I Storbritannien er der flere og flere røster, der taler for, at man skal genoptage olie- og gasudvindingen i Nordsøen i fuldt omfang. Den er ellers ved at blive lukket helt ned af energiminister Ed Miliband. For nyligt blev premierminister Keir Starmer spurgt, om ikke det ellers var en god idé, men han gemte sig bag ”Gale Miliband” og udtalte, at det helt og holdent var energiministerens beslutning. Og Miliband giver sig naturligvis ikke.
Slet ikke nu, hvor han har fået støtte fra en ”hurtig” videnskabelig analyse fra Oxford Universitet. Her har man kigget på energiudgifterne for almindelige husholdninger i forskellige scenarier, med eller uden ekstra produktion af olie og gas.
Udgangspunktet er, at mere indenlandsk produktion ikke vil medføre lavere priser i sig selv, da brændstofferne sælges til internationale priser. Det er også korrekt.
Derefter kigger man på scenarier, hvor den øgede skattebetaling fra energiselskaberne bliver uddelt som støtte til husholdningerne. Man regner med priserne fra januar 2026, dvs. før den nuværende krise, og så antages det, at olien og gassen i Nordsøen rækker til 20 år. Derved kan husholdningerne modtage deres tilskud i de tyve år, og derefter er det slut. Afhængigt af beskatningerne vil husholdningerne spare/modtage 16 – 81 engelske pund pr. år. Det er jo ikke så meget, det svarer til ca. 140 – 700 danske kroner.
Så kigger Oxford-folkene i stedet på en fortsættelse af den nuværende grønne omstilling, hvor man regner med, at husholdningerne slet ikke mere bruger gas. I dag er deres energiforbrug opdelt på 30% elektricitet og 70% gas, sidstnævnte primært til opvarmning af husene.
I første omgang kigger man på situationen, hvor elpriserne i fremtiden bliver styret af priserne på sol og vind. I dag er det som oftest gas-kraftværker, der som sidste leverandør sætter prisen. Men i en hel CO2-fri verden er de ude af billedet. Priserne på elektricitet fra sol og vind tages fornuftigt nok fra de fastpris-aftaler (”differencekontrakter”- CfD), der blev indgået i 2025, det er de beløb, som ejerne af solceller og vindmøller er garanteret af staten, uanset hvad markedsprisen måtte være.
Allerede under den forudsætning vil husholdningerne kunne spare 105 £ pr. år. Det bliver selvfølgeligt meget bedre, hvis dyr gas til opvarmning bliver erstattet af elektriske varmepumper, så vil, med ovennævnte system af elpriser, besparelsen løbe op i 330 £ pr. år, svarende til 19% af de nuværende udgifter.
Men det kan blive endnu bedre. Omstillingen til sol og vind indebærer store investeringer bl.a. i kabler og netværk. Hvis man nu flyttede de udgifter fra elregningerne over til staten, så kunne husholdningerne komme op på en årlig besparelse på 441 £ eller 25% af de nuværende energiudgifter.
Der kan ikke være nogen tvivl, af hensyn til forbrugerne bør Nordsøolien og -gassen blive hvor den er, så ”redder” vi samtidigt klimaet.
Det her lyder jo som ren magi, men kan læserne gennemskue, hvor tryllekunstneren snød publikum?
Vi kan starte med de fremtidige elpriser. Selv i en situation med ”netto-nul” kommer elprisen jo ikke udelukkende til at afspejle de garanterede beløb fra staten. Sol og vind leverer jo ikke kontinuerligt, og når de svigter, må andre tage over. Import, gasfyrede kraftværker eller finurlige konstruktioner med batterier, brint eller Power to X. Der kunne også i et vist omfang være tale om fleksibelt forbrug, hvor visse kunder tilbyder at stoppe deres aftag af el, men den slags ”systemydelser” tager de sig godt betalt for – det gælder også her i Danmark.
Så elprisen, der jo altid dikteres af den dyreste leverandør blandt de valgte, vil uvægerligt blive meget højere end de rene priser fra solcellerne og vindmøllerne. Fuld backup kan meget vel resultere i at prisen bliver 3-4 gange højere end de rå priser fra sol og vind.
Oxford ønsker at pynte på resultatet ved at vælte alle de afledte omkostninger til udbygning af elnettet m.v. over på skatteyderne. Men det er jo de samme mennesker som elkunderne! Så heller ikke her bliver energien reelt billigere for folk.
Så er der lige den detalje med de millioner af gasfyr, der skal udskiftes med en varmepumpe. Varmepumper er meget dyrere end gasfyr i Storbritannien, og hvis fyret ikke er udslidt, vil en udskiftning i utide betyde en stor enkeltudgift for husholdningen. Den kunne man jo så dele ud over de næste 20 år, men så er der ikke meget tilbage af ”besparelsen”. Hertil kommer, at rigtig mange britiske huse er dårligt isolerede, og der skal udføres megen efterisolering. Det koster også penge. Og selv med isolering vil varmepumper have svært ved at opvarme husene til en rimelig temperatur, det giver en større elregning og begrænset komfort.
