Dyr geotermi

Geotermi er en af fremtidens teknologier, der skal frigøre os fra de fossile brændstoffer, især til opvarmning. Teknikken er på papiret simpel. Undergrunden under vores fødder bliver gradvist varmere, jo længere ned i dybet man kommer. Varmen kan hives op og bruges til fjernvarme, eller hvis temperaturen er høj nok også til elproduktion. Geotermi er forsøgt flere gange her i Danmark og fælles for anlæggene er, at man skal et par kilometer ned i jorden, før man finder vand, der er 60-70 grader varmt, hvilket kun rækker til fjernvarme, ikke til elproduktion.

Syd for München – i en lokalitet, der hedder Gereitsried, har tyskerne nu i flere år arbejdet med et større projekt. Man har her boret sig ned i 4500 meters dybde, og herefter fortsat boringen vandret over ca. 40 km. Endnu en boring er udført parallelt hermed og med en særligt snedig teknologi får man de to boringer til at mødes nede i dybet, således at vand kan cirkulere igennem dem. Temperaturen i det lag er ca. 160 grader celsius varmt, og varmen gør, at vandet selv presses op til overfladen. Man er således ikke afhængigt af lokalt grundvand, og vandet bliver ikke udskiftet undervejs. De 160 grader er nok til, at man kan fremstille lidt strøm eller noget fjernvarme.

I alt skal der bores fire lukkede kredsløb, det første er allerede i drift. Planen var at få op til 2 megawatt (MW) strøm pr. boring. Den nuværende boring leverer dog kun 0,5 – 1 MW. Ved siden af den mængde elektricitet forventes hele systemet med fire boringer at kunne levere 64 MW fjernvarme, hvis det kører som forudset. Det gør den første boring så ikke endnu. Der er også tvivl om hvorvidt anlægget samtidigt vil kunne levere de nævnte mængder af hhv. strøm og varme.

Anlægget har allerede nu kostet mange penge. Man havde oprindeligt budgetteret med 200-350 millioner euro, men allerede nu forventes den samlede investering for de fire linjer at overskride de 350 mio. €.

Det giver en pris pr. MW kapacitet, der er 10-40 gange højere end den tilsvarende pris for havvindmøller. Selvfølgeligt ville geotermi-anlægget formentligt kunne give en mere stabil strømforsyning, men stadigvæk er prisforskellen så stor, at mange andre løsninger hurtigt ville være mere økonomisk forsvarlige. Kernekraft? Og som kilde til fjernvarme er det naturligvis helt håbløst.

Man kan så påpege, at dette jo er et pioneranlæg, og at man vil vinde erfaringer, der kan mindske omkostningerne på fremtidige værker. Men opgaven er jo under alle omstændigheder kolossal, med de store dybder og de lange strækninger af undergrundsboringer. Og en risiko lurer konstant. Hvad nu hvis de omgivende klipper ikke hurtigt nok kan tilføre ny varme til borehullerne, men gradvist afkøles? Det vil føre til en gradvis nedgang i den i forvejen beskedne produktion af energi. Det er jo et problem, man også har mødt i de danske geotermi-projekter.

Det her er så åbenlyst ikke en økonomisk farbar vej til ”grøn omstilling”.