Hvis man går og drømmer om grøn omstilling, hvor sol og vind vil stå for hele energiforsyningen, er der grund til dyb bekymring over de nye datacentre. Der er tale om enorme forbrug, oven i alt det andet, som elektrificeringen af samfundet indebærer. Men hvad værre er, datacentrene kræver en stabil elforsyning, døgnet rundt, året rundt. Det duer jo ikke, hvis sol og vind kun leverer noget ind i mellem.
Noget af det, der ellers skulle redde den grønne omstilling, er netop fleksibelt forbrug. Man kan således nøjes med at lade elbilen op, når der er ”grøn” strøm i ledningerne, og man kan til nød også stoppe varmepumpen i huset – i hvert fald i nogle timer. Energistyrelsen regner i sine totalt urealistiske fremskrivninger med, at en stor del af strømmen i fremtiden skal bruges til brint- og Power to X-fremstilling, og de forventes også at være fleksible i perfekt grad. Det kan man jo så tvivle på.
Men datacentrene bliver ikke fleksible overhovedet. De er til rådighed døgnet rundt, ikke mindst med alle de kunstig-intelligens-ydelser, som samfundet allerede skriger på i dag. Udbyderne konkurrerer på svartider og på konstant at være til rådighed i fuldt omfang.
Situationen er alvorlig, og grønne aktivister taler allerede om, at vi nok – for at redde klimaet – bliver nødt til at indskrænke mulighederne for at bruge kunstig intelligens. Herregud, lidt mere statsstyring i sagens tjeneste kan vel ikke være så slemt. Men det vil det være. Man kan ikke spole den tekniske udvikling baglæns. Der vil altid være lande, der kaster sig ud i den 100% og søger at opnå alle de fordele, den indebærer. Det gælder tydeligvis nok Kina, der med et kæmpe byggeprogram af kulfyrede kraftværker vil sikre sig, at der er strøm nok til den forventede udvikling.
Hvor vi ender henne med kunstig intelligens ved ingen. Men der kan teoretisk set blive tale om grundlæggende forandringer i hele den måde, samfundene fungerer på, og den teknologi, som der vil blive til rådighed – for dem som vil. Skal man have et eksempel på teknologisk udvikling på kort tid, kan man bare se på Ukrainekrigen. For 4 år siden var det mere end noget andet en duel på artilleriet, kanonerne herskede, og adgang til ammunition var helt afgørende. Nu er der ingen, der taler om artillerigranater mere, det hele er overtaget af droner. Der bliver flere og flere af dem, og nu er de ved at blive forsynet med kunstig intelligens, så de kan fungere på egen hånd, uden den sårbare kommunikation til en operatør i baglandet.
NATO har en betydelig militær styrke i tanks, fly, kanoner og gammeldags infanteri. Men er den noget værd under de nye forhold?
Så der er ingen vej uden om, vi skal hoppe med på bølgen med kunstig intelligens og se, hvad den kan bringe os. Gør vi det ikke, bliver vi kørt over af de andre, og kan i værste fald ende som et frilandsmuseum. Det lyder romantisk, men duer ikke i praksis.
David Wojick fra CFACT (Committee For A Constructive Tomorrow), som er moderorganisation for hjemmesiden Climate Depot, har nu kigget nærmere på spørgsmålet og vurderet hvor stort det ekstra behov for strøm bliver i USA. Tallene virker noget beroligende.
For første gang siden 2020 er kapaciteten af datacentre under bygning faktisk faldet. I 2024 blev der bygget på 6350 MW centre, mens tallet i 2025 var faldet til 5994 MW. Så reelt er der en årlig tilvækst på ca. 6000 MW i disse år. Det skal sammenholdes med en kapacitet i USA til spidsbelastning på ca. 750.000 MW. Samlet har de nuværende datacentre et forbrug på op til 17.000 MW, som heller ikke er meget i forhold til landets samlede strømforbrug.
Men Wojick kan også bringe et tal, der synes helt løsrevet fra virkeligheden. Her er der tale om en hjemmeside, der kalder sig selv for Cleanview, og som kigger på alle projekter i forbindelse med udbygning af elnettet med sol og vind. Her kan man læse, at USA i april 2026 har 602 datacentre i drift med en samlet kapacitet på knap 17.000 MW. Hertil kommer 889 planlagte projekter, der ville kræve hele 279.000 MW!
Det lyder temmelig utroligt, og der er da heller ikke tale om ”planlagte” projekter, men blot nogle, som nogen på et tidspunkt har foreslået eller nævnt. Men det er den slags tal, der får pustet panikken op vedr. vores fremtidige elforsyning.
