Om grøn omstillings umulighed

Ib og Søren huserede i en periode på Ekstra Bladet med skarpe analyser af energiforsyningen og den grønne omstilling. Ib Andersen og Søren Kjærsgård er hhv. dr.med. og civilingeniør, sidstnævnte er jo velkendt her i Klimarealisme. Samarbejdet med Ekstra Bladet ophørte tilsyneladende på et tidspunkt, hvilket var en skam. Her er netop stemmer, som politikerne burde lytte til, når de jonglerer omkring sig med milliarder til vanvittige projekter som Energiø Bornholm og havvind langt ude i Nordsøen. Nu er Ib og Søren til gengæld kommet igen med et magtfuldt indlæg i Den Korte Avis. Man kan kun håbe på, at nogle politikere vil tage sig tid til at læse det.

Af hensyn til rettighederne kan vi ikke gengive indlægget her, men et par smagsprøver kan man vel godt tillade sig.

Ib & Søren lægger ud med Energistyrelsens diagram vist her som fig. 1. Originalen stammer fra Styrelsens ”Energistatistik 2024”. Her ser man udbygningen med vindmøller i Danmark siden 1990, opgjort som kapaciteten af hhv. hav- og landvindmøller. Hertil kommer en kurve, der viser den mængde energi, møllerne tilsammen har produceret år for år. De to følges jo ad i bemærkelsesværdig grad.

Men den opmærksomme læser vil konstatere, at produktionen følger en anden skala end kapaciteten. Produktionen er i PJ, petajoule (millioner milliarder joule) mens kapaciteten er i megawatt (MW). Her er Energistyrelsen klart ud i et forsøg på at vildlede uopmærksomme læsere, grundlæggende er det en uskik således at betjene sig af to forskellige skalaer for tal, der ellers umiddelbart ville kunne sammenlignes.

Det ville være langt mere retvisende, hvis produktionen fra møllerne også blev vist i MW. Her vil nogen måske indvende, at produktion da skal være i MWh, megawatt-timer – som i øvrigt nemt kan omregnes til PJ. Men her vil Søren Kjærsgård altid foretrække at dividere den årlige produktion med antallet af timer på et år for derved at få en gennemsnitsproduktion, som kan udtrykkes i MW. Det er således helt overflødigt at inddrage Wh eller J i sådan en analyse, og det gør Ib og Søren heller ikke i Den Korte Avis.

Vi kan således optegne fig. 1, men med enheden MW for både kapacitet og produktion. Den er vist på fig. 2. Her ser man klart, hvordan møllerne reelt kun har leveret omkring 30% af deres kapacitet. Og sådan er virkeligheden. Havvinden leverer måske omkring 40-45 % og landvindmøller ligger i mange tilfælde et godt stykke under de 30%.

Ib og Søren påpeger herefter, at Energistyrelsen ikke i sin rapport viser det ellers velkendte billede af produktionen fra sol og vind, time for time. Dem har vi set mange af her på siden, og det er jo et grundvilkår, hvis en elforsyning skal være baseret på vejrafhængige kilder. Her peger man ofte på at det geografiske samarbejde er løsningen, hvis det ikke blæser i land A, så blæser det i land B. Den holder heller ikke, som det fremgår af fig. 3, der viser produktionen fra sol og vind sammenlagt for en stribe lande i Nord- og Mellemeuropa. Kurven viser her, hvor mange procent af elforbruget i de pgl. lande, der dækkes af sol og vind, og her har man opnået alt mellem 5 og 50%.

Så der er behov for backup, enten i form af egne kraftværker eller import/eksport fra lande, der har nogle andre energikilder end sol og vind. Danmark lever højt på import fra og eksport til især Norge og Sverige. Ib og Søren medtager en kurve (for 2024), der viser sammenhængen mellem den hjemlige produktion fra sol og vind og behovet for import eller eksport.

Fig. 4 viser en tilsvarende kurve for 2025, hvor den samlede produktion fra solceller og vindmøller hver time er sat sammen med importen eller eksporten i samme time. Her ser man klart, hvordan vi har et stort behov for at eksportere, når vores sol og vind leverer for meget, og omvendt overlever vi på import, når sol og vind giver mindre end forbruget, der typisk ligger omkring 4-5000 MW.

Artiklen kommer også ind på den franske elforsyning, hvor kernekraften spiller en stor rolle, og som klart giver landet en meget mere pålidelig og stabil produktion. Frankrig har installeret betydeligt mindre sol og vind, og generelt eksporterer landet meget mere strøm (primært til Tyskland), end man importerer.

Det kan absolut anbefales at læse artiklen i Den Korte Avis i sin helhed, den er frit tilgængelig, så der er ingen undskyldning for her ikke at styrke sin indsigt i tingene.