Energinet i knibe

At Energinet længe har været i vanskeligheder, er ikke nogen nyhed, i hvert fald ikke for læserne af siden her. I Danmark har der i årevis været et enormt antal projekter i forbindelse med elforsyningen eller -forbruget. Nye vindmølle- og solcelleparker på leveringssiden og kæmpeanlæg til brint og Power to X som forbrugere. På det seneste er sidstnævnte blevet suppleret med datacentre. Hertil kommer store batteriparker, der både skal opsuge strøm og levere den igen.

Det kræver masser af kabelforbindelser på kryds og tværs. Den nye havvindpark Thor, der bliver sat i drift i år, kan således levere op til 1 gigawatt strøm, svarende til 20-25 % af Danmarks normale forbrug. Så strømmen skal transporteres langvejs, før den når ud til mange nok forbrugere.

Energinet har forsøgt at bygge nye transformerstationer og forbindelser med højspændingsledninger, men man kan slet ikke følge med efterspørgslen, og derfor har virksomheder fået afslag på deres anmodninger om tilslutninger til nye aktiviteter, og ellers er ventetiden op til flere år.

Tallene er også skræmmende: Kunderne er stillet op med ansøgninger på i alt 60 GW, hvilket er 8 gange større end det nuværende maksimale elforbrug i Danmark.

Fig. 1 viser udviklingen i ansøgninger fra 2021 til 2025. I 2025 står man i den situation at der mht. batterier:

… til transmissionsnettet [er] indmeldt batterianlæg med en samlet kapacitet på ca. 8700 MW, heraf er ca. 1500 MW aflyst. Den aktive portefølje består således af batterianlæg med en samlet kapacitet på ca. 7200 MW.  

Og datacentre:
 
I 2025 er der indmeldt en samlet kapacitet på ca. 6300 MW. Alle indmeldte datacentre og kapaciteter er fortsat aktive i porteføljen.   

Energinet har nu vedtaget et tre-måneders stop for at modtage nye ansøgninger – i et desperat forsøg på at skaffe sig et overblik. Energinet skriver:

Situationen betyder, at kapaciteten i eltransmissionsnettet er tæt på opbrugt, samtidig med at ansøgningerne fortsat vælter ind. Energinet indfører derfor en midlertidig pause i indgåelsen af nye nettilslutningsaftaler og forlænger sagsbehandlingstiden for projekter i screening- og modningsfasen.
Den midlertidige pause varer i tre måneder eller indtil der er skabt et samlet overblik over konsekvenserne af den aktuelle efterspørgsel og implementeret nye tiltag, der kan øge kapaciteten.

Det har givet lidt af et politisk ramaskrig, men det bunder i den almindelige uvidenhed om elforsyningen, hvor man tror, at mere el bare er bedre, uanset hvad.

Men problemerne går ikke væk med politiske besværgelser. Udgangspunktet for Energinets arbejde er Energistyrelsens såkaldte ”Analyseforudsætninger”, hvor fremtidens elproduktion og -forbrug er vist i diagrammer, her gengivet som fig. 2 og 3, og som gengivet på Energinets hjemmeside. Man ser den stejlt stigende produktion fra sol og vind, allerede inden 2030. Forbruget vil se de store stigninger på hhv. brint, PtX og så datacentrene. Resten af posterne forbliver relativt set ret små.

Der har jo også været stribevis af store projekter mht. elektrolyse af brint, men mange af dem er blevet opgivet igen. Energinet redegør for udviklingen i 2024 og 2025 således:

Sydjylland
2024: 11 nye tilslutningsprojekter – 3 droppede projekter
2025: 14 nye tilslutningsprojekter – 13 droppede projekter
 
Nordjylland
2024: 12 nye tilslutningsprojekter – 4 droppede projekter
2025: 14 nye tilslutningsprojekter – 7 droppede projekter
 
Lolland-Falster
2024: 7 nye tilslutningsprojekter – 1 droppet projekt
2025: 8 nye tilslutningsprojekter – 7 droppede projekter

“Nye store solcelleprojekter, batteriparker, og virksomheder med storforbrug kommer til og falder fra på en ultradynamisk måde. Det, der umiddelbart kunne se meget simpelt ud – nemlig at der bare skal laves flere kabler og større højspændingsstationer – bliver hurtigt mere kompliceret. Ofte afhænger størrelsen og tidsplanen for ét projekt nemlig af andre projekter andre steder i elnettet”.

Man ser hvordan projekter er blevet droppet på stribe, og man kan prise sig lykkelig over Energinets langsommelighed, så de ikke nåede at forberede en hel masse tilslutninger til projekterne.

Men ellers er der store planer, der er ved at tage form i Energinet, bl.a. nogle meget store forbindelser, hvor der kan blive tale om at have op til fire sæt højspændingsmaster og -ledninger liggende parallelt, som vist på fig. 4. Danmark kunne ende med en masse skov – af højspændingsmaster…

Og stadigvæk er hovedproblemet fejet ind under gulvtæppet. Sol og vind giver en meget variabel produktion. Datacentre kræver en 100% stabil forsyning. Det vides ikke, hvor meget de store brintanlæg reelt kan køre på variabel strøm, det er ikke for alvor eftervist, at man kan få en økonomisk forsvarlig drift på det grundlag. Så Energinet kan meget vel ende i den situation, at man skal levere 20-30 GW stabil strøm, og hvor skal den komme fra, når Solen er gået ned og vinden har lagt sig? Vi kan ikke forvente at kunne trække mere på naboerne, primært Norge og Sverige, og der er heller ikke planer om, at vi f.eks. skal have 20 GW biomassefyrede kraftværker til at stå klar som backup. Batterierne vil ikke for alvor kunne afhjælpe situationen. Typisk har de 2-4 timers fuld kapacitet i MWh, og det vil sige, at de planlagte batterier på 7200 MW vil kunne dække fremtidens forventede forbrug en halv til en hel time. Situationen er grotesk, og der er ingen tvivl om, at Energinet kommer til at spilde en masse penge, som aldrig kommer til at gøre nytte.