Dr. Roy Spencer har på sin hjemmeside endnu en gang taget fat i spørgsmålet om klimamodellerne og deres evne til at simulere virkeligheden. Her fokuserer han på temperaturerne i den øvre del af troposfæren, dvs. ca. 10 km over jorden, omkring Ækvator. Spencer skriver:
Som de fleste af jer ved, så når klimamodellerne frem til, at den kraftigste opvarmning i klimasystemet som følge af de menneskelige drivhusgas-udledninger (primært CO2 fra brug af fossile brændstoffer) er i den øvre troposfære i troperne. Her skulle man finde det model-forudsagte ”tropiske varme-område” (tropical hotspot).
De dybe have udgør det største lager for varme-energi i klimasystemet, når temperaturerne stiger, men der er tale om meget små ændringer (hundrededele af en grad celsius pr. årti), og således er usikkerheden temmelig stor, når man forsøger at måle. Til gengæld viser den øvre tropiske troposfære den største temperaturændring i klimamodellerne (op til 0,5oC pr. årti).
Fig. 1 viser temperaturudviklingen pr. årti ifølge 39 klimamodeller (de røde søjler), sammenlignet med målinger indsamlet med vejrballoner, satellitter og rekonstruerede globale data (som er baseret på alle mulige meteorologiske data).
Den grønne søjle er målinger fra tre sæt data fra luftballoner (der foretages ikke så mange målinger i troperne); der er brugt to datasæt til rekonstruktionen (sort) og søjlen fra satellitmålinger (blå) bygger på tre datasæt. Kigger man på alle målte data, er det kun satellitterne, der dækker det samlede område i troperne.
Mærkeligt nok viser alle 39 klimamodeller en større opvarmning end alle tre typer målte data.
Tidsserier 1979-2025
Hvis vi sammenligner de gennemsnitlige opvarmningstendenser fra modellerne med dem fra målingerne, fås kurver som vist på fig. 2 (bemærk at komplette rekonstruktioner for 2025 ikke er klar endnu). Farvekoderne er de samme som i fig. 1.
Det usædvanligt varme år I 2024 stikker virkeligt ud (formentligt forårsaget af et nedsat skydække, som tillod mere sollys at slippe ind), men i 2025 viser satellitterne og ballonmålingerne, at vi vender tilbage til den udvikling, der var før. Selvfølgeligt kan man gætte på hvad som helst vedrørende udviklingen i de kommende år.
”Og hvad så? Der er jo ingen, der bor i den tropiske troposfære”
Hvad er det, der sker, og som kan forklare disse uoverensstemmelser, ikke blot mellem modellerne og målingerne, men også mellem modellerne indbyrdes? Og hvorfor skulle vi bekymre os om det, siden ingen mennesker alligevel bor oppe i den øvre tropiske troposfære?
Tja, det samme argument kan man jo komme med vedr. de dybe oceaner (der bor ikke nogen), men de bliver alligevel udpeget til at være det vigtigste ”barometer” for den positive globale energi-ubalance i klimasystemet – fremkaldt af stigende indhold af drivhusgasser (og måske af naturlige årsager … hvem ved?).
Den overdrevne opvarmning af den tropiske troposfære hænger uden tvivl sammen med modellernes manglende evner til at simulere luftstrømmene (konvektionen) i troperne, dvs. alle tordenbygerne, der regelmæssigt transporterer varme fra overfladen og opefter. Denne ”dybe fugtige transport” omfordeler ikke bare varme, men skyer og vanddamp, som begge har stor indflydelse på temperaturen i den tropiske troposfære. Der er ingen tvivl om, at tilførslen af fugtighed til troposfærens laveste lag [dvs. tæt på jordoverfladen, red.] bevirker en forøget drivhuseffekt fra vanddamp. Men nedbørsmængderne styrer hvor meget vanddamp, der forbliver i resten af troposfæren, og det giver store usikkerheder mht. hvor megen drivhuseffekt, vanddampen totalt bidrager med.
Min personlige mening har altid været, at den manglende opvarmning i troperne skyldes, at klimamodellerne overdriver forstærkningen fra vanddamp, som jo i praksis er afgørende for at få den forudsete globale opvarmning. Klimamodellerne støtter faktisk selv den udlægning, fordi det har længe været kendt, at modellerne med det varmeste område i den øvre troposfære også regner med den største forstærkning af drivhuseffekten fra vanddamp.
