Klima i Medier, Klimarealisme i medierne

Kunstig intelligens

Det er ikke nogen hemmelighed, at undertegnede er noget skeptisk over for den hastigt voksende brug af Kunstig Intelligens, eller Artificial Intelligence, AI. Det er ellers en nem og behagelig måde at få fremstillet tekster på, om det så er artikler til en hjemmeside som vores eller en stil, man har for i gymnasiet. Men der er åbenlyse faldgruber, især hvis man er i gang med et emne, hvor man ikke selv har den store indsigt og/eller man ikke rigtigt gider se resultatet efter i sømmene, inden det ryger ud i æteren.

Her er et frisk eksempel, der dukkede op på Klimarealismes Facebookside. Der kom et opslag med en tekst vedlagt. Den stammede fra noget, der hedder Montana Associated Technology Roundtables ”Sammenslutningen af rundbordssamtaler vedr. teknologi i Montana”, eller sådan noget.

Her kunne man læse en jubelberetning om den grønne omstilling i Danmark. I marts måned havde sol og vind således dækket 100% af vores elforsyning og Danmark var dermed den førende nation i Verden mht. grøn omstilling. Overskriften lød:

Danmark fuldførte sin første hele kalendermåned med udelukkende vedvarende elektricitet.

Og i teksten kunne man bl.a. læse:

Nøgle-milepæle og resultater

  • 100% vedvarende måned: I marts 2025 (sic) blev Danmark det første udviklede land, der dækkede det nationale forbrug helt og holdent med vedvarende energi i en hel kalendermåned.
    • Produktionens kilder: Havvind leverede 78%, landvind 14% og solceller 8%.
    • Geografisk samarbejde: Resultatet byggede på de europæiske forbindelseskabler, der fungerede som et ”virtuelt lager”, hvor overskudsstrøm blev eksporteret til Norge, Sverige og Tyskland.
  • Mål for hele året. Nogle rapporter antyder, at Danmark sigtede efter at køre på 100% vedvarende energi i alle 365 dage i 2025, understøttet af Horns Rev 4 og nye havvind-parker i Østersøen.

Der var forskellige links i teksten, til bl.a. Energinet og Energistyrelsen, men de førte nu ikke nogen konkrete steder hen, men blot til nogle Google AI-beskrivelser af de pgl. institutioner. Så det lykkedes ikke umiddelbart at finde, hvor Montana havde sine oplysninger fra.

Det ser jo alt sammen noget besynderligt ud. Bortset fra den åbenlyse fejl med ”marts 2025” og ikke 2026, så findes der ikke nogen havvind-park ”Horns Rev 4”, og det er flere år siden, at de seneste parker blev sat i drift i Østersøen. Thor-parken i Nordsøen skulle komme i gang i år, men den er ikke nævnt.

En behjertet deltager på Facebook, Peter Krogsten, tog så affære og skrev en mail til ophavet til artiklen, en Russ Fletcher. Fletcher vendte tilbage og stillede sig lidt uforstående over for kritikken og skrev en oversigt over de kilder, han havde brugt.

Undertegnede kunne derefter oplyse ham om, hvor misforståelserne forelå. Det er teoretisk muligt, at Danmarks solceller og (især) vindmøller i marts leverede en mængde strøm svarende til forbruget, men de har selvfølgeligt gjort det helt i utakt, således at vi var tvunget til at eksportere store overskud og importere lige så store underskud i månedens løb. Det går kun godt, fordi vi har Norge og Sverige og kan trække på deres forsyninger, der ikke er vejrafhængige som sol og vind. Det er helt udelukket, at Danmark i 2026 fra sol og vind skulle kunne producere så meget strøm, som vi forventer at bruge. Det var heller ikke tilfældet i 2025, hvor vi endte med en betydelig netto-import af elektricitet. I marts 2025 udgjorde produktionen fra sol og vind i øvrigt kun ca. 2/3 af forbruget.

Fletcher greb derefter til en revision af sin artikel, og nu kan man læse følgende:

Danmark fuldførte (næsten) sin første hele kalendermåned med udelukkende vedvarende elektricitet.
Rettelse: Korrekte oplysninger om Danmarks elnetværk.

