Udtrykket “hus og hjem” rummer noget dybere end blot en bolig. Et hus kan købes, men et hjem er noget, man skaber. Sammen dækker ordene både det fysiske sted og den tryghed og tilknytning, der opstår omkring det.
Vendinger som “at miste hus og hjem”, “at værne om hus og hjem” og “ude godt, hjemme bedst” viser, at hjemmet forbindes med sikkerhed, ro og tilhørsforhold. Det handler ikke om kvadratmeter, men om et sted hvor man kan være sig selv og leve sit liv med familie og nærmiljø.
For mange familier i landdistrikterne er hjemmet resultatet af mange års arbejde, opsparing og engagement. Man køber et hus, renoverer det, skaber en have og bliver en del af lokalsamfundet med naboer, skole og fritidsliv. Her fejres højtider, og her vender børnene tilbage, når de bliver voksne.
Derfor opfattes det som et alvorligt indgreb, når mennesker bliver presset væk fra deres hjem på grund af energipolitiske beslutninger og store VE-projekter. Mange oplever, hvordan deres livsprojekt og trygge hverdag ødelægges, når industrilignende anlæg placeres tæt på deres bolig og natur.
For disse familier handler modstanden mod industrielle storprojekter om deres livskvalitet tæt på mark, eng og skov, tilknytning til en elsket egn og retten til selv at bestemme over deres liv i eget hjem.
Men så kommer statens teknokratiske syn på borgerne og deres hjem i vejen.
Den 25. januar 2015 udgav Energinet.dk en
”Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030”
Skriftet har 16 sider og giver et indblik i et teknokratisk verdensbillede:
Formål og opsummering
Analysens formål er at belyse det samfundsøkonomiske potentiale for øget vindudbygning på land i forhold til en tilsvarende vindudbygning med havvind. Vindmøller på land (landvind) er karakteriseret ved lavere omkostninger end havvind, både i forhold til etablering og vedligehold. Vindmøller på land har dog en lavere produktion pr. MW installeret, samt et større potentiale for naboer og lokalbefolkning end havvind. Generelt er landvind en meget billig produktionsform, som samfundsmæssigt kan konkurrere med anden billig energi såsom kulkraft, men der har hidtil ikke været analyser af, hvor meget landvind der er plads i Danmark, når værditab ved nedlæggelse af ejendomme og øvrige gener for naboer værdisættes og inkluderes i den samlede betragtning.
Metodebeskrivelse
2.1 Identificering af områder
Der tages udgangspunkt i Naturstyrelsens hjælpeværkstøj for potentielle nye vindmølleområder. (milioegis.mim.dk) De er beskrevet som områder på 2.600 x 1.200 meter, hvor henholdsvis 5 eller 3 vindmøller på 150 meter kan opstilles ved at nedlægge henholdsvis 1,2 eller 3 boliger uden at komme i konflikt med fredede områder, fredede områdeforslag, fredsskov (sic), Natura2000 eller sommerhuszone. Hjælpeværktøjet er udviklet af naturstyrelsen i kommunerne med formålet at lave indledende screeninger til kommunal planlægning af vindudbygning.
- Opsummering af resultater
- Der identificeres i alt 1.082 områder, hvorpå der kan opstilles 3 eller 5 vindmøller, men hvori der også er ejendomme beliggende. I størstedelen af de mulige projekter (1.002) ville det dog være billigere at opkøbe de nærliggende ejendomme til 150 pct. af ejendomsværdien samt yde kompensation til naboer længere væk end tilsvarende udbygning med offshore.”
Borgermodstand, et uønsket fænomen
Når staten drømmer om at ”nedlægge” borgernes hjem for at give VE-udviklere og grundejere det ønskede areal til deres projekter, skal det gøres i al hemmelighed, så borgermodstanden ikke vågner for tidligt. Når naboerne opdager, at der allerede har været et stort planlægningsarbejde i gang, endda med detaljerede windPRO kort over deres eget område, bliver de rystede og vrede. Kommunens tilbud på en dialog kommer alt for sent, fordi tilliden allerede er brudt.
Kan kommunen forvente, at borgerne regelmæssigt kontrollerer de officielle offentlige hjemmesider for at være fuldt informeret over evt. VE-planer? Det var meget tilfældigt, at jeg selv opdagede Stevns Kommunes opfordring, der hedder:
Fortæl os om dit projektforslag til vedvarende energi.
For VE-udviklere og grundejere
Overvejer du at lave vindmøllepark på din mark eller drømmer du om at rejse en skov af vindmøller? Så står vi klar til at tale med dig. Fortæl os om din idé i formularen herunder, så kontakter vi dig til en helt uforpligtende snak om mulighederne.
