Korte nyheder

Her på Klimarealisme har vi et ønske om at kunne bringe kortere nyheder, lige når de har ramt medierne, men selvfølgeligt stadigvæk fortsætte med dagens artikel. De korte nyheder ville bedre kunne holde læserne ajour med, hvad der sker vedrørende klimapolitik og grøn omstilling dag for dag. Desværre rækker arbejdskraften på redaktionen ikke til et sådant tiltag, det er ingen hemmelighed, at foreningen er meget tyndt besat med aktive sjæle.

Men her kan vi da opsummere et par emner, der har fyldt i pressen i de seneste par uger.

CO₂-opsamling

Læserne vil huske udviklingen før jul, hvor ti udvalgte bydere skulle fremlægge deres behov for statsstøtte til de storslåede planer om CO₂-opsamling, den såkaldte CCS. Fristen for buddene var oprindeligt 17. december, men blev så i flere omgange udskudt og er nu officielt 4. februar. Problemet for Energistyrelsen var jo, at byderne én efter én annoncerede, at de trak sig fra udbuddet. Sidste frafald var i starten af januar, og derefter var der kun Aalborg Portland tilbage.

Investorerne påpegede den store usikkerhed omkring mulighederne for deponering af CO₂-en. Der er ikke etableret noget lager endnu, og Energistyrelsen har bebudet, at en godkendelse nemt kan tage to år. Så er der ikke meget tid tilbage, fordi den samme Styrelse jo har med i betingelserne, at CCS-projekterne bliver belagt med store bøder, hvis ikke de opsamler og deponerer i fuldt omfang fra 1. januar 2030.

Ørsted fik som bekendt penge fra en tidligere CCS-pulje, og skulle have været i gang pr. 1/1 i år, men de er forsinket, og Energistyrelsen vifter allerede med bødeblokken.

Seneste nyt er, at Aalborg Portland nu som den eneste byder vil hoppe på projektet. Der er afsat 29 milliarder kr. til statsstøtte i 15 år og det vides ikke, hvor mange af pengene Aalborg vil forlange. De skulle ifølge oplægget dække opsamling af i alt 2,3 mio. ton/år, men så meget har Aalborg ikke i skorstenene, man kan kun binde sig for 1,4 mio. ton. Aalborg har ikke noget deponeringssted klar endnu, men har udtalt, at deponeringen skal finde sted på land – og ikke f.eks. i gamle oliefelter i Nordsøen. Nu har man så fire år til at få etableret et sådant depot, med sikkerhedsgodkendelser osv. Det bliver knebent.

Med Aalborgs tilsagn redder regeringen formentligt lige netop opfyldelsen af klimamålet for 2030, men det er på et hængende hår.

Allersidste nyt er nu, at der tilsyneladende er en af de øvrige bydere, der alligevel har indleveret et bud, men hvem det er, vides ikke lige nu. Så nu skulle er være to bud.

Havvind

De høje herrer og damer i Europa har holdt møder om grøn omstilling og har endnu en gang vedtaget en ambitiøs plan for udbygning med havvind i Nordsøen. Sidste gang var det 300 GW, denne gang er det ”kun” 100 GW, men nu skal der lægges vægt på kabelforbindelser til alle landene og vidtgående muligheder for at dirigere strømmen rundt mellem de trængende forbrugere. Det vil give visse tekniske udfordringer, fordi strømmen skal transporteres over lange afstande som jævnstrøm med høj spænding, og her findes der ikke rigtigt teknologi til bare at tænde og slukke for forbindelserne. Men det er jo en detalje, som store politikere ikke behøver at beskæftige sig med.

Energiø Bornholm

Mere ildevarslende er aftalen mellem Danmark og Tyskland om at genoplive Energiø Bornholm, der jo vil ende i en kolossal investering og dertil hørende høje priser på elektriciteten. Et særligt problem er de meget lange kabler, der skal trækkes fra Bornholm til Sjælland og til Tyskland. Aftalen går nu på, at Tyskland vil betale to tredjedele af investeringen, hvilket er meget rimeligt, da størstedelen af strømmen efter alt at dømme vil ende i Tyskland.

Der er nu netop indgået et bredt politisk forlig her i Danmark om projektet. Der er aftalt en maksimal støtteramme på 139 mia. kr., hvoraf Danmark skal betale 30%, eller 41,7 mia. kr. Resten hænger Tyskland på.

Hvis pengene skal udbetales som støtte over 15 år, kan man regne ud, at støtten alene vil udgøre ca. 90 øre/kWh. Med en markedspris på strømmen på måske 60 øre/kWh er vi oppe på en pris på halvanden krone, som elkunderne/skatteyderne skal dække.

Intet under at alle sagkyndige for længst har frarådet projektet som voldsomt tabsgivende rent økonomisk – på den ene eller den anden måde, og det er svært at forstå, hvorfor politikerne er så begejstrede.

Bornholm og batteriet

Mens vi er ved Bornholm, så oplevede de jo for nyligt et større strømsvigt af nogle timers varighed, hvor hele øen var ramt. Årsagen var umiddelbart, at forbindelseskablet til Sverige blev afbrudt. Bornholms elforsyning er 100% afhængig af det kabel, fordi det er de svenske kraftværker, der leverer den stabile frekvens i Bornholms net. Øen har masser af sol og vind, og de kan i princippet godt dække hele forbruget, når det blæser godt, men det hjælper ikke noget, fordi vindmøller og solceller ikke på egen hånd kan sikre spænding og frekvens på strømmen. Det store batteri, som EWII har installeret, på 43 MWh – nok til 1½ times forbrug, hjælper heller ikke.

Til gengæld forlyder det nu, at batteriet faktisk var årsagen til strømsvigtet. Det var løbet tomt og trak nu store mængder fra nettet, så meget, at kablet til Sverige blev overbelastet og derefter automatisk koblet ud. Det er svært med grøn omstilling…