Klimaadfærd, Klimarealisme i medierne

Visdommens syv grønne søjler

Vi har et par gange før omtalt diskussions-hjemmesiden Klimadebat.dk, der efter veteranernes udsagn nu kun er en skygge af sig selv. Deltagerne i debatterne er få, og argumentationen er langt fra altid på et særligt imponerende niveau. Siden lider også under en total mangel på styring fra en redaktør, så deltagerne udfolder ihærdige anstrengelser for at spamme hinanden, for hele tiden at sikre sig det sidste ord. Den taktik kommer der naturligvis ikke noget godt ud af.

Det kunne jo være os klimarealister totalt ligegyldigt, men ind imellem dukker der interessante ting op på siden. I det følgende vil vi gennemgå et indlæg, der på forbilledlig vis opremser alle misforståelserne eller fejlopfattelserne vedr. den grønne omstilling. Forfatteren er en Peter Villadsen, der også i ny og næ har kommenteret på artikler her i Klimarealisme.dk.

Indlægget, vi her skal kigge nærmere på, var affødt af en længere palaver om, hvorvidt kernekraft er et brugbart element i fremtidens energiforsyning. Det mener Villadsen åbenlyst ikke, og for at underbygge sin opfattelse fremkommer han med en perlerække af udsagn, der ikke afspejler den virkelige Verden. Indlægget er til gengæld en fin opsummering af den gængse tro i forbindelse med den grønne omstilling. Selv kalder Villadsen det omstillingens centrale søjler. ”Visdommens Syv Søjler”?

Visdommens syv søjler

Til indledning udbygningen med solceller og vindmøller:

Massiv udbygning af vedvarende energi (VE)
Danmark vil firedoble produktionen af sol- og vindenergi på land og femdoble havvindmøllestrømmen frem mod 2030.
Havvind: Nordsøen og Østersøen udnyttes til gigantiske havvindmølleparker (energiøer), der kan producere langt mere strøm, end Danmark selv har brug for.
Solceller: En tredobling af solcellekapaciteten forventes inden 2030.

OK, ud over Thor-vindmøllerne i Nordsøen kan man ikke nå at opsætte mere havvind inden 2030, men det er jo en detalje. Pointen her er, at Danmark vil producere mere strøm, end der er brug for, men Villadsen glemmer behændigt at nævne, at det kun vil ske en gang imellem, når der er godt med blæsevejr. Solceller er langt værre, i ¾ af årets timer producerer de reelt ingenting, og en meget stor del af deres årlige produktion falder på sommerdage i nogle få timer i døgnet.

Så kommer vi til biomassen:

Selvom det er omdiskuteret, spiller bæredygtig biomasse i dag en stor rolle i fjernvarmen, men vil blive udfaset til fordel for direkte strøm og varme pumper [sic].

Det er drømmen om elektrificering af alting, men jo større vores elforbrug er, desto mere alvorligt bliver problemet med den variable forsyning fra sol og vind. Men her er Villadsen ikke i tvivl. Elektrificeringen er ubetinget en god ting:

For at blive klimaneutral skal fossile brændsler (olie, gas, kul) erstattes af grøn strøm i alle sektorer:
Transport: Udskiftning af benzin- og dieselbiler med elbiler.
Opvarmning: Udrulning af varmepumper og fjernvarme i stedet for olie- og gasfyr.
Industri: Omstilling af industrielle processer til at køre på strøm i stedet for fossile brændsler.

En del industrielle processer kan slet ikke køre på elektricitet i dag, men så henviser man normalt til nogle tågede forestillinger om ”teknologisk nyudvikling”.

Så kommer vi til brint og Power to X, der skal løse mange af problemerne med den variable strøm fra sol og vind.

Når det blæser mest, producerer Danmark mere strøm, end vi kan bruge. Denne overskudsstrøm skal bruges til Power-to-X.
Brint og E-fuels: Strømmen omdannes via elektrolyse til grøn brint, som kan videreforarbejdes til grønne brændstoffer (e-fuels) til sektorer, der er svære at elektrificere, såsom tung transport, skibsfart og luftfart.

Ikke et ord om omkostningerne, der ellers efter alle beregninger vil gøre brint og Power to X til meget dyre og totalt ukonkurrencedygtige løsninger. Skal vi den vej, bliver vi nødt til at acceptere, at vores energi bliver flere gange dyrere end i dag, og derved vil medføre en generel forarmelse af samfundet.