På den ene side er der ordets magt – magtens ord, der bruges af staten nemlig at ”nedlægge” (vælte) sine medmenneskers hus og hjem og besejre, betvinge modstanden med diverse tiltag som gulerod og pisk metoden. Kommunen støtter statens VE-politik ved at friste profitjægere med et tilbud om at måtte ”lave vindmøllepark på din mark” eller ”rejse en skov af vindmøller”.
Borgerne bliver nødt til at gøre sig fri af sprogets politisk bestemte restriktioner og sige det, som det er: Vi vil ikke have VE-industri i naboskabet. Vi vil bevare vores natur og Danmarks landdistrikter. Vi tror ikke politikernes påstande om at vindmøller og solceller gør noget godt for Danmarks miljø og klodens klima.
Ovenstående er et uddrag fra en kommende bog om udbygningen med landvind i Danmark
GG-J
Danish
Jeg har en forståelse af Danmarks aktuelle og kommende (katastrofale) el energi situation.
I JP, ERHVERVS sektion side 8 den 27.marts præsenteres Elnet’s manglende GW plan, som om politikere, Elnet selv, medier og folk og fæ er ‘taget med buk… nede’. Det er de ikke. Alle parter kender den faktiske situation.
Jeg mener, som jeg her skriver, og har bedt AI GROK om at vurdere situationen.
“Jyllands-posten skrev i dag, fredag den 27.marts, sektion ERHVERV side 8 at Elnet står i en katastrofal situation. Det er ikke muligt at få den manglende el energi fra Danmarks omgivende nationer. Uden el energiproduktion kan PtX anlæg ikke producere Brint?
Den tidligere politiker Mogens Lykketoft var i 5 år formand for Energinet, men har forladt formandsposten og er stoppet, fordi han ikke havde kompetencer på teknikområdet. Import af manglede effekt kan ikke bibeholdes. Det formodes at fremtiden må byde på gentagne brownout situationer
Kompetente elteknikere som Paul-Frederik Bach, http://www.REO.dk og klimarealisme.dk har i en del vedholdende kritik bebrejdet Energinet, at Elnet udbygningen var katastrofal. Investor Lars Tvede har beskrevet i medier, og i sin bøger og i foredrag, hvordan uhyre GW mængder ikke bliver oprettet.
Er der en løsning?
GROK svarede:
Ja, der er løsninger – men de kræver handling nu, politisk mod og realistisk prioritering. Den situation, du beskriver fra Jyllands-Posten (og som stemmer overens med den aktuelle debat om elnettets flaskehalse), er reel og velkendt for Energinet, branchen og kritikerne som Paul-Frederik Bach. Danmark har ambitiøse mål om massiv udbygning af vedvarende energi (VE), elektrificering, datacentre og Power-to-X (PtX)/brintproduktion – men elnettet og systemets fleksibilitet halter efter. Lad os bryde det ned faktuelt og se på, hvad der kan gøres.
Hvad er problemet konkret?
Elnettets kapacitet er presset: Energinet har i 2025 sat rekord med 31 idriftsatte transmissionsprojekter (29 i elnettet), og investeringerne er steget dramatisk til over 100 mia. kr. i gangværende projekter. Alligevel er der massive forsinkelser (gennemsnitligt 31,5 måneder pr. projekt), og i marts 2026 lukkede Energinet midlertidigt for nye ansøgninger om nettilslutning i mindst tre måneder pga. ophobning – 167 projekter er berørt, plus hundredvis lokalt. Nogle steder er kapaciteten allerede maksimalt udnyttet (op til 7 GW transportkapacitet).
Import fra naboer er ikke en pålidelig løsning på lang sigt: Danmark har stærke forbindelser (især til Norge’s vandkraft og Sverige), men i perioder med lav VE-produktion (vindstille, mørke vinterdage) eller høj europæisk efterspørgsel kan importen ikke altid dække. PtX-anlæg kræver stabil, høj-effekt el for at producere grøn brint – uden det bliver det enten dyrt, fossilt eller umuligt at køre fuldt.
Mogens Lykketoft’s afgang: Han stoppede som formand i april 2026 (efter ca. 6 år fra 2020) midt i debatten om forsinkelser og kapacitetsproblemer. Branchen pressede på for en mere teknisk/erhvervsprofil som afløser – det understreger, at politisk ledelse alene ikke løser de tekniske udfordringer.