Vil klimamodellerne nogensinde blive ”repareret”?
Jeg finder det spøjst, at det om klimamodellerne siges, at de bygger på grundlæggende ”fysiske principper”. Hvis det var sandt, så skulle alle modellerne have samme klima-følsomhed over for stigende indhold af drivhusgasser. Men det har de ikke.
Klimamodellernes følsomhed varierer med en faktor 3, en uoverensstemmelse, der har været uændret i over 30 år i klimamodel-branchen. Og hovedårsagen til den uoverensstemmelse er forskelle i den måde, modellerne behandler transporten af fugtigheden (skyer og vanddamp), som medfører forstærkningen af drivhuseffekten i resultaterne.
Hvis modelbyggerne fandt ud af, hvorfor deres håndtering af transporten af fugtig luft har problemer, så ville modellerne måske nå frem til en opvarmning, der flugter bedre med observationerne og mellem modellerne indbyrdes.
Meget af alarmismen vedrørende global opvarmning kommer fra videnskabelige artikler, der dels primært bygger på de modeller, der giver den største opvarmning, og dels bruger de scenarier (SSP eller RCP), der giver de største udledninger og dermed de mest dystre forudsigelser om klimaet. Det er for længst fastslået, at disse scenarier langt overstiger de faktiske globale udledninger af drivhusgasser.
Og endeligt vil jeg gerne fastslå, at jeg ikke vil have det til at lyde som om, jeg er imod klimamodeller, det er jeg slet ikke. Jeg mener bare, at modellerne – som et værktøj til udformning af politik – er blevet misbrugt.
Man kan kun give Roy Spencer ret i, at situationen mht. klimamodellerne er begrædelig. Medierne og politikerne vrøvler om, at troperne snart bliver ubeboelige pga. den globale temperaturstigning, men i praksis er der ikke sådan en stigning omkring Ækvator, og det skyldes de luftstrømninger, som modellerne af én eller anden grund ikke kan få med. Temperaturen i den øvre troposfære er et symptom på denne tingenes tilstand. Og når modellerne tager fejl, så ved vi reelt ikke, hvor meget den globale temperatur vil stige – og så skal vi nok holde igen med alt for kostbare klima-tiltag. Var der nogen, der nævnte CO2-opsamling – CCS?
Danish
I alle andre videnskaber ville man korrigere sine modeller. Det kræver almindelige videnskabelige principper jo også, men når der her reelt er tale om “tro/en religion” om man vil, så kortsluttes den videnskabelige logik selv sagt.
Til orientering :
Jeg har fra
https://psl.noaa.gov/cgi-bin/data/timeseries/timeseries1.pl
bedt om tropiske ( 20⁰N – 20⁰S ) lufttemperaturer ved 250 mb ( ca. 10 kms højde, øvre troposfære ).
Resultatet bliver dette plot :
https://psl.noaa.gov/cgi-bin/data/timeseries/timeseries.pl?ntype=1&var=Air+Temperature&level=250&lat1=20&lat2=-20&lon1=0&lon2=360&iseas=0&mon1=0&mon2=0&iarea=1&typeout=2&Submit=Create+Timeseries
og her synes jeg jo så der ser ud til at være en stigning i den øvre tropiske troposfære, der faktisk stemmer ret godt overens med modellernes, hvis det da ellers er dem der vises. Min aflæsning siger en trend på ca 0,4⁰C/årti.
Jeg synes Spencers artikel bærer præg af at være sådan lidt “Hovsa”!
Hvis jeg kigger på en sjusset gennemsnitslinje gennem dit plot, får jeg et udgangspunkt i 1948 på -41,5 grader celsius, og en slutværdi i 2025 på -40,2. Det giver en stigning på 1,3 grader på 77 år eller 0,17 grader pr. årti. Det stemmer da fint overens med Spencers tal for satellitmålingerne. Og den sidste sætning i din kommentar kunne vi godt undvære….
Hvad angår temperaturer i den øvre troposfære giver det ikke den store mening at kigge på de dele af grafen der ligger før satellit-perioden ( 1979 – ), og det giver størst mening at kigge på den trend der ligger tættest på nutiden ( 2026).
CMIP6 modellerne simulerer udviklingen fra 1850 til 2014 ud fra kendte data, og først derefter kan man virkelig for alvor begynde at vurdere modellernes kvalitet.
