Folketingsvalget er overstået for denne gang og har efterladt en situation, der mildt sagt er broget. 12 partier er kommet ind, og hverken rød eller blå blok har noget, der ligner et flertal. Selv ikke ved køb af de fire Nordatlantiske medlemmer kan Socialdemokratiet sikre sig magten denne gang.

Og i midten har vi Moderaterne, Lars Løkkes personlige beskæftigelsesprojekt, efter at han blev smidt ud af Venstre. Til højre er der en stribe partier, hvor ingen er rigtigt store og mange er små. En flertalsregering skal derfor flikkes sammen af mindst 5 partier, med mindre man forestiller sig, at SF og LA går sammen. Det gør de jo nok ikke.
Alt det har selvfølgeligt ikke noget med klimaet at gøre direkte, men valgkampen var alligevel interessant, fordi klimaet ifølge de skriftlige medier kom til at spille en meget lille rolle. I Berlingske havde de store partier indrykket annoncer over flere sider og her er det interessant at se, hvilke emner, der blev trukket frem:
Socialdemokratiet (24/3): Drikkevand, unges mistrivsel, inflationen, tidlig pension, kriminelle udlændinge.
Venstre (24/3): Tryg velfærd, inflationen, grønt Danmark, sikkerhed, stærkt erhvervsliv.
Konservative (22/3): Boligskatter, formueskatter, udlændinge, beskyt jøderne, rent drikkevand og hav, stærkt forsvar, ældrepleje.
På sin hjemmeside har Moderaterne oplistet seks mærkesager: Sundhed, deltidspension, landbrug i balance, rent drikkevand, stærkt erhvervsliv, lokalgaranti.
Liberal Alliance har følgende mærkesager i front: Lavere skatter, fri og værdig velfærd, et stærkere Danmark, friheden skal forsvares.
Dansk Folkeparti har ligeledes mærkesager: Stram udlændingepolitik, sundhedsvæsenet, udlændinge, de ældre, lov og orden, dyrevelfærd.
Danmarksdemokraterne oplister fem punkter på forsiden af hjemmesiden: Danmark i balance, udlændinge, nej til jernmarker, sundhed – ældrepleje, produktions-Danmark.
Der var indtil videre ikke meget at finde om klimaet – i hvert fald ikke på forsiderne. Danmarksdemokraterne nævner solcelleparker som noget negativt. Også Borgernes Parti har klimaet på forsiden, men her som ubetingede modstandere af hysteriet og den grønne omstilling.
Men for at finde nogen, der vil kæmpe for klimaet, må vi en tur over på venstrefløjen og starter med Socialistisk Folkeparti. Her er mærkesagerne ifølge hjemmesiden: Folkeskolen, ældrepleje, stress i hverdagen, pension, natur, miljø og rent drikkevand, stærkt forsvar.
Vi må videre ud på overdrevet for at finde noget. Hos Enhedslisten er der en lang stribe mærkesager, og som nr. 9 (!) finder vi: ”rød og grøn klimapolitik”.
Først med Alternativet kommer klimaet helt i front, punkt 1 i valgprogrammet er ”konkret klimahandling”.
Og så er der De Radikale, hvor den også får fuld skrue: Fuld grøn omstilling på fem år, bedre børneliv, uddannelse, ”ret og rimelighed”. Man bemærker dog, at i nogle af partiets lokale kandidaters annoncer bliver klimaet ikke nævnt. Her et eksempel fra Furesø Avis (uge 12): Børn, rent vand, uddannelse, erhvervslivet.
Man kan konkludere, at klimaet stort set har tabt pusten som emne i valgkampen. Glemt er ”klimakrisen”, som medierne ellers har gjort deres bedste for at puste op, f.eks. i forbindelse med den nyligt udsendte WMO-rapport eller bare i al almindelighed.
Energikrisen har fyldt lidt i debatten, men søges mødt med halvhjertede udtalelser om, at vi så må udbygge den ”vedvarende” energi. Energiø Bornholm vil helt sikkert redde os. Der har dog også været røster fremme, der anbefaler at genoptage udvindingen af gas og olie i Nordsøen i større omfang.
