I den danske klimadebat – og senest i den grønne trepart – er tallet ”100 dollars” (ca. 700-750 kr.) blevet en slags hellig gral. Det er den pris, man har sat på den formodede ”skade”, som hvert ton udledt CO₂ forvolder Planeten. Men hvis man kigger på de faktiske observationer og de enorme økonomiske gevinster, som et varmere klima fører med sig, minder de 100 dollars mere om en politisk skat end om reel økonomisk videnskab.
Vi klimarealister skal nok komme med vores beregning af klimaomkostningerne. Glæd jer til det. Men de vil stemme fint med, hvad Søren Hansen skrev som kommentar til denne artikel: Tilpasning slår regulering – klimaets oversete succeshistorie
Nøgternt set må man jo stille spørgsmål ved, om der overhovedet har været tale om nogen klimaskader eller ekstra udgifter som følge af den globale opvarmning. Hvis der overhovedet har været nogen, er det vist absolut i småtingsafdelingen!
Tag for eksempel Arktis. Ved en temperaturstigning på 3 grader – som IPCC ser som et muligt scenarie – vil Nordøstpassagen være åben for almindelig handelstrafik i op til 8 måneder om året.
En global økonomisk turbo-motor
I dag tvinges verdenshandelen gennem flaskehalse som Suez-kanalen. Det er dyrt, det er langsomt, og det er politisk risikabelt. Men når isen i nord viger, åbner vi en ”arktisk motorvej”, der er 40% kortere end ruten sydom.
Hvad betyder det for verdensøkonomien?
-
Massive brændstofbesparelser: Skibsfarten sparer milliarder af tons brændstof. Det er en direkte økonomisk gevinst, som sænker priserne på alt fra elektronik til fødevarer (og reducerer udledningen af CO₂).
-
Hurtigere forsyningskæder: Transporttiden mellem Asien og Europa skæres ned med 10-15 dage. I en globaliseret verden er tid penge.
-
Lavere inflation: Billigere fragt betyder billigere varer i de danske supermarkeder.
Hvor i beregningen af de 100 dollars pr. ton CO₂ finder vi værdien af denne nye, globale infrastruktur? Svaret er enkelt: Det gør vi ikke. De modeller, som den danske trepart bygger på, ser kun klimaet som en serie af udgifter. De glemmer fuldstændig at modregne de enorme effektiviseringsgevinster, som et varmere Arktis tilbyder. Og en masse andre som stærkt reducerede omkostninger til opvarmning i det kolde nord.
Regnestykket, der ikke går op
Hvis vi bruger trepartens tal på 100 dollars pr. ton, svarer det til, at den globale udledning på ca. 30 Gt CO₂ koster verden 3.000 milliarder dollars om året i skader. (3 % af global BNP). Det er et astronomisk tal. Men ser vi på de sidste 100 år, hvor temperaturen er steget, er Verden kun blevet rigere, sundere og mere modstandsdygtig.
Ved 3 graders varme bliver ikke bare Nordøstpassagen farbar; enorme landområder i det nordlige Canada, Rusland og Skandinavien bliver forvandlet til produktive zoner for landbrug og råstofudvinding. Vi taler om en geografisk værdiskabelse, der kan løbe op i billioner af dollars.
Tilpasning er nøglen
Klimarealisme handler om at se på, hvordan mennesker faktisk agerer. Vi er ikke passive ofre; vi er mestre i tilpasning. Når Nordøstpassagen åbner, så bruger vi den. Når landbrugsgrænsen rykker nordpå, så planter vi der.
At pålægge det danske landbrug og industri en afgift baseret på en “skade” på 100 dollars pr. ton er udtryk for en blindhed over for fremtidens muligheder. Hvis man indregnede den sparede transporttid, de åbnede handelsruter og den øgede vækst i nord, ville den reelle Social Cost of Carbon sandsynligvis falde drastisk – måske endda gå i nul eller blive en nettofordel.
