WMO’s årsrapport

Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) har udsendt sin status for klimaet i 2025. Umiddelbart skulle man tro, at WMO skal beskæftige sig med vejret i det forgangne år, men det har man stort set opgivet i denne omgang og fokuserer i stedet på at male situationen vedr. klimaet sortest muligt op. Her står manipulationerne og de fordrejede kendsgerninger i kø for at overbevise klodens skeptiske borgere om nødvendigheden af grøn omstilling. At vi er skyldige slås fast fra start af:

Den menneskeskabte stigning i atmosfærens CO₂-indhold er den største drivkraft bag klimaforandringerne. CO₂ tegner sig for omkring 66% af den strålings-fremskabte påvirkning fra alle drivhusgasser med lang levetid siden 1750 og ca. 79% af stigningen i det sidste årti.

Rapporten lægger ud med det stadigt stigende CO₂-indhold i atmosfæren, og i den forbindelse viser man illustrationen, gengivet her som fig. 1. Her ser man alt det onde, som de mange ekstra ppm’er af CO₂ vil medføre.

Som noget nyt fokuserer WMO på Jordens totale energibalance og slår fast, at havenes energiindhold i 2025 nåede det højeste niveau i 66 år, og slog rekorden fra 2024. Her slynger man lystigt om sig med tal.

Således skulle energiindholdet i 2025 være 24 ± 16 ZJ højere end i 2024. I de seneste 20 år steg havenes energi gennemsnitligt med 11,0-12,2 ZJ. Det skal sammenlignes med tallet for perioden 1960-2005, hvor stigningen skulle være 3,05–3,91 ZJ pr. år. Så også her har vi en ”acceleration”, jfr. fig. 2.

Nu har vi jo lige set, hvor usikre den slags tal er, og specielt før 2005 er der mere tale om gætværk, hvor usikkerhederne er langt større end tallene, der ellers opgives med en hundrededel ZJ’s nøjagtighed. Men den slags detaljer bekymrer åbenlyst ikke WMO.

Skulle vi ikke have fattet situationens alvor skriver WMO:

Opvarmning af havene har vidtrækkende følger, som f.eks. ødelæggelse af økosystemer, tab af biodiversitet og formindskelse af havets evne til at opsuge CO₂. Den forstærker stormene omkring Ækvator og længere væk, og forværrer de fortsatte tab af havis ved Polerne. Opvarmning af havene fører sammen med tab af is på land til stigende havniveauer.

Vedrørende havniveauet kigger WMO udelukkende på satellitmålingerne, der jo giver en passende ”acceleration” siden 1993. Man må dog erkende, at netop 2025 gav en lidt lavere stigning end 2024, men det tilskrives El Niño og La Niña. De kystbaserede målinger, der jo ellers viser langt lavere stigninger end satellitterne – og ingen acceleration – affærdiges på følgende måde:

Længere serier af data for den globale middelvandstand findes i form af tidevandsmålinger, som er foretaget rundt langs kysterne siden slutningen af det nittende århundrede. Imens satellitterne giver en næsten global dækning, giver tidevandsmålinger sande data på jorden, som bruges til at kalibrere og sikre pålideligheden af satellitternes resultater.

Enhver uoverensstemmelse er effektivt fejet ind under gulvtæppet.

Derefter kommer vi til ”forsuringen” af havene pga. optaget af den ekstra CO₂ fra vores udledninger. Her gentages standardpåstandene, men man erkender dog, at havene stadigvæk er på den basiske side, og de nævnte skader er mere teoretiske end reelle.

Herefter kommer vi til havisens udbredelse omkring Polerne. Der er de sædvanlige udvalgte data, som trækkes frem, når de viser lave tal:

Efter en sen nedfrysning i 2024 havde den arktiske havis sin laveste målte maksimum-udbredelse i 2025 med største tal på 14,19 ± 0,40 millioner km², d. 20.-21. marts. Det skal sammenlignes med et gennemsnit [for 1979-2025, red.] på 15,07 ± 0,38 millioner km². Den årlige minimumsudbredelse på 4,74 ± 0,35 millioner km² d. 7-8 september var mellem den tiende og fjortende laveste, der er målt, og 0,73 millioner km² under gennemsnittet.

Ih hvor vi ryster i bukserne over noget, der ligger på en fjortende-plads. I realiteten har isens minimumsudbredelse som bekendt været stabil i de seneste 20 år, dog med store udsving fra år til år. Men sådan en kendsgerning er alt for positiv for WMO. 

Vejret i det forgangne år kommer rapporten kun kortfattet ind på. Der nævnes nedbør i forskellige egne af Verden, og det gælder for dem alle, at de er ”usædvanlige”, enten er der for lidt regn eller også for meget. Alt i alt ser billedet dog ikke så epokegørende ud, jfr. fig. 3.

I den forrige rapport svælgede WMO meget i sammenkædningen mellem ekstremvejr og den globale opvarmning, det har man nedtonet gevaldigt i år og nøjes med et par løsrevne IPCC-citater fra et sammendrag af nogle sammendrag fra den Sjette Vurderingsrapport (AR6).

Mht. folkesundheden skrives der kort om mulighederne for, at dengue-feberen vil brede sig, og folk vil blive syge af hedebølger.

Og det var det. Det er svært at se, hvordan nogen bliver klogere her, men formålet er jo også bare at styrke troen på klimasagen. Det bliver lidt trættende i længden.