Klimarealisme i medierne, Ledere

Klimarealisme, generalforsamling 2026

Generalforsamlingen blev afholdt d. 10. marts i Byens Hus, Gentofte. Der var 17 deltagere. Den i forvejen udsendte dagsorden blev fulgt:

 Ad 1: Valg af dirigent

Søren Holst Kjærsgård blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Ad 2: Bestyrelsens beretning

Formanden, Karl Iver Dahl-Madsen, fremlagde bestyrelsens beretning:

1. Vore fora
  • Medlemmer: 241
  • Klimarealisme.dk: 35.000 besøg pr. måned
  • Knap 1.200 nyhedsbreve om ugen
  • Facebook: 11.900
  • LinkedIn: 179, X: 427 
2. Årets aktiviteter
  • Vi sender stadig læserbreve ind, uden meget held
    • Bemærk Ib Ulstrup, der har stor succes i de jyske medier
  • Vi har registreret 13 begivenheder/foredrag
    • Stjerneholdet i Århus med LOF (Johannes Krüger, Henrik Svensmark, Søren Hansen, Karl Iver Dahl-Madsen holdt i november foredrag for 100 tilhørere i Højbjerg).
  • De spanske klimarealisters stiftende konference i november. Karl Iver deltog og holdt indlæg.
  • Vi fik ikke tildelt nogen stand ved Folkemødet i Middelfart, begrundelsen fra arrangørernes side var meget tvivlsom.
  • Bogen Fakta og myter om grøn omstilling sælger godt.
  • Martin Ågerups projekt om at udvikle KR er afsluttet
  • Succes, vi har fået en sponsor til et beløb på EUR 48.000
  • Tæskeholdet: Jørgen Keinicke og Karl Iver klager til DR, og opnår nogle gange en vis respons.
3. Kommende aktiviteter
  • Javier Vinos bog: Solving the Climate Puzzle – oversat til dansk og udsendt af Forlaget Kolbein
  • Geir Hasnes’s bog: Klimakunnskapskrisen – få etableret distribution og salg i Danmark
  • Vi har modtaget et tilsagn om sponsormidler til dækning af løn til en forenings-sekretær, der kan styrke aktiviteterne mht. kommunikation i medierne, og fremskaffelse af flere midler.
  • Folkemødet på Bornholm. Klimarealisme går sammen med bl.a. Trykkefrihedsselskabet om en stand på mødet.
  • Flere foredrag hos LOF – som opfølgning på kontakterne etableret i Højbjerg, Aarhus i november 2025.
  • Henrik Svensmark kan ikke få bevillinger til sin forskning og foreningen vil forsøge at skaffe midler ved crowdfunding.
  • Medier og meningsdannere, flere kontakter og møder.
  • Foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget.
  • Møder med Folketingspolitikere.
4. Klimarealisme i fremgang?
  • Vi skal være glade for fremgangen
  • Jørgen Keinicke har fastslået, at Klimaet er væk fra valgkampen
    • Nu er man i stedet imod grise og pesticider
    • Hvilket også er komplet tosset
  • Selv politikere er ved at forstå at det bliver DYRT
  • Tilpasning er bare billig
  • Morten Messerschmidt. siger nu: Klimahysteri
    • Som Pia og klimatosser
  • Fuser det hele ud?

Beretningen blev godkendt.

Ad 3: Fremlæggelse af revideret regnskab

Kassereren, Joan Blomsterberg, fremlagde regnskab for 2025 og budget for 2026. Joan forklarede at de seneste nyheder mht. foreningens sponsorat ikke er medtaget i budgettet.

Regnskab 2025
Budget 2026

Der var ingen bemærkninger til regnskabet eller budgettet.

Ad 4: Eventuelle indkomne forslag:

Bestyrelsen foreslår en ændring i vedtægterne, således at §4 stk. 1 ændres fra:
Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, der vælges for to år ad gangen.
til:
Foreningen ledes af en bestyrelse på 4-7 medlemmer, der vælges for to år ad gangen.

Ændringen blev vedtaget.

Ad 5: Fastsættelse af kontingent

Kontingentet fortsætter uændret, 300 kr./år for ordinære medlemmer og rabatter til pensionister og studerende.

Ad 6: Valg af bestyrelse

Ikke på valg:
– Karl Iver Dahl-Madsen
– Ulrike Pielmeier
– Joan Blomsterberg
– Martin Ågerup
 
På valg og villig til genvalg:
– Søren Hansen
– Steen Rasmussen
 
Begge blev genvalgt
 
Valg til suppleanter:
– Villum Christensen
– Eyvind Dekaa
 
Begge blev genvalgt

 Ad 7: Valg af revisor

Thomas Gudmand-Høyer blev genvalgt

Ad 8: Eventuelt

Her blev bl.a. diskuteret den rolle, som kernekraften skal tiltænkes i den fremtidige energiforsyning. Der var en udbredt opfattelse, at det ikke haster med at udfase kul, olie og gas, og at man med sindsro kan afvente fremkomsten af ny teknologi, eller i stedet satse på at bygge kernekraftværker med nuværende gennemprøvet design.

Foredrag ved Jens Olaf Pepke Pedersen

Efter generalforsamlingen holdt Jens Olaf et tankevækkende foredrag om hele klimasagen og dens mange besynderlige følger, hvor begreber som synd og skam er i højsædet og unge mennesker påføres frygt for fremtiden. Skræk, Synd og Skam. Det var chokerende at se de mange eksempler på overskrifter fra medierne, der netop anslår disse temaer.

Jens Olaf på podiet
Del på de sociale medier

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*