Klimadebatten lider under en meget almindelig tankefejl: Man ser på bivirkningen og glemmer hovedvirkningen.
Det lyder måske banalt, men det er faktisk hele miseren. For næsten alt, hvad mennesker foretager sig, har en bivirkning. Vi dyrker jord, bygger huse, producerer stål, flyver, laver film, spiller fodbold, går på restaurant, køber tøj og spiser brød. Alt dette kræver energi, råstoffer og transport. Derfor følger der også en klimaomkostning med.
Men det er jo ikke derfor, vi gør det.
Vi gør det, fordi aktiviteten har en hovedvirkning: Den skaber mad, varme, mobilitet, kultur, glæde, sundhed, tryghed, beskæftigelse og velstand. Og i langt de fleste tilfælde er denne hovedvirkning langt større end bivirkningen.
Det er faktisk det mest normale i en civilisation. Hvis hovedvirkningen ikke var større end bivirkningen, ville aktiviteten ikke overleve ret længe.
Brødet hos bageren
Lad os tage et jordnært eksempel.
Du køber et brød hos bageren for 30 kroner.
Det brød har naturligvis en klimaomkostning. Kornet er dyrket. Melet er malet. Ovnen er opvarmet. Dejen er æltet. Brødet er transporteret. Butikken er oplyst og opvarmet.
Så langt er alle med.
Men hvorfor køber du overhovedet brødet?
Fordi du får noget ud af det. Du bliver mæt. Du sparer tid. Du får bekvemmelighed. Måske får du også kvalitet og nydelse. Kort sagt: Brødet har en værdi for dig, som er større end det, du betaler. Ellers lod du det ligge.
Det samme gælder i stor skala for næsten al økonomisk aktivitet. Der er en omkostning, ja. Men der er også en gevinst. Og i et velfungerende samfund er gevinsten normalt større end omkostningen. Det er derfor, aktiviteten finder sted.
Den simple idé, som ofte glemmes
Den pædagogiske forklaring er egentlig ganske enkel.
Enhver aktivitet kan ses som noget, der har:
| Del | Hvad betyder det? |
|---|---|
| Hovedvirkning | Det, aktiviteten er til for |
| Bivirkning | De ulemper, der følger med |
| Nettogevinst | Hovedvirkning minus bivirkning |
Klimaforandringer og CO₂-udledning hører til under bivirkningerne. De er reelle nok. Men de er ikke hele regnestykket.
Problemet i den moderne klimadebat er, at mange opfører sig, som om bivirkningen er hele sandheden. Det svarer til at sige, at et sygehus først og fremmest har et stort energiforbrug, eller at landbruget først og fremmest er en kilde til udledning. Nej. Et sygehus er først og fremmest sundhed og redde liv. Landbruget er først og fremmest mad.
Det voksne spørgsmål er derfor ikke:
Har aktiviteten en klimaomkostning?
Det har alle materielle aktiviteter
Det voksne spørgsmål er:
Er hovedvirkningen større end bivirkningen?
I det moderne samfund er svaret næsten altid ja.
Hvorfor økonomisk værdi giver mening
Når man skal forklare dette, er det nyttigt at bruge økonomisk værdi som mål for hovedvirkningen.
Det gør nogle mennesker urolige. De tror, at “økonomisk værdi” bare betyder penge i grådige menneskers lommer. Men det er en misforståelse.
Økonomisk værdi er i praksis et udtryk for, at nogen frivilligt efterspørger noget, fordi det gør deres liv bedre. Når mange mennesker gerne vil betale for en vare eller en tjeneste, er det, fordi den har nytte for dem.
Et brød, en togbillet, et computerspil, en fodboldkamp, en film eller en ferie har værdi, fordi mennesker ønsker dem.
Derfor giver det mening at se på forholdet mellem den værdi, en aktivitet skaber, og den klimaomkostning, den medfører.
Det er netop idéen i en BNP/klima-ratio.
Hvad viser en BNP/klima-ratio?
En BNP/klima-ratio spørger i al sin enkelhed:
Hvor meget økonomisk værdi skaber en aktivitet pr. enhed klimapåvirkning?
