Det er efterhånden blevet børnelærdom, at lavtliggende østater som Maldiverne i Det Indiske Ocean bliver hårdt ramt af havstigningerne og inden for få årtier vil de blive mere eller mindre oversvømmet. For 20 år siden kunne man således hos BBC læse:
Med det blotte øje er tegnene på klimaforandringer næsten usynlige, men regeringens forskere frygter, at havniveauet stiger med op til 0,9 cm pr. år.
Da 80% af øerne ikke er mere end 1 meter over havniveauet, kan Maldiverne inden for 100 år blive ubeboelige.
Landets 360.000 indbyggere ville blive tvunget til at evakuere.
Nu er havstigningerne for det første langt mindre, måske 1½-2 mm om året. Det så vi for nyligt, hvor man også må afvise enhver snak om ”acceleration” lige nu. Hvor skulle vandet komme fra, når Antarktis netto vinder is og tabet fra Grønland er minimalt?
Og realiteterne i Maldiverne er da også helt noget andet. Øerne har en kæmpe succes med turismen, hvor der er over 2 millioner besøgende hvert år. Man har bygget ikke mindre end 12 nye lufthavne og der er over 170 feriecentre til rådighed. Alene i 2024 blev der bygget 7 nye centre. Der er vel næppe nogen investorer, der vil gøre sådan noget, hvis det forventes, at øerne forsvinder inden for kort tid.
Det er der dog heller ikke noget, der tyder på, at de gør. De målte havstigninger i området er meget beskedne, og hertil kommer, at koraløer som Maldiverne har for vane faktisk at vokse, i takt med at sand og materialer skylles sammen omkring revene. Derved kan man konstatere, at mange af øerne faktisk er vokset i areal.
Men det afholder naturligvis ikke regeringen fra at råbe vagt i gevær ved enhver given lejlighed, f.eks. til COP-møderne. Her handler det om at male situationen sortest muligt op og forsøge at vække politikernes medynk. Det skulle i næste omgang så give pote i form af en andel af de betalinger for ”tab og skader” som man kan læse om i COP-referaterne, men som ikke rigtigt er kommet på bordet endnu. Her skulle de ”rige” land i Vesten ellers betale fantasibeløb på 300 eller 1000 milliarder dollars årligt.
Det ville være rare penge at få fingrene i for magthaverne i mange af de små østater (f.eks. også Tuvalu i Stillehavet), og da havniveauet jo ikke frembyder noget akut problem, kan man jo stikke pengene i egne lommer eller bruge dem til noget andet, der er meget sjovere end diger.
Maldiverne bør være et velstående samfund med alle de turist-indtægter, men landets styre har ikke det bedste ry, så der er vist tale om store økonomiske uligheder.
Men alt det har jo ikke det fjerneste med klimaet at gøre.
Danish
Maldivernes statsreligion er ortodoks islam. Men heldigvis er turistområderne undtaget, så dér trives alkohol og lette kvinder udmærket.
Og trods fantasillioner i turistindtægter, kan magthaverne da altid bruge lidt ekstra “reparations” på den schweiziske bankkonto.
Jeg talte med en geolog, der forklarede mig at jordens overflade består af nogle tektoniske plader der flyder på magma. Nogle steder skyder pladerne op og danner bjerge andre steder presses de ned. Jordens overflade er dynamisk og ikke statisk.
Det er vigtigt at skelne mellem havstigning og relativ havstigning. Mange steder bevæger “jorden” sig mere end havet. Ved Stockholm stiger havet 3,77 mm/år langsommere end jorden/klipperne, så man har fornyligt reduceret dybderne i søkortene. Ved Jakarta i Indonesien er det omvendt, byen synker ildevarslende hurtigt …
København synker heller ikke.
Men det tror de på Rådhuset.
Uanset hvad må en topografi for en østat, hvor 80 % af arealet er mindre end 1 m over havet overflade, give nogle alvorlige udfordringer og overvejelser omkring den langsigtede strategi for østaten. At satse på at andre vil løse ens åbenlyse problemstilling ser for mig ud til at være uansvarlig.
Korallerne vokser i takt med havstigningen. De fleste af disse atoller, vokser på udslukte vulkaner.