Import og eksport af strøm

Det er jo velkendt, at Danmarks elforsyning i meget høj grad er afhængig af import og eksport af strøm til nabolandene. P.t. har vi kabelforbindelser til fem lande, Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland og Holland. Strømmen suser dagligt frem og tilbage, og ofte importerer vi gennem nogle af forbindelserne og eksporterer gennem andre, hvorved Danmark kommer til at fungere som transitland for strømmen.

Nu kan man på Energinets hjemmeside finde timedata for al import og eksport mellem Danmarks to zoner (DK1 og DK2) og så de nabolande, de er forbundet med. At kigge på hver forbindelse isoleret giver åbenlyst ingen mening, men det kunne måske være interessant at lægge dem alle sammen, time for time, og så se, hvordan det tager sig ud.

Totalt for året var Danmark netto-importør af strøm. Vores vindmøller, solceller og diverse kraftværker leverede ikke nok strøm til at dække forbruget. Det totale forbrug i 2025 var 40,4 TWh (terawatt-timer), mens nettoimporten løb op i 7,4 TWh, svarende til 18% af forbruget. Men det betød selvfølgeligt ikke, at vi støt og roligt importerede hele tiden, det ser man på fig. 1, hvor nettotallene for import og eksport er vist. Importen er tal over nul, mens eksporten er negative tal.

Forbruget lå stort set hele tiden på et højere niveau, som det fremgår af fig. 2:

Man ser hvordan importen svinger mellem nul og op omkring 3000 MW, sidstnævnte tal udgør så måske to tredjedele af forbruget. Udsvingene er over kort tid, fra dag til dag eller endnu kortere. Omvendt er vores eksport generelt mindre, men ind i mellem når den da op over 2000 MW, så dér er der meget strøm, vi ikke selv kan bruge.

Fig. 3 viser et udsnit af kurverne på fig. 2, det giver et bedre billede af korttidsvariationerne. Her ser man igen de store udsving i import og eksport, mange gange inden for et døgn. Man bemærker også, at der ikke er nogen klar sammenhæng med variationerne i forbruget. Udvekslingen med nabolandene lever sit eget liv.

Det bliver ofte fremført, at priserne er lave, når vi eksporterer og høje, når vi importerer. Det er jo i høj grad tilfældet for Tysklands tilfælde, hvor der månedligt er store underskud på energihandelen. Men hvordan ser det ud i transitlandet Danmark? Fig. 4 viser den samme periode som fig. 3 men her er timepriserne sammenstillet med udvekslingen. Der er på ingen måde nogen tydelig sammenhæng. Priserne svinger meget fra time til time, og import/eksport svinger helt i utakt.

Man kan for hele året se, om der skulle være en sammenhæng mellem pris og udvekslingen. Teorien ville som nævnt være, at ved eksport er priserne generelt lavere og ved import højere. På fig. 5 er de sammenhængende værdier for pris og udveksling opført som prikker. Der er stort set ikke nogen ændring i priserne, når vi går fra eksport til import.

Konklusionen må således være, at de danske elpriser er styret af så mange faktorer udefra, at hvad vi selv gør eller ikke gør, spiller kun en forsvindende rolle.

Nu er politikerne meget ivrige efter, at der skal opstilles flere vindmøller og solceller. De vil i et vist omfang medvirke til at mindske behovet for import, f.eks. i perioder med mindre vind kan flere møller give et bidrag. Men omvendt vil vores behov for at eksportere vokse, når der er meget sol, eller når vinden blæser godt. Billederne her vil derfor nok ikke ændre sig meget, og formentligt mest til det værre.