Derefter kommer Villadsen ind på energieffektiviseringer, hvor vi skal få mere ud af den energi, vi bruger. Det er fornuftigt nok, men man skal hele tiden skele til, hvorvidt resultaterne står mål med omkostningerne. Kommunernes klimaplaner indebærer utallige tiltag til effektiviseringer, men mange af dem er i småtingsafdelingen og kostbare i ressourcer og penge.

Næste punkt er CCS: CO2-opsamling og deponi, der skal hjælpe til med at rydde op i de sidste hjørner af energiforsyningen, når man skal opnå ”klimaneutralitet”. Igen en teknologi, der stadigvæk slås med børnesygdomme af enhver art.

Så kommer vi til punktet, vedr. lager og forsyningssikkerhed, hvor kæden knækker totalt:

Da vind og sol ikke producerer strøm konstant, kræver en strategi uden A-kraft:
Stærk infrastruktur: Udbygning af elnettet, så strømmen kan flyttes rundt.
Internationale forbindelser: Import af strøm fra nabolande i vindstille perioder og eksport af overskudsstrøm.
Energilagring: Batterier og omdannelse til brint (PtX) for at gemme energi til senere brug.


Udbygningen af elnettet hjælper jo ikke det mindste, hvis hverken sol eller vind producerer noget i hele Danmark, hvad ganske ofte er tilfældet.

De internationale forbindelser er heller ikke til megen hjælp. Hvis nabolandene har været lige så dumme som os og satset voldsomt på solceller og vindmøller i elforsyningen, så kan de ikke hjælpe os, når Solen er gået ned, og der er vindstille hos dem også. Mængden af vind følges ganske nøje ad i hele Nordeuropa, og så er der ikke nogen, der har noget overskud at hjælpe naboerne med. Når vi i dag kan leve højt på hjælp fra Norge og Sverige, skyldes det netop deres forsyninger fra vand- og kernekraft, der er helt uafhængige at vinden og solen. Men udbygger vi vores omsætning til 3-5 gange højere, så vil vores naboer ikke være i stand til at lappe hullerne i vores forsyning.

Og så er der energilagring i form af batterier og Power to X. De løsninger er som bekendt alt for dyre, hvis de skal op i en skala, der virkelig kan gøre en forskel. Batterierne kræver kolossale investeringer, og Power to X giver en pris pr. kWh energi, der er alt for høj til, at den kan eller vil bruges.

Villadsen afslutter sit indlæg som følger:

Den “grønne vej” (vindsporet) anses som en robust, samfundsøkonomisk løsning, der kan gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler.

Ja, sådan ”anses” den af folk, der enten har en økonomisk interesse i, at der bygges flest mulige vindmøller, eller af folk, der ikke har villet eller kunnet sætte sig ordentligt ind i sagerne. Det er i hvert fald ikke realistisk at erstatte de fossile brændstoffer i deres fulde udstrækning med variabel og upålidelig strøm fra solceller og vindmøller.

Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Jørgen Staadsen Petersen

    80% af verdens energi kommer fortsat fra fossile brændstoffer. Det viser lidt om, hvor svært det er at udfase de fossile brændstoffer, da man har arbejdet på dette i årtier.

  2. Dines Jessen Petersen

    Seneste metanolfabrik i Danmark (Kassø) kan aftage max. 80 MW, der producerer 50 MW metanol, et tab på 40%.
    Pris 1 milliard. 300 milloner i etableringstilskud. 80 milioner årligt i produktionsstøtte.
    Ved åbent hus arrangementet oplystes at der var planlagt 6-dobbelt fabrikskapacitet, det har de gået stille med siden. Mærsk og Lego har garanteret et aftag hver af 30% af produktionen, men hvis Mærsk skal være konkurencedygtig køber de ikke mere, de vil fravælges af logistikfirmaer grundet deres øgede fragtpriser. Så Mærsk køber ikke mere grøn metanol.
    Fabrikken er placeret ved siden af et solcelleanlæg med en installeret kapacitet på 300 MW, men også tæt på transformerstationen til det tidligere Enstedværk (Aabenraa), så de kan trække når strømmen er billig.
    Håber de fremlægger tal for deres produktion, så vi kan se effektiviteten på fabrikken.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*