Så Oxfords tal er mere en illusion, end de afspejler noget i virkeligheden.
Skribenten Tilak Doshi har taget sagen op og kommer med yderligere kommentarer. At Oxford-folkene når frem til deres konklusioner, er ikke nogen overraskelse for Doshi, da netop det pgl. institut på universitetet er kendt som helliget grøn omstilling og ”netto nul”.
Doshi påpeger, at påstanden om kun 20 års reserver af olie og gas i Nordsøen helt ser bort fra mulighederne for udvikling af nye felter. Reelt vil der være brændstoffer til mange flere år. Det er rigtigt, at prisen vil være markedsprisen, men samtidigt giver aktiviteterne masser af beskæftigelse og landet vil nyde godt af den ekstra eksport (eller sparede import) af olien og gassen. Det giver pund i statskassen og velstand til nationen.
Doshi beskriver, hvordan politiske hensyn fuldstændig overtrumfer enhver saglighed her, og man er klar til at fordreje virkeligheden, indtil de ønskelige resultater viser sig.
Desværre ser det ud til, at den eneste løsning på Storbritanniens kvaler vil være at få Miliband fyret. Mange drømmer om det, men hvornår sker det?
Danish
Oxford Universitet er i en ny ekspertrapport kommet med en genial løsning:
Hvis vi nu kunne overtale russerne til at bombe Storebæltsbroen!
Sikke mange kørte personkilometer vi så kunne spare.
Sikke meget mindre CO2, der så ville blive udledt.
Sikke mange vejrkatastrofer, vi så kunne undgå.
Hvad dælen nøler I efter?
Som uddannet ingeniør kan man nogen gange undre sig over hvad det dog er der foregår. Jeg har forståelse for at man i forskerkredse tænker ud af boksen og afsøger nye og alternative måneder at gøre det på. Jeg har også forståelse for at politikere som regel er generalister uden specialiseret indsigt. Jeg forstår også at politikere er nødt til at orientere sig i forhold til folkestemningen og rette deres synspunkter efter det aktuelle behov som f.eks. med Liberal Alliance, der nu er et klart grønt parti.
Der hvor jeg bliver trist til mode er, hvor idiotien eller inkompetancen for alvor træder frem. Det engelske eksempel beskrevet ovenfor taler for sig selv, men her i Danmark kan vi også være med. Jeg er faktisk rystet over at statsrevisorerne anno 2026 kan give Energinet en sønderlemmende kritik over noget som er åbenlyst for alle og enhver, der tænker bare lidt over tingene. Det er altså ikke særligt svært at forstå, at en gennemgribende grøn omstilling vil kræve en seriøs og nøje planlagt kæmpe udbygning af vores distribution af el på tværs af landet. Vel at mærke inden man kan begynde at opføre alle de ønskede kæmpe el-baserede industrianlæg, som grønt tænkende politikere drømmer så meget om.
Man har kendt behovet for udbygning af elnettet i rigtig mange år, men ingen har tilsyneladende forstået vigtigheden af dette før nu. Om dette svigt skal placeres hos Energinet eller andre steder ved jeg ikke noget om, men jeg tvivler på at det er fagfolkene hos Energinet, som har røde øre.
@Mikael Thau
Efter min mening skal ansvaret for dette svigt placeres hos politikerne, ikke mindst lokalpolitikerne. Politikere har ingen faglig kompetance og handler derfor først og fremmest ud fra, hvad der giver flest stemmer og flest penge i kassen. Konsekvenserne af deres beslutninger tænker de aldrig over. Vælgerne ved i øvrigt heller ikke noget om de faglige aspekter, så de stemmer efter følelser og fornemmelser.
Man burde oprette et system, i stil med de amerikanske senatshøringer, hvor fagfolk (ikke lobyister!) får foretræde for politikerne, som skal have pligt til at være til stede. Disse fagfolk kan så blive afhørt i detaljer om det område, politikerne skal træffe beslutning om. Hvis man også kunne indføre en ordning, der kunne gøre politikere i det mindste lidt ansvarlige for deres efterfølgende beslutninger, ville det være godt. I øjeblikket træffes for mange dyre beslutninger på helt usaglige grundlag, lader det til.
Enig
Det ville være rigtig godt at træffe store og vigtige beslutninger med vidtrækkende konsekvenser lang ud i fremtiden gennem høringer med folk som ved noget om det relevante område. Enig i at lobbyister ikke vil bringe noget gavn, snarere tværtimod, da disse typisk er meget veltalende mennesker med lidt eller måske slet intet fagligt indsigt. Et eksempel på en grøn lobbyist er Kristian Jensen, hvis baggrund er politiker og som sin mest markante politiske handling var omlægningen af skat, hvilket vist ikke var noget han slap heldigt fra.