Nu skal vi høre om den nye European State of the Climate 2025 fra Copernicus/ECMWF og WMO. Rapporten kan læses her: European State of the Climate 2025.
Rapporten er nyttig som samling af vejr- og klimadata. Men som grundlag for politik er den svag. Den beskriver risici, men siger for lidt om omkostninger, gevinster og bedre alternativer.
Hvad siger rapporten?
Rapportens hovedbudskab er, at Europa fortsat bliver varmere. Ifølge rapporten er Europa siden 1980’erne blevet opvarmet omtrent dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. 2025 beskrives som et meget varmt år, hvor næsten hele Europa havde temperaturer over normalen. (alle kontinenter varmer hurtigere end hele kloden, da land varmer hurtigere end havet)
Rapporten fremhæver blandt andet varmebølger, rekordhøje havtemperaturer, lavt snedække, fortsat gletsjersmeltning, lav jordfugtighed og rekordhøjt brændt areal fra naturbrande i EU.
Der var også store regionale forskelle. Storme og oversvømmelser forekom, men rapporten skriver samtidig, at ekstrem nedbør og oversvømmelser samlet set var mindre udbredte end i flere nyere år, blandt andet 2021, 2023 og 2024.
Meget af det, rapporten omtaler for 2025, er vejr i ét enkelt år – ikke klima i sig selv. Klima handler om lange udviklinger. Et varmt år eller et rekordstort brandår kan være alvorligt, men det er ikke automatisk bevis for en simpel klimakatastrofe.
Dødsfald: de direkte tal er små – varmedødsfald er beregninger
Rapporten skriver, at storme og oversvømmelser i Europa i 2025 kostede mindst 21 menneskeliv. Naturbrande kostede mindst tre dødsfald.
Det er tragisk for de ramte, men i europæisk sammenhæng er tallene små. Til sammenligning dør omkring 20.000 mennesker om året i trafikken i EU.
Rapporten nævner også beregnede varmedødsfald i Europa: omkring 62.800 i 2024, 47.700 i 2023 og 61.700 i 2022. Disse tal er ikke optalte dødsfald som ved en oversvømmelse eller brand. Det er statistiske beregninger af overdødelighed, og de skal behandles med forsigtighed.
Det store problem er, at kuldedødsfald ofte mangler i fortællingen. Et europæisk studie anslår omkring 363.800 kulderelaterede dødsfald om året mod omkring 43.700 varmerelaterede dødsfald. Kulde dræber altså stadig langt flere mennesker end varme i Europa.
Det er derfor ikke seriøst at tale om varmedødsfald uden også at tale om kuldedødsfald. Opvarmning kan give flere dødsfald ved varme, men også færre dødsfald ved kulde. Hvis opvarmningen reducerer kuldedødsfaldene med blot 10 %, svarer det til omkring 36.000 færre dødsfald om året. Hvis varmedødsfaldene samtidig stiger med 25 %, svarer det til omkring 11.000 flere dødsfald om året. Netto ville det stadig være omkring 25.000 færre temperaturrelaterede dødsfald om året.
Det er ikke et endeligt facit, men det viser, hvor skævt billedet bliver, når kulde ikke får samme vægt som varme.
Naturbrande: Rekord i 2025 – men ikke en simpel vej mod katastrofen
Rapporten skriver, at det brændte areal i EU i 2025 nåede omkring 1.034.552 hektar. Det slog den tidligere rekord fra 2017 på omkring 988.524 hektar. Spanien og Portugal stod for omkring 65 % af Europas samlede brændte areal.
2025 var derfor et alvorligt brandår. Men et rekordår er ikke det samme som en jævn og uundgåelig udvikling mod katastrofe.
De seneste år viser store udsving: cirka 550.000 hektar i 2021, 837.000 i 2022, 504.000 i 2023, 383.000 i 2024 og 1.035.000 i 2025.
Samtidig har Det Europæiske Miljøagentur skrevet, at det brændte areal i Middelhavslandene – hvor lange tidsrækker går tilbage til 1980 – har haft en svagt faldende tendens siden 1980, selv om brandrisikoen er steget. Det viser, at brandbekæmpelse og skovpleje betyder noget.
Klima påvirker brandrisiko. Men naturbrande skyldes ikke klima alene. De afhænger også af antændelser, skovpleje, ophobet brændbart materiale, græsning, landbrug, fraflytning fra landdistrikter, adgangsveje, vandforsyning og beredskab.
Hvis naturbrande reduceres til “CO₂ skaber brande”, får man dårlig brandpolitik. God brandpolitik er praktisk: Mindre brændbart materiale, bedre adgangsveje, vand, overvågning og hurtig indsats.
Rapportens store mangel: Ingen ordentlig økonomisk vurdering
Rapporten dokumenterer mange forhold. Men den svarer ikke på de spørgsmål, der burde stå øverst i enhver ansvarlig politisk vurdering:
Hvad koster skaderne?
Hvad koster tiltagene?
Hvad virker bedst pr. krone?
Hvor meget kan klares med tilpasning, beredskab og bedre infrastruktur?
Hvad kunne pengene ellers have gjort for sundhed, natur, vandmiljø, landbrug og forskning?
Det er her, klimaøkonomien burde begynde. I stedet er rapporten især et katalog over risici. Den fortæller os, hvad der sker med vejr- og klimaindikatorer. Den fortæller os ikke, om de politiske svar er kloge, effektive eller økonomisk forsvarlige.
Konklusion
Rapporten er nyttig som datasamling. Den viser, at Europa er blevet varmere, og at 2025 bød på varmebølger, naturbrande og store regionale forskelle.
Men den bør ikke læses som en politisk facitliste. Den giver stor vægt til vejrhændelser i ét enkelt år, varmedødsfald uden samme vægt på kuldedødsfald og rekordbrande uden nok historisk sammenhæng.
Frem for alt mangler den økonomi. Den mangler det centrale spørgsmål: Hvad virker bedst, billigst og mest sikkert?
Klimapolitik uden klimaøkonomi er som at bygge en bro uden belastningsberegning. Den kan se flot ud i brochuren, men den er ikke nødvendigvis sikker, effektiv eller pengene værd.
Mennesker beskyttes ikke af moralske markeringer. De beskyttes af velstand, teknologi, billig energi, tilpasning og kloge investeringer.
Danish