Vidnesbyrd om variationer i fortidens temperaturer viser sig de mærkeligste steder. Det er jo variationer, som i høj grad er uønskede, hvis man tror, at CO2 styrer enerådende, fordi indholdet i atmosfæren af CO2 frem til år 1850 varierede meget lidt. Derfor er det rart at have en hockeystav.
Men virkeligheden trænger sig på, og nu skal vi ud på en lille ekspedition i musikkens verden, eller snarere musikinstrumenternes verden.
De fleste har nok hørt om Stradivarius-violiner, der anses for at være de bedste, der nogensinde er fremstillet. Ophavsmanden var Antonio Stradivarius, og han levede 1644-1737 i Italien, og her byggede han mange hundrede instrumenter. Hvordan ved vi, at de var så gode? Det gør vi, fordi moderne topviolinister stadigvæk spiller på dem, her ca. 350 år senere. Violinerne sælges for skyhøje summer, og ejerne opbevarer dem ofte i pengeskabet.
Igennem århundrederne har forskerne spekuleret på, hvad det var, der gjorde Stradivarius-violiner så uovertrufne, og teorierne har været mange. For nyligt udkom der så en bemærkelsesværdig videnskabelig artikel, som John Robson har henledt opmærksomheden på.
Her har en stribe sagkyndige kigget på træet i violinernes klangbunde, og formået at identificere træsorterne og tælle årringe. Det er forskere, bl.a. Ulf Büntgen, som netop har beskæftiget sig med at fremstille kurver over fortidens temperaturer baseret på årringe i træ, så vi er i seriøse hænder.
Det har været muligt i vid udstrækning at datere træet, og man har også et klart indtryk af hvor, træerne har groet.
Og nu bliver det interessant. Det viser sig, at Stradivarius målrettet gik efter norsk fyrretræ med meget tynde årringe. Det giver en meget tæt træmasse. Fig. 1 viser udviklingen i årringenes tykkelse for et bredt udsnit af violinerne, og man ser, at vi er nede på ½ til 1 mm, med en faldende tendens over årene frem mod år 1700.
Det er opklaret, at træerne voksede i meget højtliggende områder i de østlige Alper. Allerede på Stradivarius’ tid var der kun gamle træer tilbage her, unger træer kunne ikke overleve i kulden. Det er stadigvæk tilfældet i dag, der er for koldt til at træer kan gro i området.
Det betyder jo så, at der har været varmere i tiden før, den gang Stradivarius’ træer kom til verden, og siden blev det koldere, i forbindelse med at man bevægede sig fra Middelaldervarmen til Den Lille Istid. Büntgen & Co. skriver:
Selv når man tager andre miljømæssige mulige forandringer med i betragtning, tyder det træ, som Stradivarius brugte, på, at det kom fra steder, der lå endnu højere end der, hvor man kan finde grantræer i dag i Alperne. Vores teori er, at dannelsen af årringe var påvirket af de stærkt begrænsende forhold med lave temperaturer og/eller begrænset solskin, muligvis i sammenhæng med Maunder Minimum-perioden. Dette tidsrum varede fra 1645 til 1715 og var karakteriseret af lav solaktivitet, der medførte et fald i den globale temperatur på mellem 1 og 2 grader celsius. Det medførte lavere trægrænser og langsommere vækst af træerne.
Den Lille Istid var på mange måder en miserabel tid for menneskeheden, men den var åbenbart en god ting for violinerne. Og igen har vi her et vidnesbyrd om, at der faktisk var en kold periode den gang,
Danish
Az időjárás változik. Hol melegebb, hol hidegebb, tavasszal és ősszel változékony. Itt Magyarországon is!
Claus Beyer, ja, her i vort lille søvnige H. C. Andersen Eventyrland skal vi helst ikke blive for kloge, specielt hvad angår den videnskabelige virkelighed, som på mangfoldig vis – rent faktisk kan fortælle om Istider & Jordklodens evige Klimaevolution…., fordi, hvad skal der så Ordkløves om rent politisk!?
Hurra for Søren Hansen, som har fingeren på pulsen…..
En interessant iagttagelse, men det hjælper nok ikke så meget. Tilhængere af hokeystave har, i hvert fald som jeg har opfattet det, et modargument om at alle tegn på, at der har været en kuldeperiode kun har været lokale fænomener og altså ikke repræsentative for jordens klima. Det som jeg ikke fatter og som jeg har skrevet om flere gange her på siden er, hvorfor har man ikke fået dette afklaret. Det burde ikke være så svært at checke om den lille istid var et lokalt fænomen eller om det var en global begivenhed. Der er selvfølgelig en logisk forklaring på, hvorfor denne afklaring trods sin vigtighed ikke for længst er foretaget. Der kan være jo være den mulighed at afklaringen måske ikke er ønskværdig.
Måske tager jeg fejl. I så fald vil jeg meget gerne belæres herom.
Her er Ulf Büntgens udtalelse interessant, fordi han i lang tid har beskæftiget sig med fortidens temperaturer. Og han har netop fremlagt kurver, der tydeligt viser både Middelaldervarmen og Den Lille Istid – som globale fænomener.
“Og han har netop fremlagt kurver, der tydeligt viser både Middelaldervarmen og Den Lille Istid…”
– jeg ved ikke, om vi tænker på det samme(?), men her er en ganske omfattende samling henvisninger vedr. Middelaldervarmen:
https://www.klimadebat.dk/forum/en-historisk-kamp-om-historien-medieval-warm-period-mwp-og-ipcc–d12-e1111-s80.php#post_16750
Og hvorfor er det så, at dette ikke inddrages i debatten. Ja jeg kender nok svaret. Men jeg synes det er brandærgeligt at de journalister, som følger klimaforskningen, ikke tager fat i det.
@Michael Thau, For nylig informerede en bekendt mig om, at journalister ikke vil stille udfordrende spørgsmål til politikere o.a., fordi de i så fald vil blive fravalgt for al fremtid. Det lyder sandsynligt. En journalist lever af sine forbindelser, og dem må han tage hensyn til. At det så går ud over sandhedsformidlingen er trist. For mig at se, er det en sandsynlig forklaring på, at en journalist aldrig stiller de spørgsmål. som forekommer mig at være lige til højrebenet.
Claus Beyer: Spot on!
Claus Beyer har ret. Men artikler skal også igennem en redaktør, som er afhængig af mediestøtte. Jeg hørte også fra en journalist at de ansøger EU om penge til at skrive om et givent emne. Og gæt hvem der får bevillingerne? Det hele er Fake News og Fake Science. Og folk sluger det hele ukritisk. Men heldigvis har vi Klimarealisme.