Der er mange bemærkelsesværdige skrifter i den videnskabelige litteratur. Her er et eksempel, som blev fremdraget af Andy May på WUWT. Det er en artikel, A. Sharma et al., som er en gennemgang af hele klimasagen og den grønne omstilling, og som ind i mellem udtrykker megen kritik af den gængse fremstilling vedr. menneskehedens skyld i alle ulykkerne og velsignelserne ved den grønne omstilling. Men teksten er rodet og selvmodsigende, man finder argumenter fra både den ene og den anden side. Titlen lyder, i oversættelse: ”En genvurdering af bekymringen om klimaforandringer”.

Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, som artiklens konklusion stikker ud fra resten af teksten. Det kan vi illustrere ved at gengive dels sammendraget (Abstract) og dels konklusionen. Først sammendraget:

Klimaforandringer er uundgåeligt en del af definitionen på dette århundrede, og bliver uden nærmere eftertanke kædet sammen med menneskeskabte årsager, som langt overstiger, hvad der i realiteten er tilfældet. Artiklen her udfordrer den fremherskende fortælling og taler for, at den globale opvarmning og klimaændringer hænger nøje sammen med Jordens historie, snarere end at de er drevet af menneskelige aktiviteter. Artiklen påpeger, at klimaforandrings-tiltag påfører unødvendige økonomiske belastninger på nationerne og bremser den teknologiske udvikling. Videnskabelige konklusioner om menneskeskabte klimaforandringer kigges nærmere efter, med fokus på manipulerede data og udvalg af oplysninger for at styrke fortællingen om en kommende global katastrofe. Den ensidige fokus på at nedbringe udledningerne af drivhusgasser kritiseres for at medføre kostbare og ineffektive tiltag, som i sidste ende bremser den økonomiske vækst og skabelsen af nye jobs. Artiklen udfordrer den fremherskende fortælling om klimaforandringerne og de afledte udfordringer af social og økonomisk art, fremkaldt af klimaflygtninge, og argumenterer for en mere bred forståelse, der tager historiske klimaændringer med i betragtning og stiller spørgsmål ved værdien af de nuværende forskningsmetoder, samtidigt med at den opmuntrer til en mere omfattende undersøgelse af alle aspekterne og mulige konsekvenser for samfundet.

Det er jo forholdsvis klar tale og virker lovende. Læsningen af artiklen efterlader dog læseren i nogen tvivl, således kritiseres klimamodellerne i ét afsnit for at regne for varmt, og i et andet roses deres evne til at simulere klimaet frem til nu. Der er også udsagn, der peger på, at drivhusgasserne er det afgørende element i klimaets udvikling, mens andre steder kan man læse om de andre, naturlige, drivkræfter. Måske skrev de tre forfattere hver sit afsnit, selvom det understreges, at de alle har læst hele artiklen og godkendt den.

Men så kommer vi til konklusionen, og så er budskabet et helt andet:

Imens nogen fremfører, at følgerne af klimaforandringerne er overdrevne, og at menneskelige aktiviteter kun har en minimal indflydelse på den globale temperatur, støtter et overvældende antal videnskabelige resultater, at der er menneskeskabte klimaforandringer, og at det haster med at gøre noget. Konsekvenserne af klimaforandringerne er allerede synlige i stigende temperaturer, smeltende iskapper og ekstreme vejrbegivenheder, og hvis der ikke gøres noget, vil disse følger blive mere og mere alvorlige i fremtiden. Det er afgørende for politikere, virksomheder og enkeltpersoner at erkende, at klimaforandringerne pågår, og at tage skridt til at afbøde deres følger. De nødvendige skridt i forbindelse med denne globale udfordring er overgangen til vedvarende energikilder, indførelse af bæredygtig livsstil og gennemførsel af klimavenlig politik. Ved at arbejde sammen kan vi beskytte vores planet for de kommende generationer og sikre en mere bæredygtig og robust fremtid.

Hvad skete der lige her? Undertegnede kommer til at tænke på fagfællebedømmelsen ved den enlige videnskabelige artikel, jeg har været delagtig i, som medforfatter. Den er kritisk over for alle de finurlige regnestykker med CO₂-udledningerne og omregningen til global opvarmning. Vi havde trukket konklusionen rimeligt skarpt op, der er ikke nogen klimakrise. Det var der så en af bedømmerne, der var utilfreds med, og vedkommende anmodede om, at vi i højere grad medtog “modsatrettede synspunkter”.

Måske var A. Sharma og hans venner udsat for et tilsvarende pres, og så kogte de konklusionen sammen, så ingen ville blive fornærmede. Men resultatet er, mildt sagt, en mærkelig artikel.