39 grader celsius, hvilket er tæt på de foregående måneder, hvor marts endte på +0,38 grader.

Roy Spencer påpeger, at stigningen i den globale temperatur siden 1979 i gennemsnit har være 0,16 grader celsius pr. årti, det dækker over 0,22 grader/årti over land og 0,13 grader over havet. Her har vi i øvrigt forklaringen på, at alle lande altid varmer hurtigere op end hele Kloden, det skyldes naturligvis, at man til sidstnævnte har hele havet med.

Vi afventer udviklingen i ENSO-svingningerne i Stillehavet, hvor vi i et stykke tid har befundet os i den neutrale fase, mellem den ”kølende” La Niña og den ”varmende” El Niño. Figuren her viser udviklingen i de seneste 12 måneder, hvor vi har befundet os mellem nul og minus 1, hvilket regnes for ”neutral” fase. Men på det sidste er indekset begyndt at stige, og i løbet af april nåede man op over nul og dermed på vej mod El Niño, der dog kræver, at værdien bliver større end 1.

Som vi så for nyligt, forudser klimamodellerne også en stigning i indekset, og først på efteråret kunne vi nå over +1, hvorefter vi kan forvente en global temperaturstigning. Så vil vi igen være i det ”farlige” område, som defineret i Paris-aftalerne, men det kan vi vist tage med sindsro.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Bastardo

    Spm.: Svinger jordens middeltemperatur efter årstiderne?
    Da der er større landmasse på den Nordlige halvkugle

    • Søren Hansen

      Alle temperaturer, der vises på den slags kurver er altid afvigelser (“anomalier”) i forhold til referenceperioden, for UAH gennemsnittet af 1991-2020, måned for måned. Dvs. april måned sammenlignes med de 20 april’er i referencen. Det er sjældent at seriøse klimaforskere prøver på at melde ud om absolutte globale temperaturer, det er altid for svært.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*