Derfor mener jeg det er rigtigst ( mindst forkert ) at aflæse/beregne den senest mulige trend, og jeg har haft NOAA-dataene inde i mit regneark, og beregnet denne til at være ca. 0,43⁰C/årti.
Det fremgår ikke af Spencers artikel hvordan han har nået frem til sine resultater, men jeg mener som sagt man kan betragte disse som tvivlsomme!
Jeg har gjort som dig, trukket tallene ud for 1979-2025 – dog kun med årsværdier, hvilket ikke gør nogen forskel, og produceret en Excel-kurve. Jeg har derefter bedt Excel om at tegne den bedste rette linje gennem punkterne og når frem til en gennemsnitlig stigning pr. årti på 0,18 grader. Ikke meget forskelligt fra Roy Spencers tal (eller fra mit tidligere sjus på øjemål). Jeg tror, at Børge Krog har et problem med at læse og fortolke kurver, du kan jo ikke bare lade din tendenslinje ramme toppen af spidsen i 2024, da temperaturen jo hastigt er på vej ned igen. Du havde i øvrigt samme problem med orkanerne for et stykke tid siden. Så hvem, der er tvivlsom her er vist ret uvist.
OK, du benytter ikke den samme metode som mig, men i stedet en metode der efter min mening er mere forkert ( mindre rigtig ) end min.
En gang for lang tid siden lærte vi at beregne hældningen i et punkt på en temperatur-kurve som ∆ Temp / ∆ tid.
Og her bliver man så nød til at vælge hvor lang tid ∆ tid skal være, og den månedlige temperatur-anomali minder jo mest af alt om et savblad.
Så jeg har derfor gjort det, at jeg har lavet en smooth-kurve og ud fra denne beregnet ∆Temp for perioden 1/1 2015 – 1/1 2026, altså ti år.
Og resultatet bliver så, som tidligere nævnt, ca. 0,43⁰C/tiår.
Jeg mener denne metode siger mere om situationen lige nu, end den du bruger, men det kan der jo ordkløves om fra nu af til dommedag.
Og jeg har da ihvertfald ikke benyttet den metode du antyder med spidsen af 2024. I så fald ville jeg da dumpe til folkeskolens afgangsprøve.
Og så synes jeg i øvrigt det er lusket, lurvet og lumpent først at afslutte en debat, for derefter at påstå at man har problemer med at aflæse grafer i sagen om orkaner.
Til orientering har jeg sidenhen fundet ud af, at smooth-kurven fra min orkan-graf faktisk harmonerer ganske fint med den atlantiske multi-dekadale oscilation.
Så jeg tror såmænd ikke jeg ville have det helt store problem med at bestå folkeskolens afgangsprøve!
Og forresten synes jeg ikke det ser ud som om kurverne i fig.2 har de samme base-linier.
Endnu en grund til …,
Nå nej….!
OK, nu fik du lov til at løbe linen ud. Roy Spencer sammenligner modelresultater med de målte værdier for perioden 1979-2025. Det fremgår klart af hans artikel og af fig. 1 i mit referat. Så kan du jo ikke tage en anden, vilkårligt kort, årrække, der giver et andet resultat og derefter pege fingre ad Spencer! Kurver, som den vi har her, kan man slet ikke bruge til noget over en ti-årig periode. 30-50 år er minimum. Om du så tager en smoothkurve eller bare vælger et par tilfældige punkter er sådan set ligegyldigt, det er lige forkert.
Og med hensyn til orkanerne havde du lavet en 30-årig “smooth-kurve”, der går helt frem til 2025. En sådan kurve er mig bekendt et gennemsnit af 15 år før og 15 år efter det pgl. år. Det må betyde, at du (eller nogen) havde lagt punkter ind for 2025-2040. Hvor kom de fra? Klimamodeller eller frit opfundet?
Jeg vil mene, at du stadigvæk mangler at lære noget mht. at drage konklusioner ud fra kurver. Her er en artikel, du måske kan få noget ud af:
https://klimarealisme.dk/2025/06/25/havstigninger-2024/
Har aldrig forstået hvorfor man ikke med det samme retter modellerne, når man opdager, at virkeligheden ikke retter sig efter modellerne. Hvis jeg skal tro på modellerne, så skal de også kunne køres bagud i tiden og vise, at de kan følge temperaturvariationerne i minoisk, romer og vikingetiden