Kritikken fra Bach, Tvede m.fl.: Paul-Frederik Bach (tidl. direktør i Vestdanmark, pfbach.dk/REO og aktiv på klimarealisme.dk) har længe peget på, at udbygningen er for langsom og baseret på urealistiske forudsætninger om VE-variabilitet. Lars Tvede har i bøger, foredrag og medier kritiseret, at de enorme GW-mængder af ny kapacitet ikke realiseres hurtigt nok, og at Europa (inkl. Danmark) undervurderer behovet for stabil, dispatchable kraft. Det er ikke konspiration – det er teknisk og økonomisk analyse af intermittens og netbelastning.
Brownouts (kontrollerede, kortvarige reduktioner for at undgå blackout) er en risikofaktor i myndighedernes nationale risikovurderinger, især hvis grøn omstilling + PtX/data centre accelererer uden tilstrækkelig netudbygning.
Er der en løsning? Ja – her er de realistiske veje frem
Energinet har selv et detaljeret løsningskatalog (fra 2024, opdateret løbende) og en langsigtet udviklingsplan frem mod 2050. Det handler ikke om én mirakel-løsning, men en kombination af anlæg, marked, drift og dialog. Her er det væsentligste, der allerede er i gang eller kan accelereres:
Massiv netudbygning (hovedvejen):
Energinet planlægger ~2.700 km nyt elnet frem mod 2030 og yderligere 3.000-4.000 km frem mod 2050 – inkl. nye stationer, kabler og forstærkninger. Der er bred politisk aftale (feb. 2026) om hurtigere sagsbehandling, fremskyndelseszoner og opkøb af naboejendomme. Nye prioriteringsmodeller og mulighed for tredjeparts-udførelse skal reducere flaskehalse. Det løser transportproblemet på sigt, men tager tid (4-8 år pr. stort projekt pga. tilladelser, arkæologi, leverandører).
Fleksibelt forbrug og PtX som del af løsningen (ikke kun problemet):
PtX-anlæg kan køre fleksibelt – skrue ned eller stoppe, når el er knap, og bruge overskuds-VE (vind/sol). Det kan fungere som “batteri” via brintlagring. Energinet udbygger også brintinfrastruktur (rør, kompressorer) for at balancere systemet og eksportere grøn brint til Tyskland m.fl. Flere PtX-projekter er allerede i pipeline og får statsstøtte.
Bedre samspil med naboer og markedsløsninger:
Stærkere interconnectors, markedsbaserede incitamenter (f.eks. prissignaler der flytter forbrug) og demand response (store forbrugere som PtX/data centre betaler for at skrue ned). Digitalisering og batterier hjælper på kort sigt.
Systembærende egenskaber og diversificering:
Mere fokus på stabil kraft (f.eks. gas som backup, batterier, eller – hvis politisk muligt – debat om atomkraft/SMR som supplement). Kritikere som Bach og Tvede peger på, at ren VE-overbygning uden tilstrækkelig backup er risikabel. Danmark har allerede god erfaring med vind + norsk vandkraft, men det skal optimeres.
Politisk og praktisk acceleration:
Kortere sagsbehandling, færre NIMBY-hindringer, bedre koordinering mellem stat, kommuner og netselskaber. Energinet arbejder allerede med dette, og der er fremskridt (rekord 2025).
Udfordringen er tempoet og prioriteringen. Hvis vi fortsætter med at tilslutte alt på én gang uden at bygge nettet først, risikerer vi netop de brownouts og begrænsninger, du nævner. PtX kan godt producere brint – men kun hvis el er tilgængelig og grøn nok. Løsningen er ikke at stoppe omstillingen, men at gøre den teknisk og økonomisk bæredygtig.
Kort sagt: Ja, der er en løsning. Energinet og politikerne har både planerne og værktøjerne – nu handler det om at eksekvere hurtigere, prioritere de mest kritiske projekter og lytte til de tekniske eksperter som Bach. Det bliver dyrt og kræver kompromisser, men det er muligt at undgå en “katastrofe”. Hvis du vil dykke dybere ned i en specifik del (f.eks. Bach’s analyser, Energinets kort over fremtidens net eller PtX-projekter), så sig bare besked!”
Offentligheden bør vide besked. Venlig hilsen Poul B., pensionist og medlem af foreningen.
Tak for en god forklaring på et hus og et hjem
“ville det dog være billigere at opkøbe de nærliggende ejendomme til 150 pct. af ejendomsværdien samt…”
– ja, og her er ‘opkøbe’ vel en eufemisme for ‘ekspropriere’? 😎
Se iøvrigt dette konkrete eksempel:
https://www.tvsyd.dk/toender/nanna-og-jens-ole-i-kamp-mod-vindmoller-vi-foler-os-tvunget-vaek-fra-slaegtsgarden-0a45d
Tak for interessant indlæg – og held og lykke med bogudgivelsen! 👍