Skred i mediernes klimadækning

Der er tydeligvis noget i gære i klimasagen. Mens politikerne maser på med hovedløs grøn omstilling, her senest vedtagelsen af den stjernedyre Energiø Bornholm, begynder det at pible frem i medierne med andre synspunkter. Berlingske, f.eks., har ellers i årevis kørt en meget rettroende linje, og for at se tilpas alsidig ud bragte man så i ny og næ en oversat artikel af Bjørn Lomborg, der efterfølgende blev mødt med larmende tavshed.

Men for nyligt kunne man, endda på lederplads, finde en anbefaling gående ud på, at Danmark bør genoptage efterforskningen efter olie og gas i Nordsøen, med henblik på at forøge produktionen, også efter 2050. Det er, mildt sagt, nye toner, men naturligvis udtryk for grundlæggende fornuft. Europa opnår ikke energi-uafhængighed af import fra Rusland eller USA ved at bygge flere vindmøller. Den eneste farbare vej er, at få genopbygget den europæiske udvinding af olie og gas. Der er faktisk rigeligt at tage af, især hvis man også accepterer skifergas som en del af løsningen. Berlingske skriver:

.. der er et betydeligt vækstpotentiale for europæisk produceret gas.
Det potentiale bliver ikke udnyttet på grund af politisk modvilje mod fossile brændsler… Den politiske modvilje kan illustreres med den politiske aftale om at sætte 2050 som slutdato for udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, og om at stoppe nye gas- og olieudbud.

Den europæiske modvilje mod udvinding af gas står i grotesk kontrast til, at Europa er storforbruger af gas, og vil være det i en uoverskuelig fremtid. I stedet for selv at producere gassen, importerer vi den i en hyklerisk pudsning af den klimapolitiske glorie.

Carbon Brief er en engelsksproget hjemmeside, der normalt frekventeres af klima-alarmister, når de skal have pudset argumentationen af. Hjemmesiden har nu i et opslag optalt ledende artikler i britiske medier og vurderet, om de var positivt eller negativt stemt over for ”klima-handling” dvs. grøn omstilling. I mange år har et flertal af lederne efterlyst flere tiltag mod ”klimakrisen”, men i 2025 er billedet vendt, og der er flere ledere, der nu er imod mere grøn omstilling.

Det lyder jo særdeles fornuftigt, især set i lyset af at Storbritannien er hårdt ramt af katastrofale klimatiltag udført at Labour-regeringen med energiminister Ed Miliband i førersædet.

Det begræder Carbon Brief selvfølgeligt og beklager sig over, at der føres en hetz mod Miliband. Den kommer selvfølgelig fra højreorienterede medier og her bliver Miliband karakteriseret som en ”fanatiker”, der gennemtvinger en ”meget kostbar” netto-nul-”dagsorden”.

Generelt er der nu i lederne en stigende grad af afvisning af planerne om ”netto-nul” i 2050. Fig. 1 viser situationen, hvor man ser, hvordan de kritiske artikler er steget i antal år for år de seneste fire år, og i 2025 har de så, som nævnt, overhalet de positive indslag.

Carbon Brief kan således konstatere, at stemningen vender sig væk fra den ”konsensus”, der ellers herskede på klimaområdet, hvor de højreorienterede medier og flere politiske partier nu vender sig bort fra den grønne omstilling.

Den tilbageværende støtte til klima-handling findes nu primært i de venstreorienterede medier, hvilket næppe er nogen overraskelse.

Carbon Brief noterer sig, at der ikke er nogen af indlæggene, der ”benægter” klimaforandringerne eller den globale opvarmning. De peger i stedet på umuligheden ved den grønne omstilling, og at ”netto-nul” ikke kan opnås, selvom der ofres både velstand og velfærd på sagen. Netop økonomien i Storbritannien er jo hårdt ramt af følgerne af Milibands klimapolitik. Der er således reelt sket en afkobling af forbindelsen mellem klimaet og grøn omstilling. Carbon Brief:

Meget af den negative udlægning af politikere og medier udpeger ”netto-nul” som noget, der er for dyrt for befolkningen i Storbritannien.
I alt 87% af de ledere, der var imod klimahandling pegede på økonomien som en årsag, og gjorde derved denne til den mest benyttede begrundelse. ”Netto-nul”-mål blev beskrevet som ”ruinerende” og ”meget dyre”, og de blev – ukorrekt – beskyldt for at drive energipriserne i vejret.

Der er jo ellers masser af belæg for, at udbygning med solceller og vindmøller har medført stærkt stigende energipriser, men Carbon Brief holder sig her til standard klima-fortællingen om, at vi er nødt til at afhjælpe klimakrisen ved grøn omstilling, og at den vil ende med at blive langt billigere, end man havde frygtet – og langt billigere end følgerne af uhindrede klimaforandringer. Vi skal lige mindes om den rette tro.

Som nævnt indebærer en stor del af artiklerne en heftig kritik af Ed Miliband:

Lederne affærdigede Miliband som en ”tosse” og en ”fanatiker”, der lider af ”økovanvid” og ”halv-religiøst selvbedrag”. Han får tildelt øgenavne som ”Hans Grønhed”, ”Netto-nul-ypperstepræsten” og ”Flyveglade Miliband”.

Vi får lige endnu en gang at vide, at ”videnskaben” naturligvis foreskriver grøn omstilling hurtigst muligt. Derefter går Carbon Brief over til at kigge på ledernes omtale af tre energiteknologier: Vedvarende energi, kernekraft og skifergas (fracking).

I 2025 var der for første gang flere artikler, der var imod vedvarende energi, end der var for. Begge sider brugte økonomiske argumenter, hvor modstanderne påpegede de høje omkostninger, mens tilhængerne fremkom med sangene om, at sol og vind er åh-så-billige.

Både kernekraft og skifergas blev nævnt, men kun i højreorienterede medier, og alle indslag var positive overfor de to teknologier.

Carbon Brief gør sit bedste for at pynte på udviklingen, men faktum er jo, at tabuområder som kernekraft og nyudvinding af olie og gas er på vej tilbage i medierne. Det er jo også på høje tide, når man kigger på klimapanikkens og den grønne omstillings mere og mere bizarre følger. Tør vi igen minde om Energiø Bornholm?