Herefter forklares det, at den hele måned med elektricitet udelukkende fra sol og vind var ”ukorrekt”. Vi får nu at vide, at allerede i 2019 var der en hel dag, hvor vindmøllerne producerede mere end forbruget. En opmærksom læser havde så gjort opmærksom på, at Danmark fortsat importerer ”betydelige” mængder el fra Norge og Sverige, i 2024 importerede Danmark således 9,2 TWh fra Sverige og 6,4 TWh fra Norge. Vind og sol leverede 69% af produktionen, ikke 100% og fossile brændstoffer tegnede sig for 8%. Videre står der:

Danmark er en ægte verdensleder i vedvarende energi – vind og sol kombineret med bioenergi dækkede omkring 87% af elektricitetsproduktionen i 2024 og landet er på en troværdig vej mod 100% vedvarende energi i 2028-2030. Den bedrift fortjener en præcis omtale. Vi kigger på vores proces med fremstilling af indhold for at forhindre, at det sker igen.

I en periode havde undertegnede ikke adgang til Energinets tal, men nu er de tilbage, og vi kan se resultaterne for marts måned i 2026. Fig. 1 viser timeproduktionerne, de svinger som de plejer, helt ude af trit med forbruget, og man kan også konstatere, at der var mange dage, hvor sol og vind slet ikke leverede nok.

Fig. 1: Produktionen fra vind og sol + forbruget i marts 2026.

Totalerne for måneden kan udregnes til et forbrug på 3879 GWh. Vindmøllerne leverede godt 1700 GWh, solcellerne 400 GWh, i alt 2116 GWh. Det svarer til 54% af forbruget, hvilket vel næppe er noget at skrive en artikel om.

Montana-opslaget er således alt i alt tåget og ukorrekt sludder, men det fremgik af en mail fra Fletcher, at han har brugt AI til at skrive det hele. Og nu forstår man det måske bedre. Her har vi et lysende eksempel på en skribent, der får AI til at skrive om et emne, han ikke selv har indsigt i og derfor blot kan offentliggøre det uden de nødvendige gennemsyn og rettelser.

AI kan være et hjælpemiddel for nogen, men må aldrig slippes løs på egen hånd. Det er tydeligt nok.

Del på de sociale medier

4 Comments

  1. Børge Krog

    Stillede for sjov dette spørgsmål til ChatGPT. :
    “hvor stor en del af danmarks elforbrug i marts 2026 blev dækket af sol og vind”
    Og resultatet kan ses her :
    https://www.dropbox.com/scl/fi/0t0utfklbwbrxj0lin3gc/Hans26426.pdf?rlkey=vdg0se2azuscy5dos0q4d192c&dl=0
    ChatGPT m.fl. har jo “stået i lære” hos mennesker, og kan til tider reagere meget menneskeligt.
    Hvis man stiller tilstrækkeligt ledende spørgsmål, kan man nogen gange få ChatGPT til at give en ret i næsten hvadsomhelst, og hvis man stiller spørgsmål den overhovedet ikke kender svaret på, kan den alligevel finde på at gribe en påstand ud af den blå luft, og fremstille det som om det er en kendsgerning.
    Måske d’botter ( M/K ) kunne have gavn af at læse Mark Twain :
    “It is better to keep your mouth closed and let people think you are a fool than to open it and remove all doubt.”
    Fortsat go’ W/E
    🙂

  2. Børge krogh

    Kurverne i fig.1 skulle ikke kunne misforstås af nogen computer, hvis man kan bruge begrebet “forståelse” i den sammenhæng. Men det kan man nok ikke. AI er sikkert lige så “bias”-befængt som summen af medierne. Og så står det slemt til. De “løse fugle” på taget er åbenbart kommet med i beregningerne, det er vel ikke AI-programmet skyld men “inputtets” lave kvalitet. Man har gjort computeren optimistisk så den regner med at vandmagasinerne i Norden kan samarbejde med vind og sol i ubegrænset omfang. Det kan de ikke. For det første har vandturbinerne en bestemt effekt og nedbørsmønstret sine variable begrænsninger.

  3. JENS JAKOB KJÆR

    AI kræver enorme mængder energi og medfører derfor enorm CO2-udledning. Hvis vi vil reducere CO2-udledningen, må vi slukke computerne og så ryger den kunstige intelligens. Men hvorfor nøjes med kunstig intelligen når vi har ægte intelligens. Jeg tror at kunstig intelligens vil redde den vestlige verden lige så meget som oraklet fra Delfi reddede spartanerne. Og glem ikke computerteknikkens grundsætning; Garbage In Garbage Out (GIGO).

  4. Erling Petersen

    Mange tak. Nu er dette jo ikke en artikel om kunstig intelligens, men jeg kan alligevel ikke nære mig for en kommentar. Kunstig intelligens bliver normalt omtalt som en helt ny og revolutionerende opfindelse. Det er det ikke. Det er blot en videre udvikling af en gammel Commodore 60, som kan enormt meget mere og udviklingen går hurtigere og hurtigere. Lige som en Tesla bare er en videre udvikling af en Ford T.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*