Antarktis, Arktis, Havstigninger, Klimarealisme i medierne

Tvivlsomme informationer fra DMI

Mere sne får Antarktis til midlertidigt at vokse.

Siden 2020 er den samlede ismasse i Antarktis steget, fordi øget snefald opvejer tab af is til havet. Et nyt studie med bidrag fra DMI forklarer udviklingen med ændrede vejrmønstre og flere atmosfæriske floder og er publiceret i Nature Communications.

DMI lægger megen vægt på, at det kun er midlertidigt, at iskappen i Antarktis vokser.

Det kan umiddelbart lyde som et brud med fortællingen om en smeltende klode. Men næsten lige siden forskerne begyndte at undersøge klimaændringernes indvirkning på isen i Antarktis, har det været klart, at en opvarmning af atmosfæren, som kan indeholde mere fugt, sandsynligvis ville medføre mere snefald over kontinentet. Det ser ud til, at dette nu er ved at ske?

Men billedet er mere skrøbeligt, end tallene alene antyder. For samtidig med at sneen lægger sig oven på isen, strømmer store mængder is stadig hurtigere ud i havet fra Antarktis’ kyster. Det betyder, at den nuværende tilvækst hviler på en meget fin balance.

Udtalelserne fra DMI viser, at DMI prøver at være halvt gravid. Realiteten er, at tilvæksten med sne sker om vinteren, som er lang i Antarktis og at afsmeltningen sker om sommeren. Det samlede billede er, at Antarktis igen er begyndt at vokse og derfor ikke smelter. Antarktis bidrager ikke i øjeblikket til vandstandsstigninger, tværtimod medvirker væksten i Antarktis til at reducere vandstanden.

Samme udvikling med mere sne, ses også i Grønland, og her har udviklingen været i gang i flere år, men i modsætning til Antarktis taber indlandsisen lidt vægt fortsat, men langt mindre end tidligere. Derfor er indlandsisens bidrag til havvandstigninger også mindre end tidligere.

GEUS har opgjort indlandsisens tab i milliarder tons is:

For 10.000-5000 år siden var klimaet i Arktis betydeligt varmere end i dag. Et norsk klimastudie viser, at den største gletsjer på Svalbard overlevede varmeperioden, sandsynligvis fordi der faldt mere sne. I realiteten er det, som vi ser nu, en gentagelse af, hvad der skete for mange tusind år siden. Udviklingen med mere sne er ikke midlertidig.

Når temperaturen i havene på grund af global opvarmning stiger, så øges fordampningen, hvorfor det regner mere, og i Antarktis og i Grønland falder regnen om vinteren som sne. Derfor vil mere sne med et varmere klima også reducere afsmeltningen. Fortsætter den globale opvarmning, vil der i fremtiden falde mere sne i Antarktis og i Grønland.

DMI’s egen klimaforsker Ruth Mottram er medforfatter til klimastudiet, som fastslår, at Antarktis i øjeblikket vokser.

I 2020 var der hos Ruth Mottram og DMI helt andre boller på suppen. Mottram var også dengang medforfatter til et klimastudie, og DMI udsendte en information med den alarmerende overskrift: Verdenshavene stiger med rekordfart

”Vi vidste godt, at afsmeltningen af is ville accelerere, men det går altså noget hurtigere, end vi forventede. Virkeligheden overhaler næsten de klimamodeller, som vi hidtil har brugt til at beregne afsmeltning”, siger Ruth Mottram, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.   

Hun vedlagde i DMI’s information en graf, som skulle vise, at den fremtidige vandstigning som følge af afsmeltning fra Antarktis og Grønland følger det mest ekstreme af IPCC’s scenarier for vandstandsstigninger. 

Sorte kurve: Reelle målinger, men kun frem til 2016. Farvede kurver: Modellernes fremskrivninger til år 2100

Virkeligheden er en helt anden. Afsmeltningen har været mindre end tidligere.

Det viser svagheden ved klimamodeller. Hvis man fylder computeren med vrøvl, så kommer der vrøvl ud.

