I denne tid bliver der skruet op for alarmklokkerne i forbindelse med klimaet. Emnet er jo trængt lidt i baggrunden pga. krig og energikrise + diverse andre storpolitiske problemer, der nok, når det kommer til stykket, er mere alvorlige end en fiktiv ”klimakrise”.
Men nu gøres der et nyt forsøg på at puste til frygten i offentligheden. For et par år siden havde vi en top i den globale temperatur, hvor formentligt Hunga Tonga-vulkanudbruddet kombineret med en El Niño bragte os over den ”farlige” grænse på 1,5 grader mere end ”førindustriel tid”. Derefter faldt temperaturen, men ikke så meget, der kom aldrig rigtigt nogen kølende La Niña.
Og nu er det såkaldte ENSO-indeks ved at svinge tilbage igen mod en ny El Niño. Og det glæder klimafolket sig åbenlyst til. Her dr.dk:
– Vi ser typisk, at de kraftigste El Niño år også er de varmeste, når vi ser på middeltemperaturen. Så det kan meget vel være, at 2026 og måske nærmere 2027 går hen og bliver det hidtil varmeste år på jordkloden, siger meteorolog og vejrvært, Thomas Mørk.
Og TV2:
Ny El Niño kan være nådestødet til globalt klimamål
Vi kan allerede have oplevet det sidste år under Parisaftalens 1,5-graders grænse.
Den næste El Niño kommer til at flytte verdens fokus tilbage på klimaet.
Med en ny El Niño følger typisk både nye temperaturrekorder, flere ekstreme vejrhændelser og markante oversvømmelser.
Den globale temperatur kan i 2027 komme tæt på 2,0 grader over førindustrielt niveau i enkelte måneder. Og jeg vurderer, at verdenssamfundet i løbet af perioden for alvor vil indse, at 1,5°-målet reelt er passeret.
Nu trænger vi måske til at høre på lidt kølig sagkundskab i stedet, og her har Cliff Mass en fin artikel på sin hjemmeside.
Mass begynder med en kort redegørelse for ENSO-svingningerne, der handler om transport af varmt vand enten mod vest eller mod øst i Stillehavet nær Ækvator, se fig. 1. Ved en El Niño, går strømmen fra vest mod øst, dvs. mod Amerika. Styrken af El Niño’en defineres ved den højere temperatur af havet i området, således at en svag El Niño har en temperatur på 0,5-1 grad højere end ”normalt”, mens en super-El Niño ligger oppe over 2 grader højere.

Forudsigelserne om de kommende måneder kommer fra computermodeller, men Mass gør opmærksom på, at det er meget svært at foretage beregningerne før maj måned. Forudsigelser udført i februar eller marts rammer sjældent rigtigt. Derfor vil vi reelt først engang i maj vide, om der kommer en kraftig El Niño her til sommer.
Lige nu er modellerne uenige, men de fleste forudser ikke nogen kraftig omgang her til sommer, se fig. 2. Man ser, at næsten alle beregningerne ender med temperaturafvigelser, der er væsentligt mindre end 2 grader.

Men en enkelt europæisk model får resultater, der ligger betydeligt højere, som vist på fig. 3. Her er vi i gennemsnit af en række kørsler oppe omkring 2,5 grader sidst på sommeren. En super-El Niño! Og her hentede alle medierne deres sensationelle oplysninger.

Så Cliff Mass vil ikke love os en super-El Niño. Han mener, at vi skal vente og se.
Medierne skriver om alle de vejrmæssige konsekvenser af en El Niño, men det er jo ikke noget nyt. Der bliver mere regn nogle steder og mere tørke i andre, men sådan går det hver gang. Og de forventede globale ”rekord”-temperaturer kan heller ikke rigtigt skræmme nogen. Vi har været oppe omkring Paris-aftalens grænse på 1,5 grader, og det skete der som bekendt ikke noget ved. Så hvorfor skulle 1,8 eller 2 grader være noget problem – i virkelighedens Verden? Vi tager det helt roligt og skal nok holde læserne orienteret om udviklingen.