Konklusion
De 100 dollars i den grønne trepart er et tal skabt i en lukket modelverden, hvor mennesket ikke kan tilpasse sig, og hvor Arktis kun er et problem. Men i den virkelige verden er Nordøstpassagen et symbol på, at et varmere klima også er et klima med nye muligheder og enorme økonomiske gevinster.
Det er på tide, at vi får en klimapolitik, der regner med hele regnskabet – ikke kun de tal, der kan retfærdiggøre nye afgifter.
Hvad mener du? Er det på tide at se de økonomiske fordele ved en åben Nordøstpassage som en del af klimadebatten? Skriv din kommentar herunder.
Danish
Det var et spændende synspunkt
Man kan mene hvad man vil om Hr Trump, men han tager udgangspunkt i konkret videnskab, sund fornuft og overdrivelse fremmer forståelsen. Mht. Nordpassagen har han bestilt 11 isbrydere bl.a. for at opfylde et formodet behov om fri Nordpassage, hvor Danmark netop har skrottet 2. DK har dog mulighed for at kombinere fremtidens arktiske forsvarsskibe med isbrydende faciliteter i stedet for fx let komposit-skrog.
DK må nu enten gå all in (meget dyrt for DK), eller gå på kompromis og acceptere at afgive (meget dyrt for US) et lille ubeboet stykke af Nordgrønland. Dette til formål for hurtig udbygning og langsigtet investering i arktiske havne, AI, maritime og stratosfæriske forsvarsanlæg samt evt. mineral udvindinger under isen, for herved på sigt at fjerne risiko for evt. ændring af sammensætning og holdning fra det danske og grønlandske folketing.
Men nu får vi at se om alarmisterne mf. får ret i fortsat global opvarmning og fri Nordpassage eller om Valentina Zharkova får ret i, at en moderne istid, styret af solen, allerede er på vej.
De der bestemmer (primært medierne, men også politikerne og djøfferne) mener principielt, at alle midler skal ind over statskassen og vende, før de kan gøre nytte.
Der er tale om ren afladshandel, hvor den almindelige befolkning må lide og staten høster udbyttet. Jeg håber danskerne vågner danskerne op til dåd til det kommende valg.
Tak for et rigtig godt indlæg. Jeg kan kun sige, at det er på tide, at vi begynder at kigge på de positive sider af GW. Det er bl.a. åbningen af Nordøst- og Nordvestpassagen. At nordgrænsen for dyrkningen af de forskellige afgrøder flyttes i mod nord, således at det samlede landbrugsareal bliver forøget. Det er lavere varmeregninger. Det er også bedre fremkommelighed på vejene om vinteren. Det er en længere sæson for diverse udendørs aktiviteter (herunder også flere grillaftener på terrassen). At det samlede dødstal for kulde og varme bliver reduceret. Og så er det også CO2-gødningseffekten.
Selvfølgelig har afgifterne intet med klimaet at gøre.
De er bare en del af en nøje tilrettelagt strategi der kun handler om at vride flere penge ud af folk, ligesom kirkebøssen i kirken eller ofringer i oldtiden.
Hvis du ofrer mere til Herren, så kommer du i paradis, ellers vil alle Verdens ulykker regne ned over dig.
-follow the money…
Jeg mener Sofie Carsten Nielsen har sagt, “vi skulle skamme os over alt det fossile vi har brændt af”. Tænk hvis vi ikke havde gjort det! Så havde Sofie ikke så meget som et vaskebrædt til at vaske sit tøj med, hun havde i det hele taget langt mindre tøj. Hvis hun i det hele taget var blevet født!
Den frihed som den fossile industri har givet, den har givet tid til innovation, som har skabt den enorme velstand vi har i forhold til for 200 år siden. Da var en tur fra Kolding til Haderslev en REJSE på apostlenes heste, der tog 6 timer, nu sætter jeg mig i min bil og vips efter 1/2 time er jeg i Haderslev. Og vil jeg til Kina er jeg der efter 10 timer, ikke 10 måneder eller længere, som rejsen varede dengang.