Man måler vandstanden i havet med 2 forskellige metoder. Satellitmålinger, som måler vandstandsstigninger ude i midten af oceanerne, og instrumentelle målinger, som viser vandstandsstigninger der, hvor folk bor.

Et nyt klimastudie offentliggjort sidste år, dokumenterer at der i 95% af kyststationerne ikke er målt en accelererende vandstandsstigning.

Og hvorfor skulle der også det, har jeg lyst til at sige. Antarktis vokser igen og afsmeltningen fra den grønlandske indlandsis er mindre end tidligere.

Polar Portal, som er et samarbejde med forskere fra DMI, GEUS og DTU udgiver et undervisningsmateriale: I klimaforskernes fodspor. Her skriver Polar Portal:

Temperaturen i Arktis stiger op til 4 gange så hurtigt som i resten af verden. Det hænger især sammen med, at havisen smelter. Det medfører nemlig større mørke havområder, som absorberer mere af Solens stråling og energi. Og det fører bl.a. til øget opvarmning af atmosfæren, og igen øget smeltning af både havis og Grønlands indlandsis. Der er sat en selvforstærkende proces i gang, og samlet set er klimaet under store forandringer.

Ovennævnte information om de stærkt stigende temperaturer er ikke korrekt, fordi Polar Portal ignorerer at klimaet i Arktis bølger, som målt af DMI. I varmeperioden i 30’erne og 40’erne var det i Sydvestgrønland bortset fra et enkelt år stort set lige så varmt som i nutiden.

Et andet klimastudie fortæller at havisarealet siden 2007 har været rimeligt stabilt. Dette vil ikke kunne finde sted, hvis Polar Portals kraftige temperaturstigninger i virkeligheden fandt sted.

I 2019 udgiver DMI et Klimaatlas, som opererer med accelererende vandstandsstigninger. Siden har DMI ikke offentliggjort de faktiske vandstandsstigninger. Jeg tvivler på, at vandstanden i Danmark accelererer. Vandstanden gjorde det ikke i de data, som er fra før 2019 og det nye klimastudie viser ligeledes at vandstanden ikke er accelererende ved kyststationer. Det er der, hvor folk bor. Og det er over hele verden.

Her er data fra Sydney i Australien:

Her er tilsvarende data fra København. Læg mærke til, at data for København ikke er ført frem til i dag. DMI ophørte med at oplyse data for aktuelle vandstandsmålinger, da man i 2019 udsendte sit Klimaatlas med forventede accelererende vandstandsstigninger.

DMI er IPCC’s forlængede arm i Danmark, og på mig virker det, som om det påvirker kommunikationen fra DMI.

Del på de sociale medier

7 Comments

  1. Hvorfor disse fortielser og fordrejede informationer fra DMI ? Der er såmænd bare sket det, at vores institutioner er blevet woke. De tilpasser sig tidens gældende politisk-ideologiske trends og forskningens herskende mantraer. Det gælder især klima, miljø, natur og energi, hvor det er lige for at stigmatisere mennesket som ond skadevolder og ophav til alle problemer og jordens snarlige undergang. Krise på krise venter, hvis vi ikke følger i disse institutioner og ansattes frelsende fodspor. Derfor.

  2. Har du mon et link til disse tidsserier ?

  3. Claus Beyer

    Hvad er årsagen til, at DMI skjuler informationer eller direkte lyver? Jeg undrer mig, for et minimum af faglig stolthed burde animere til at gøre arbejdet bedst muligt. De tjener vel heller ikke penge på det, så hvad er årsagen? Det er uforståeligt, – med mindre de fungerer som regeringens forlængede arm.

  4. Ved vi om vandstandsmålinger fra 2019 til nu er tilgængelige ?

    • Søren Hansen

      De er tilgængelige som et bjerg af kaotiske rå data, som ingen rigtigt kan få noget ud af. Til gengæld er der tidsserier fra omkringliggende stationer, f.eks. i Nordtyskland, og de viser absolut ingen acceleration.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*