I energidebatten findes der et mærkeligt paradoks. Officielt taler mange politikere, virksomheder og organisationer om en hurtig udfasning af kul, olie og gas. Samtidig viser virkeligheden noget helt andet: Det globale forbrug af fossile brændsler vokser fortsat år for år.
Det skyldes ikke politisk stædighed eller mangel på gode intentioner. Det skyldes simpelthen, at Verden stadig ikke har fundet noget, der på bred front kan konkurrere med fossile brændsler.
Den amerikanske energianalytiker og forfatter Alex Epstein (og nej han ikke noget at gøre med ham der den anden afskyelige type) har i mange år været en af de skarpeste stemmer i denne debat. I et nyt indlæg på sin blog – baseret på en podcast om energipolitik – gennemgår han nøgternt, hvad der egentlig bør være målet for energipolitikken, og hvorfor fossile brændsler stadig spiller en helt central rolle.
Hans analyse er værd at læse, også for europæere og danskere, fordi den rammer direkte ned i de problemer, vi selv kæmper med: dyrere elektricitet, ustabile elnet og en energipolitik, der ofte styres af slogans frem for realiteter.
Energi er grundlaget for hele økonomien
Epsteins udgangspunkt er enkelt, men vigtigt:
Energi er ikke bare endnu en branche – det er den branche, der driver alle andre.
Hvis energien er billig og stabil, bliver alt andet billigere og mere stabilt: transport, industri, fødevarer, digital teknologi og sundhedsvæsen.
Hvis energien derimod er dyr eller ustabil, bliver alt andet også dyrere og mere ustabilt.
Derfor er energipolitik i virkeligheden økonomisk politik i sin mest grundlæggende form.
Fire centrale områder i energipolitikken
Epstein opdeler energipolitikken i fire hovedområder:
- Tilladelser og udvikling af energiprojekter
Det er i dag blevet ekstremt svært og langsommeligt at opføre nye energianlæg. Mineprojekter eller kraftværker kan tage 20 år at få godkendt. - Elektricitetssystemet
Elsystemer verden over presses af stigende efterspørgsel – blandt andet på grund af digitalisering og AI. - Kerneenergi
Atomkraft har stort potentiale, men er blevet reguleret så hårdt, at det er svært at udbygge den. - Emissioner og miljøpolitik
Især spørgsmålet om CO₂ dominerer energipolitikken i dag.
Epsteins hovedpointe er, at energipolitik bør være teknologineutral. Staten bør ikke forsøge at udpege vindere og tabere mellem energiformer, men i stedet skabe rammer, hvor forskellige teknologier kan konkurrere frit.
Målet bør være energitilgængelighed – ikke energiuafhængighed
Et af Epsteins mere interessante argumenter er, at begrebet energiuafhængighed faktisk er misvisende.
Det rigtige mål er i stedet energitilgængelighed.
Det betyder energi, der er:
- billig
- stabil
- fleksibel
- skalerbar
Verden har brug for enorme mængder energi – ikke mindst fordi milliarder af mennesker i udviklingslande stadig mangler adgang til moderne energisystemer.
Det afgørende er derfor ikke, om energien produceres i ét land, men om den kan leveres billigt og sikkert gennem handel mellem stabile partnere.
Fossile brændsler er stadig svære at slå
Den vigtigste grund til, at fossile brændsler stadig dominerer, er ifølge Epstein deres unikke egenskaber:
- De er ekstremt energitætte
En lille mængde indeholder meget energi. - De er naturligt lagrede
Energien ligger allerede klar i jorden. - De er lette at transportere
Olie, gas og kul kan flyttes globalt til lave omkostninger.
Det betyder, at fossile brændsler stadig er meget svære at konkurrere med økonomisk.
Den energiform, der i princippet kan konkurrere, er atomkraft, fordi den også er energitæt og lagret. Men atomkraft er teknisk mere kompleks og ofte hæmmet af meget stramme reguleringer.
Problemet med nutidens energipolitik
Ifølge Epstein er et af de største problemer i dagens energipolitik, at man forsøger at udfase fossile brændsler, før man har et reelt alternativ.
I mange elsystemer er der samtidig blevet indført:
- subsidier til vind og sol
- krav om bestemte andele af vedvarende energi
- regler, der lukker kul- eller gasværker før tid
Resultatet er et elsystem, hvor stabil produktion presses ud, mens ustabil produktion favoriseres.
Det skaber præcis de problemer, vi ser mange steder i verden:
- dyrere elektricitet
- øget risiko for strømafbrydelser
- behov for backup fra fossile kraftværker
CO₂ og klima – en mere afbalanceret vurdering
Epstein afviser ikke, at CO₂ påvirker klimaet. Tværtimod erkender han, at stigende CO₂ sandsynligvis bidrager til opvarmning.
Men han argumenterer for, at diskussionen ofte bliver ensidig.