Wojick gør også opmærksom på, at når nogen forsøger at sammenkæde højere elpriser med datacentrene, så er det forkert. Så meget betyder de ekstra 17.000 MW ikke, det er derimod lukning af kulkraftværker i utide, parret med behovet for at udjævne forsyningen fra solceller og vindmøller, der bl.a. medfører at de tilbageværende gaskraftværker kører meget uøkonomisk.
Wojick slutter med at konkludere, at ingen ved, hvor meget kunstig intelligens overhovedet bliver til, eller kommer til at betyde. Der kan meget vel være tale om en boble, som vi har set så mange gange før i andre brancher. Men nogen trussel mod elnettet bliver der under alle omstændigheder ikke tale om.
Danish
Energinet stiller allerede i dag krav til “elkvalitet” – eks.vis spændingskvalitet.
Det vil helt sikkert være en forudsætning for et datacenter.
Erik Bresler skriver om levering af energi.
Undskyld – jeg kan ikke se relationen til Søren Hansen´s indlæg?
Jeg kan derimod se årsagen til at vi spilder milliarder på forfejlede grønne projekter.
Tænk hvad vi kunne lave af velfærd for de mange penge?
Jeg påpeger forfejlede projekter/eks.vis Energiø Bornholm – der er mange virksomheder som laver mindre fornuftige tiltag og kalder det grøn omstilling.
Det burde nok bare hedde naturlig teknisk udvikling.
Fra mennesket lærte at tæmme ilden og frem til 2026, har vores energiforbrug været i voldsom vækst.
Selvom vi i dag har et enormt og bevisligt klimaskadeligt forbrug af fossile brændstoffer, bruger vi langt under en procent af de ca 173.000 TW energi som solen CO2 og afgiftsfri levere til jorden.
173.000 TW svarer til 173.000.000.000.000 kW (dvs. 173 billioner kilowatt)
Det er forfejlet at kritisere VE-teknologier for ikke at kunne bære et kæmpe forbrug kort efter det grønne skifte. Den form for kortsigtet kritik siger mere om kvaliteten af kritikernes analyse end om VE’s potentialer.
Det var da lidt af en parade af forfejlede udsagn.
Ja, Solen sender en hulens masse energi til Jorden, men desværre er den spredt ud over et kæmpe areal, og derfor svær og dyr at opsamle i større mængder. Man skal bruge en hel jernmark for at få noget fornuftigt.
Forbruget af fossile brændstoffer er stort, men det kniber noget med dokumentationen for, at det skulle være specielt “klimaskadeligt”.
Og VE’s potentiale lader sig fint beskrive allerede nu. Et datacenter skal have en kontinuerlig forsyning af elektricitet. Sol og vind leverer præcis ingenting ved vindstille om natten, og det vil de blive ved med, uanset hvor mange vindmøller og solceller man plastrer landskabet til med. Det er det fundamentale problem, der gør “den grønne omstilling” håbløs.
Hej Søren Hansen
Tak for din positive kritik som jeg efter bedste evne skal forsøge at besvare i same ånd.
Du har fuldstændig ret. Enhver der sværger til, at vedvarende energi, af uforklarede årsager skal begrænses til kun sol og vind, vil komme til at sidde uden lys i pæren og fryse samt med datacentre hvis varmebidrag til fjernvarmeværkernes varmepumper vil være ubetydelige.
Men hvis du kan holde på en hemmelighed: så hører jeg til de blåøjede VE-entusiaster, der indregner, som nævnt varmepumper tillige med blandt andet batterilagring inklusiv V2G samt kernekraft, vandkraft, geotermi, biomasse og transnational EL-distribution.
Nogle af os er så langt ude, at vi endda taler om indenlandske og til nøds oversøiske træpiller som backup præcis som dem, vi allerede bruger alt for mange af i dag hvor de, i stedet for backup, anvendes som erstatning for manglende kapacitet både indenfor produktion, lagring og transmissionsnet.
Men din pointe er stadig valid! Enhver som ensidigt insisterer på at kun at acceptere sol og vind må løse den nuværende energikrise, hvad enten der fokuseres på CO2 forurening eller olieblokade, har ingen reel chance for at kunne deltage i at skabe, eller bare påvirke en fungerende CO2fri energiforsyning i nutiden og fremtiden.
Du kan her på siden finde mange artikler, der klart dokumenterer begrænsningerne ved de nævnte “løsninger”: Batterier, geotermi, biomasse, geografisk samarbejde og vandkraft (i Danmark). Det eneste, der for alvor på langt sigt vil fungere, er kernekraften, men det haster ikke med at indføre den.