Isbjørnene på Svalbard

Der er blevet mere stille omkring isbjørnene. Det er mange år siden, at der blev vist billeder af udmagrede bjørne på små isflager – og vi fik at vide, at det var klimaforandringer. Det var snarere løgn den gang; de pgl. bjørne var gamle, ude af stand til at jage, og så dør de af sult, som isbjørne normalt gør, når de er blevet for gamle.

Men ellers trives teorierne i bedste velgående. Isbjørne lever af at fange sæler ude på havisen, og i takt med at isen smelter, eller får mindre udbredelse, så bliver det sværere for bjørnene at finde føde. Det er kun et spørgsmål om tid, før de uddør helt.

Havisen omkring Nordpolen er blevet reduceret en del siden 1960-erne, om end den i de seneste knap 20 år har været nogenlunde stabil. Minimumsudbredelsen i september er ikke fortsat med at falde, den er stadigvæk et godt stykke over 4 millioner kvadratkilometer og der er masser af plads til isbjørnene.

Og siden 1960-erne er antallet af isbjørne efter alle opgørelser steget kraftigt. Årsagen er primært, at man den gang blev enige om at begrænse jagten på bjørnene meget kraftigt, og det var noget, bestanden havde godt af. Siden den gang har der stort set i hele Arktis udelukkende været tale om fremgang for isbjørnene, på trods af det fald i havisens areal, der var frem til omkring 2007.

Isbjørnenes succes hænger sammen med adskillige faktorer, men én af dem er, at dyrene ikke spiser så meget om sommeren. Det er i forårsmånederne, efter at de har forladt deres hi, at de spiser, til de bliver tykke og fede. I løbet af få måneder indtager de, hvad der svarer til 70% af hele årets mængde føde. Om sommeren, når havisen når sit minimum, har bjørnene ikke længere det store behov for at æde. Men samtidigt har de reducerede mængder af havis også haft en positiv effekt. Mere havvand bliver ramt direkte af sollyset om sommeren, og det medfører en opblomstring i mængden af plankton, der jo udgør bunden af fødekæden. Fremgangen forplanter sig op igennem, der bliver flere fisk og dermed flere sæler og således mere mad til isbjørnene, der nyder godt af situationen.

Der er forskere, der har fulgt udviklingen nøje, og nogle af dem har kastet sig over Svalbard, der jo ligger et stykke mod syd, og som efter sigende har haft den største opvarmning i hele Arktis. Det er gået ud over havisens udbredelse, der har været faldende i mange år. Forskerne har nu gennem årene indfanget og bedøvet en lang række isbjørne og målt størrelse og vægt, samt vurderet deres fedtlag.

Og her kommer overraskelsen. I 1990-erne så man en nedgang i bjørnenes tilstand, men omkring år 2000 vendte dem, og lige siden fremtræder bjørnene mere og mere velnærede år for år. Antallet af isbjørne omkring Svalbard har også været stigende. Det er jo stik imod alle teorier.

De gode nyheder er at finde i en ny forskningsartikel, hvor man i alt undersøgte 770 voksne bjørne i perioden 1995-2019. Vendepunktet mht. tilstanden indtraf netop i år 2000. Forskerne havde ellers forventet en større nedgang, fordi havisen omkring Svalbard er blevet reduceret kraftigt, og der er nu op til 100 dage mere uden is, end der var for 30-40 år siden. Men alligevel er isbjørnene blevet mere velnærede. En forklaring kan være, at de er begyndt at jage mere på land, f.eks. rensdyr, men også hvalrosser, som der er kommet flere af på Svalbard.

Generelt er forklaringen nok den, at isbjørne er intelligente dyr, der vil opsøge føde, hvor de kan finde den og som på ingen måde er fastlåst til en bestemt adfærd.