To forhold overses ofte:
- CO₂ har også positive effekter, bl.a. øget plantevækst.
- Fossile brændsler gør samfund langt mere robuste over for naturkatastrofer.
Et centralt eksempel er, at dødsraten fra klimarelaterede katastrofer er faldet dramatisk gennem det sidste århundrede – netop fordi moderne energisystemer gør os mere modstandsdygtige.
Med andre ord:
Selv hvis klimaet ændrer sig, kan menneskeheden håndtere det bedre, når vi har adgang til rigelig energi.
En anbefaling: Alex Epsteins bøger
Vil man forstå energidebatten i dybden, er Alex Epstein værd at læse.
Hans to vigtigste bøger er:
- The Moral Case for Fossil Fuels
- Fossil Future: Why Global Human Flourishing Requires More Oil, Coal, and Natural Gas – Not Less
Særligt Fossil Future giver et omfattende overblik over energisystemet og klimadebatten set fra et menneskecentreret perspektiv.
Et klimarealistisk perspektiv
Fra et klimarealistisk synspunkt er Epsteins analyser interessante, fordi de rammer ned i en central misforståelse i den nuværende energidebat.
Meget politik bygger på forestillingen om, at fossile brændsler hurtigt kan erstattes.
Men verdens energisystem er enormt. Det svarer lidt til verdens fødevareproduktion: Man ændrer ikke sådan et system fra den ene dag til den anden uden alvorlige konsekvenser.
Det realistiske perspektiv er derfor:
- Fossile brændsler vil spille en stor rolle i mange årtier endnu.
- Teknologisk udvikling vil gradvist ændre energisystemet.
- Energi skal først og fremmest være billig, stabil og tilgængelig.
Historien viser faktisk noget interessant: Når energien bliver billigere og mere rigelig, bliver samfund også mere miljøvenlige. Rigere samfund har råd til bedre teknologi, renere processer og bedre naturbeskyttelse.
Derfor er det måske ikke så paradoksalt, som det lyder:
Den bedste vej til et bedre miljø går ofte gennem mere energi – ikke mindre.
Danish
Hej Karl Iver Dahl-Madsen
Forhåbentlig bemærker du at jeg bestræber mig på at undgå præpositionsforbindelser samt tillægsord som stor, lille o.s.v men i stedet forsøger at bruge talmængder understøttet af links.
Eksempel: Citat fra link nederst:
“Et par tal: I 2013 var der 20 millioner afrikanere, der havde off grid-solcellelamper. I 2022, som de nyeste tal dækker, var det steget til 53 millioner. Af større systemer, der også giver strøm til fx mobiltelefoner, radio og måske tv, var det steget fra én million til 24 millioner mennesker i Afrika i samme periode.”
https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/flere-og-flere-afrikanere-faar-stroem-smaa-solceller-er-en-gigantisk-gamechanger/
Det ændrer intet på at sol og vind i praksis ikke betyder ret meget for verdens energiforsyning og at det derfor heller ikke har haft nogen særlig betydning for udviklingen i kulstofudledning fra verden. Og Det kan nok så mange links fra din side ikke ændrer noget som helst på. Diskussionen stopper her og nu da den kører i ring. Du har ikke argumenteret for at sol og vind er vigtige for verdens energiforsyning og hvis ikke du kan det – og det kan du ikke af indlysende grunde da fakta viser noget . andet så er der ingen grund til at spilde mere tid på det.
Trumps bomber ramte ikke kun Iran. De ramte også modstanderne af EU’s grønne omstilling
EU-Kommissionen, og alle de lande, som vil fastholde den grønne omstilling, kan konstatere, at med Trumps krig mod Iran har de fået god hjælp til ikke kun at holde fast i denne grønne omstilling i Europa, men også til at sætte yderligere fart på den udvikling.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-trumps-bomber-ramte-ikke-kun-iran-de-ramte-ogsaa-modstanderne-af-eu-s-groenne-omstilling
Problemet er jo så bare, at solceller og vindmøller ikke er noget brugbart alternativ til de fossile brændstoffer. Europa kan kun redde sig selv ved enten at satse hårdt på kernekraft, eller – mere realistisk – at få liv i produktionen af kul, olie og gas lokalt. Der er nok at tage af, vi har f.eks. gas til at forsyne kontinentet i mindst 50 år.
Det vil være mere rigtigt at skrive at solceller og vindmøller ikke VAR et brugbart alternativ til de fossile brændstoffer.
Alle kontinenter er i gang med en strukturel omstilling væk fra fossile energikilder. De mest fodslæbende er påbegyndt den politiske / teknologiske proces mod en fossilfri fremtid. Både Asien Afrika og Sydamerika er langt fremme.
Der er ikke plads her til en dækkende oversigt over den omfattende omstilling fra fossil til vedvarende energi.