Men politikerne må have indset, at truslen om nogle fiktive temperaturstigninger og noget ekstremvejr, der reelt ikke afviger fra, hvad man altid har haft, ikke rigtigt fænger. Derfor fik man behændigt drejet sagen over mod emner, som er meget mere nærværende. ”Truslen” mod vores drikkevand kom helt i front, her fik politikerne en kærkommen mulighed for igen at pukke på landbruget.
Men ret beset er diskussionen om drikkevandet helt skæv. De ”pesticid-rester”, man finder i homøopatiske mængder i prøverne, er dels totalt ufarlige for menneskenes sundhed, og dels er de følger af landbrugets (og andres) aktiviteter for 40 år siden. Så længe er vandet nemlig om at trænge ned i de lag, hvorfra vi udvinder det meste af vores drikkevand. Så et totalt stop for pesticider i morgen ville ikke på nogen måde kunne ses i drikkevandsprøverne. Men det ville til gengæld være en alvorlig sag for landbruget.
Det bliver spændende at se, hvilken regering vi ender med, og hvad der kommer til at ske med vores energiforsyning og ”den grønne omstilling.”







Alt imens Mernild uimodsagt får spalteplads rundt omkring.
Det uhyggelige ved valgkampen er, hvordan meningsdannerne åbenbart kan stjæle dagsordenen helt uden proportioner.
En kæmpe udvikling i Mellemøsten og en usikker fremtid i forhold til USA – som jo ellers skubbede valget frem, stod helt i baggrunden for Svin og Drikkevand. Jyllands Posten forsøgte sig med nogle perspektiverende forskere, men intet at stille op mod TV2 og DR propagandaen!
Det har også altid undret mig hvordan det kan være at journalister valg efter valg kan bestemme hvad vores folketingskandidater skal drøfte og specielt ikke drøfte !!!?
Især dette valg, hvor verden er ved at give Danmark meget store udfordringer, men hvor man gud hjælpe mig afholder et “svinevalg”.
Efter 3. verdenskrig går vi over til atomkraft. For at få stabile energipriser skal vi have stabile energikilder.
Det er nok for tidligt at glæde sig.
Klima er for mig at se den eneste ‘valuta’ som S og M kan betale venstrefløjen med.
Så mit gæt er, at vi vil få en regering, der kommer til at hælde endnu flere skattekroner i idiotiske klimaprojekter som fx brintrør og CCS.
“Så mit gæt er, at vi vil få en regering, der kommer til at hælde endnu flere skattekroner i idiotiske klimaprojekter som fx brintrør og CCS”
– det kunne man frygte; man kunne dog også håbe, at Nationalbankens formaning:
“Der er begrænset ledig kapacitet i dansk økonomi til at øge produktionen uden at skubbe til lønstigningerne og inflationen. Som følge af krigen i Mellemøsten er der risiko for, at kraftigt stigende energipriser øger inflationen betydeligt. Derfor bør den kommende regering i finansloven for 2027 ikke skubbe til efterspørgslen ud over det, der allerede er lagt op til i den tidligere regerings 2035-plan”
lægger en dæmper på gemytterne!? 😎
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2026/robust-dansk-oekonomi-i-et-usikkert-globalt-landskab
Nationalbanken var iøvrigt så ‘venlig’ at udsætte offentliggørelsen af ‘Udsigterne’ til i går, således at der ikke blev stukket nogen kæp i hjulet ifm. valgkampens løfte-bonanza! 😇
Lad os håbe, at det varer rigtig rigtig længe, inden Danmark får en regering. Al erfaring viser, at et land har det bedst, når politikerne er inaktive. Jvf. Belgiens problemer med at danne regering for et par årtier siden. De havde halvandet år uden regering, og det gik forrygende godt for landet i den periode. Eller med reference til Bertel Hårders bog “Grænser for Politik”, hvor hans skriver “Det er tankevækkende, at det gik allerbedst for danskerne i den periode, hvor der næsten intet blev besluttet på Christiansborg”. Eller med reference til Schweitz, hvor de har den fornuftige lov, at parlamentet ikke må arbejde mere end tre måneder af året. Resten af tiden passer politikerne deres normale job i samfundet som bager, ingeniør, o.s.v. Alt i alt danner det et indtryk af, at den meste aktivitet, der udgår fra borgen, er landskadelig. At politikerne så ovenikøbet bebyrder sig selv med så meget “arbejde”, at de går ned med stress på stribe, virker absurd. Så for alles skyld, for politikernes skyld og ikke mindst danskernes skyld, må man håbe på, at det varer rigtig længe, inden en regering kan dannes. Måske vil det personlige ansvar og initiativ så lige så stille genopstå i det lille land, der i øjeblikket er på en skræmmende vej mod stadigt mere totalitære tilstande.