Det er ikke et perfekt mål. Men det er et langt mere oplysende mål end blot at pege på udledningen og råbe op.
For udledning alene fortæller intet om, hvad man får til gengæld.
Et kilo CO₂ fra en aktivitet, der skaber stor værdi, er ikke det samme som et kilo CO₂ fra en aktivitet, der næsten ikke skaber noget af betydning. Derfor er det mere fornuftigt at se på forholdet mellem gevinst og belastning end kun på belastningen alene.
Den pædagogiske model
Man kan forklare princippet sådan her:
| Trin | Spørgsmål | Eksempel |
|---|---|---|
| 1 | Hvad er hovedvirkningen? | Brødet giver mad og mæthed |
| 2 | Hvad er bivirkningen? | Produktionen giver udledning |
| 3 | Hvordan vurderer vi aktiviteten? | Vi ser på forholdet mellem nytte og skade |
Det er hele pointen. Ikke at der ikke findes en skade. Men at skaden skal ses i forhold til det gode, aktiviteten også skaber.
Et illustrativt eksempel
I denne figur er vist en beregning af forholdet mellem klimaomkostningen og klimaktiviteten:
Tallene skal læses som illustrative forholdstal. Pointen er ikke decimalernes præcision, men forskellen i størrelsesorden.
Det interessante er ikke bare, at aktiviteterne har et klimaaftryk. Det har de alle sammen. Det interessante er, hvor meget værdi de skaber i forhold til deres klimaaftryk.
Turisme ligger højt. Det betyder ikke, at en charterrejse er moralsk ophøjet. Det betyder bare, at sektoren samlet set skaber meget økonomisk aktivitet i forhold til sin klimapåvirkning.
Tøj ligger også højt. Det giver god mening. Beklædning er ikke bare pynt. Det er nødvendighed, komfort, identitet og i mange tilfælde varer, som bruges længe.
Computerspil og sport ligger i midterfeltet. Det er måske netop dér, nogen ville blive overrasket. For mange moralister har det let med at affeje underholdning som overflødigt. Men mennesker lever altså ikke af rugbrød alene. Leg, kultur og fritid er en del af et godt liv.
Oksekød ligger lavere. Men det betyder ikke, at oksekød er værdiløst eller “forbudt af naturen”. Det betyder bare, at klimaomkostningen pr. skabt økonomisk værdi er højere end for de andre eksempler. Det er en forskel i effektivitet, ikke et moralsk dødsstød.
Det er en vigtig pointe, fordi debatten alt for ofte degenererer til prædiken: Hvis noget har et højt klimaaftryk, skal det fremstå som nærmest syndigt. Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Nogle aktiviteter er mere klimaeffektive end andre. Det er ikke det samme som, at de mindre effektive er uden nytte.
Hvorfor dette betyder noget
Hvis man ikke skelner mellem hovedvirkning og bivirkning, ender man hurtigt i noget, der minder om økonomisk og menneskelig askese.
Så begynder man at tale, som om flyrejser egentlig bare er udledning, landbrug egentlig bare er belastning, biler egentlig bare er forurening, og boliger egentlig bare er energiforbrug.
Men det er et barnligt syn på verden.
Flyrejser er først og fremmest transport. Landbrug er først og fremmest fødevarer. Biler er først og fremmest mobilitet. Boliger er først og fremmest tryghed, komfort og beskyttelse mod vejret.
Bivirkningerne skal selvfølgelig medregnes. Men de må ikke forveksles med selve formålet.
Det gælder hele civilisationen
Hele vores historie er fuld af aktiviteter med bivirkninger.
| Aktivitet | Hovedvirkning | Bivirkning |
|---|---|---|
| Landbrug | Mad | Udledning, arealbrug |
| Transport | Mobilitet | Udledning, støj, ulykker |
| Industri | Produkter og velstand | Udledning, affald |
| Sundhedsvæsen | Sundhed og liv | Energiforbrug, ressourceforbrug |
| Turisme | Oplevelser, service, indkomst | Udledning fra transport og drift |
Hvis man kun ser på højre kolonne, kan man gøre sig selv til dommedagsprofet på fem minutter. Hvis man også ser på venstre, begynder verden at ligne det, den faktisk er: et komplekst samfund, hvor mennesker skaber enorme værdier, men hvor disse værdier ikke kommer uden omkostninger.