Et par nedslag kunne være, Etiopien forbød allerede for tre år siden import af fossildrevne biler, i 2018 besluttedes det at erstatte det gasfyrede Svanemølleværket med en varmepumpe.
Europas første batteridrevne tog kørte i 1890 senest blev et moderne moderne batteritog (Mireo Plus B) sat i drift i Tyskland i 2019. Der er indkøbt 7 nye batteritog til Midtjyske Jernbaner, som skal erstatte de nuværende dieseltog, det første kører allerede.
De globale investeringer i den grønne energiomstilling overstiger nu over 14.000 milliarder DKK årligt så hvis fossilindustrien tror de kan stoppe den grønne omstilling ved at købe politikere og journalister er det for sent og for lidt, heldigvis.
Pointen er imidlertid, at forbruget af fossile brændstoffer slet ikke er faldet i takt med den påståede “grønne omstilling”. Vi er længere væk fra Paris-målet end nogensinde før. At man af politiske grunde kaster billioner ud på mere eller mindre vanvittige “grønne” projekter, gør i praksis ikke den store forskel. Der er reelt ikke nogen grøn omstilling i gang.
Du nævner Etiopien, som er et skammeligt eksempel. De har jo slet ikke opbygget en lade-infrastruktur, der kan gøre elbilkørsel i det kæmpestore og tyndt befolkede land mulig. Men de har været under pres fra grønne kolonialister, der har forlangt den slags tiltag for at give adgang til lån og finansiering af landets videre udvikling. Resultatet er netto, at Etiopien forbliver mere forarmet, end det kunne være, hvis man kunne foretage en naturlig udvikling baseret på fossile brændstoffer.
Batteritog (og -færger) er naturligvis en joke, der er alt for kort rækkevidde, især om vinteren, når det er koldt. Løsningerne er gyseligt dyre, penge, der kunne have været brugt på noget bedre. Har du læst om de amerikanske batteri-skolebusser?
Det lyder ulogisk at der reelt ikke nogen grøn omstilling i gang, når besparelsen på global CO2-udledning er 109 gigaton lavere i dag, end den ville have været uden grøn omstilling.
Link: https://www.energyinst.org/statistical-review#:~:text=Since%202010%20renewables%20and%20nuclear%20have%20avoided,the%20benefits%20of%20transitioning%20from%20fossil%20fuels.
Historisk højt niveau trods omstilling:
Selvom den grønne omstilling pågår , nåede det globale forbrug af fossile brændstoffer et rekordhøjt niveau i 2023. Dette skyldes en stigende samlet efterspørgsel efter energi, som vedvarende energi endnu ikke har kunnet dække fuldt ud.
Link: https://rgo.dk/wp-content/uploads/Fremtidens-Energisystem_RGO.2040.rapport_enkeltsidet.pdf
Link: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S030626192402230X
Udviklingen i forbrug:
Uden grøn omstilling ville stigningen i forbruget af kul og gas have været endnu mere stejl. Fra 2000 til 2023 er kulforbruget næsten fordoblet, og gasforbruget er mere end fordoblet, men uden vind- og solenergi ville væksten have været dramatisk højere.
Link: https://ember-energy.org/latest-insights/global-electricity-review-2024/global-electricity-trends/
Prognose uden handling:
Hvis COP28-aftalen om at omstille væk fra fossile brændsler ikke følges, forventes det, at efterspørgslen på fossile brændsler vil være markant højere i 2030 (ca. 25 % højere end i 2022-scenarier, hvor omstillingen er fuldt implementeret).
Link: https://cebri.org/revista/en/artigo/221/transitioning-away-from-fossil-fuels
Samlet set har den grønne omstilling altså fungeret som en “bremse”, der har forhindret en meget hurtigere stigning i brugen af kul, olie og gas, frem for at stoppe væksten i det fossile forbrug helt på nuværende tidspunkt.
Og så skal vi undgå at stirre os blinde på grøn omstilling af industrilande!
Første fase af udbredelsen af små anlæg med grøn energi startede i mange udviklingslande med en simpel solcelle til mobilopladning.
Anden fase (LED og lagring): Med billigere batterier fulgte LED-belysning, hvilket erstattede dyre og sundhedsskadelige petroleumslamper.
Tredje fase (Skalering): Faldende solcellepriser har gjort det muligt at opgradere til større anlæg, der kan forsyne fjernsyn, ventilatorer og mange andre husholdningsapparater.
Dette mønster har gjort det muligt for meget store områder uden et traditionelt elnet at springe direkte til decentral, vedvarende energi.
Andelen af sol og vind er så lille at den kun har haft marginal betydning for stigningen i kulforbruget. Tværtimod er der brugt store mængder kulkraft til at producere de ineffektive VE anlæg.
Dine “faser” er ønsketænkning uden hold i virkeligheden.