De fleste politikere har indset at klimaet er en død sild, undtagen Alternativet. I stedet kaster de sig nu over en ny skræmmekampagne “drikkevandet”. Nu skal der køres heksejagt på galvaniseret jern. De siger at Zinken vaskes af jernet og forurener grundvandet. Denne geniale måde at rustbeskytte jern på skal nu lægges for had og de helmer ikke før vi er tilbage i stenalderen, og så vil de formentlig forbyde stenøkser. Læs om den 3-armede tyveknægt på klimakætteren.com
Nej.
Der er absolut ingen grund til at glæde sig for tidligt vedr. noget som politikere siger eller ikke siger før et valg.
For det første findes der ikke større løgnere end politikere.
For det andet har det altid været sådan at efter et valg, bliver vi alle gennembanket med nye afgifter, regler og alt andet dårligt som de ikke tør komme med i nærheden af et valg.
For det tredje er det i bund og grund EU og andre overnationale organisationer der reelt har magten.
Ikke vores diktatorer.
At indføre et sprøjteforbud på de arealer, hvor grundvandet dannes, vil være en hel del nemmere at indføre end forsøg på at redde klimaet. Det er tilrådeligt at landbruget forbereder sig på dette.
De radikale har åbenbart valgt klimaet, som det tema, der skal vise en forskel fra de andre partier. De mener det nu nok også.
Fra virkelighedens verden hører vi at Energinet i de næste tre måneder vil sætte nye nettilslutningsaftaler på pause for kunder, der ønsker at blive koblet på transmissionsnettet. Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet har i en pressemeddelelse meddelt følgende:
“Vi skal bygge mere elnet – og vi skal gøre det hurtigere. Samtidig står vi i en situation, hvor efterspørgslen overstiger den kapacitet, vi på kort sigt realistisk kan stille til rådighed. Det påvirker ikke kun kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet, men kan også mærkes i de lokale distributionsnet. Derfor er vi nødt til midlertidigt at skabe ro og overblik, så vi kan handle ansvarligt og sikre, at kapaciteten bruges der, hvor den gør størst forskel”.
Altså mange mange nye elmaster, som sammen med vindmøller og jernmarker kommer til at ændre den visuelle oplevelse ved at bo og færdes i landdistrikterne.
Søren noterer at det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske. For en der ikke ser elmaster, vindmøller og jernmarker som arkitektoniske mesterværker, der er i al sin fryd bringer vidnesbyrd om Danmarks heroiske indsats som foregangsland, er spændende ikke det rette ord.
Hvad der er spændende er derimod hvad “the keymaster” agter at gøre.
Mange tak Søren.
Umiddelbart ser det jo godt ud, men vi skal ikke glæde os for tidligt. Som jeg tidligere har skrevet om, så var det mere end 90% af vælgerne, der ved “klimavalget” i 2019, stemte for 40% reduktion. Alligevel fik vi en lov med 70%. De radikale – som allerede taler som om de bliver et af de ledende partier i den kommende regering, lover os, at vi får Danmarks mest grønne regering. Vi skal ikke glæde os for tidligt.