Det fornuftige mål er derfor ikke at fjerne al belastning. Det kan man ikke. Målet er at få mere hovedvirkning og mindre bivirkning.
Altså mere værdi for mindre klimaomkostning.
Sådan bør man tænke
Det rette princip er hverken fornægtelse eller hysteri. Det er proportionalitet.
Man bør spørge:
| Spørgsmål | Hvorfor det er vigtigt |
|---|---|
| Hvad får mennesker ud af aktiviteten? | Ellers overser man hovedvirkningen |
| Hvad koster aktiviteten klimaet? | Ellers overser man bivirkningen |
| Hvordan står de to ting i forhold til hinanden? | Ellers kan man ikke vurdere aktiviteten samlet |
Det er egentlig bare sund fornuft. Men sund fornuft er blevet en mangelvare i klimapolitikken.
Ikke afvikling, men forbedring
Den kloge strategi er ikke at afvikle menneskelig aktivitet, men at forbedre den.
Ikke mindre velstand, men mere velstand pr. enhed ressourceforbrug.
Ikke mindre mad, men mere effektiv fødevareproduktion.
Ikke mindre transport, men bedre og billigere transport med lavere belastning.
Ikke mindre liv, men bedre teknologi.
Sådan har fremskridtet altid set ud.
Vi stoppede ikke med at varme vores huse op, fordi gamle ildsteder osede. Vi fandt bedre måder. Vi stoppede ikke med transport, fordi hestemøg lugtede i byerne. Vi opfandt biler. Vi stoppede ikke med at dyrke jorden, fordi udbytterne var lave. Vi gjorde landbruget mere produktivt.
Klimaspørgsmålet bør behandles på samme måde. Ikke som et korstog mod menneskelig aktivitet, men som en teknologisk og økonomisk opgave: Hvordan får vi mere ud af det, vi gør, med mindre belastning?
Konklusion
Det afgørende i klimadebatten er at skelne mellem hovedvirkning og bivirkning.
Ja, næsten alt, hvad vi foretager os, har klimaomkostninger. Men det betyder ikke, at aktiviteten er meningsløs eller skadelig i sin kerne. Tværtimod. De fleste aktiviteter findes netop, fordi de skaber en nettogevinst, som er langt større end bivirkningen.
Når vi dyrker mad, rejser, producerer, bygger, leger, handler og lever, skaber vi værdi. Klimaomkostningen er en del af regnestykket, men ikke hele regnestykket.
Det voksne synspunkt er derfor ikke, at vi skal afskaffe aktiviteter med bivirkninger. Det voksne synspunkt er, at vi skal forstå forholdet mellem gevinst og belastning – og derfra gøre samfundet bedre.
CO₂ er ikke hele historien. Det er kun bagsiden af regningen.
Danish
Hej, Karl Iver, for at gøre en ting helt klart, så har jeg på intet tidspunkt benægtet at CO2 er en klimagas, men stigningen, hvor meget er naturligt og hvor meget er menneskabt? Når den varmeste dag registeret for mere end 50 år siden med et meget lavere CO2 indhold, kan jo kun betyde at CO2 betyder meget lidt. Roy Spencer og UAH’s tempereaturkurve viser jo netop at der ikke er meget sammenhæng mellem CO2 og temperaturen (hvis nogen!). Lad vores fremragende forening fortsætte med at modarbejde ‘den grønne omstilling‘ som kommer til at ødelægge DK’s økonomi.
Godt spørgsmål. Klimarealismes svar – baseret på den viden klimaforskerne i vores rådgivepanel har – er 50/50 med stor usikkerhed
Hej, Karl Iver, tak for dit svar. Jeg ‘benægter’ ikke noget, men at der skulle eksistere en faglig smal sti om noget som ingen kan have nogen eksakt viden om (bortset fra oraklet Mernild ) er nonsens. Jeg er født i ‘The Little Cooling’ mine forældre var teenagere i trediverne, hvor det var lige så varmt (mindst) som nu, lad os få en ‘faglig’ forklaring på det ?
