Import af biomasse

En venlig sjæl ovre på Klimadebat.dk, John Niclasen, henledte min opmærksomhed på et yderst interessant opslag på Danmarks Statistiks (DS) hjemmeside. Det udkom i oktober sidste år og handler om det danske forbrug af biomasse, som DS i flere år har haft et særdeles godt øje til.

Situationen er velkendt for læserne af siden her. Danmark har en kæmpe import af biomasse, i form af træpiller og -flis, og vi bruger ca. tre gange så meget, målt pr. indbygger, som man globalt ville kunne tillade sig. Så det, vi foretager os, gør os ikke til noget ”foregangsland”, som andre bare kan kopiere. Hele fidusen ligger i øvrigt i, at biomasse regnes for ”CO₂-neutral”, dvs. de enorme mængder af gassen, som forbrændingen udleder, tæller ikke med i det årlige klimaregnskab. Hvis de gjorde, ville vi være helt umuligt langt væk fra klimamålet om 70% reduktion i 2030.

DS sætter nu tal på udviklingen til og med 2024, jfr. fig. 1. Der har været en støt stigning i forbruget gennem alle årene siden 1990, og 2024 blev højere end alle de andre år, bortset fra 2021, hvor vi havde en streng vinter.

Man ser af fig. 1, at det i de senere år primært er forbruget af skovflis og træpiller, der er vokset. Biogasproduktionen er steget kraftigt siden 2016, men i de seneste 3-4 år har udviklingen været beskeden. Affald, halm og brænde viser ikke den store udvikling i mange år.

Fig. 2 viser udviklingen af produktion og import siden 1995 af de forskellige typer brændsel. Det er træpiller, træflis og biogas, der tegner sig for næsten hele stigningen. Biogassen er naturligvis fremstillet indenlandsk, mens der er sket en voldsom stigning i både produktion og import af skovflis. Den største udvikling tegner træpillerne sig dog for, her er der udelukkende tale om import i enorme mængder.

På fig. 3 ser man det samlede energiforbrug i Danmark fra ”vedvarende” kilder. Det er steget voldsomt siden 1995, fra at udgøre 6,7% af nationens energiforbrug i 1995 til 48,7% i 2024. Så næsten halvdelen af vores energiforsyning kommer fra ”vedvarende” energi, det er jo tæt på enhver klima-aktivists våde drøm. Men 64% af den ”vedvarende” energi stammer fra biomasse, hvoraf 38% er importeret. Resten af den ”vedvarende” energi kommer fra vindmøller, solceller og en sjat geotermi. 

Fig. 4 viser, hvor de importerede træpiller kommer fra, og det fremgår, at De Baltiske Lande står for hovedparten, mens USA og Canada er kommet godt med i de seneste år. Så vi sejler Atlanterhavet tyndt med vores træpiller.

Importen af skovflis kommer også fra en stribe lande og her dominerer De Baltiske Lande igen, jfr. fig. 5. Men man bemærker, at Danmarks import fra Brasilien er stigende, de må jo også have masser af skovflis til overs, efter at de fældede en hel regnskov for at gøre plads til COP30-mødet sidste år.

Ved at tælle sammen fra fig. 4 og fig. 5 kan man se, at importen i 2024 nåede op på ca. 5 mio. tons træ – det er ny rekord.

Det er jo helt åbenlyst, at Danmark pga. klima-ambitionerne er dybt afhængig af et fortsat ikke-bæredygtigt forbrug af biomasse, hvoraf en stor del skal importeres. EU har jo overvejelser i gang om at stramme på biomassens såkaldte ”klimaneutrale” status, det er jo et faktum, at CO₂ vælter ud, når man brænder træer af, og det kniber vist ofte med at få plantet nye træer i samme takt. Reelt får vi – også ifølge IPCC – en ”CO₂-pukkel” her og nu, og den vil først forsvinde om mange år, i takt med at nye skove vokser op.

Men hvis man mentalt er fikseret på 70%-målet, så nægter man tydeligvis at se de realiteter i øjnene.