Jo faglighedens smalle sti viser entydigt at CO2 er en drivhusgas og påvirker temperaturen. At der også er (mange) andre faktorer der påvirker klimaet er en given ting, men ændrer intet på at CO2 er en faktor.
Hvad så med miljøbelastningen der kommer på grund af millioner af vindmøller og solceller overalt.
For ikke at nævne forureningen på grund af udvinding at millioner tons kobber, kobolt, litium m.m. som kaldes en “grøn” omstilling.
Tingene er helt ude at proportioner.
@Michael Rasmussen
“Tingegene er helt ude at proportioner.” Jeg er fuldstændig enig. Det går igennem hele klimadebatten. Eks.1 er CO2 fangst, som er een stor molbohistorie, – undtagen for grådige forretningsfolk, der igen kan berige sig på skatteydernes regning. Eks.2 er enhver politikerpropaganda, der siger, hvor mange boliger en ny vindmøllepark kan dække strømbehovet for. Det holder aldrig. Det dækker højest 30% af boligerne. Eller propagandaen om solceller på alle mulige tage, hvor man også overdriver, eller lyver overfor befolkningen for at få varen solgt.
Ordet proportioner lader til at være ukendt for de fleste politikere. Også derfor er det kun af det gode, at det tager meget lang tid at få dannet en ny regering. Det kan kun være af det gode, at der ikke tages nogen beslutninger på Christiansborg.
Jeg forstår simpelthen ikke ordet: klimabelastning.
Mig bekendt er CO2 en luftart som forekommer i uendelige små mængder i atmosfæren, og som gavner plantelivet, og ikke skader noget, men tværtimod har gjort planeten meget grønnere.
Jeg forstår heller ikke hvorfor det ikke hedder den globale opvarmning mere, men er blevet omdøbt til klimaforandringer i stedet.
Måske blev det nødvendigt da alle kunne se at der ikke er nogen opvarmning?
Hvis man godkender præmissen om “klimaskader” fra snart sagt alt, så kan man lige så godt nedlægge foreningen, og dermed også denne hjemmeside.
Det giver ingen mening.
Klimabelastning, klimakrise og klimakollaps er jo alle ord opfundet af politikere og pressen.
Men selv inden for den skeptiske del af klimaforskningen, er der jo også nogle grene:
De “lunkne”, der mener at CO2 har en effekt men i den lave ende, og så dem der mener at CO2 ingen effekt har.
Jeg tænker også at ovenstående artikel også er skrevet så den er lettere spiselig for netop politikere og presse o.s.v.
Hej Michael
Som det fremgår af punkt 1 i vores idegrundlag:
“Vi anerkender naturligvis, at der foregår klimaændringer og at de er delvis menneskeskabte”
Den globale opvarmning er sandsynligvis en belastning lig med nettonegativ, bl.a. fordi vi skal bruge flere penge på kystsikringen end ellers
Vi er dog også helt sikre på at den planøkonomiske grønne omstilling er langt dyrere end virkningen af klimaændringer især når vi tilpasser os
Et godt indlæg, men er der nogen der ved med sikkerhed, hvad CO2 betyder for temperaturen? Den varmeste dag målt i DK ligger 50 år tilbage, hvorfor blive ved med at at hævde at CO2 er skyld i de sidste 45 års opvarmning som er meget mindre end de naturlige variationer, realiteten er at ingen ved det. Jeg er bange for at vores gode forening falder falder fra hinanden, hvis vi fortsætter ad den vej. Jesper Christiansen
Hej Jesper
Vores forening kan kun få succes hvis vi holder os på faglighedens smalle sti og den viser at CO2 øger temperaturen.
Så vores argument er ikke at “benægte” dette, men blot “Og hvad så”?
Karl Iver, Måske var det en idé at forklare denne faglige sti i et godt indlæg. For de empiriske data viser immervæk, at det menneskelige bidrag allerhøjest kan udgøre 140 ppm (420-280). Alle bør være glade for, at det er til den positive side og ikke minus 140 ppm, hvilket ville have udslettet livet pga mangel på CO2.