Klimarealisme i medierne, Vind og Sol

Nyt bud på grønt Nirvana

Energiselskabet EWII, der jo har gjort sig bemærket ved sine store og dyre investeringer i batterier, har nu af uransagelige grunde bedt konsulentfirmaet DNV om at udarbejde en vision for Danmarks elforsyning i 2030. Temaet er den rolle, det fleksible forbrug kan tænkes at komme til at spille. DNV’s rapport udkom for nyligt.

Rapporten er ganske kort, kun 31 sider og meget af pladsen er optaget af smukke farvefotos af vindmøller og solceller. Men konklusionen er så meget desto mere bemærkelsesværdig. DNV mener, at allerede i 2030 kan Danmark – takket være fleksibelt forbrug – have udfaset hele sit forbrug af biomasse og samtidigt spare 1,5 milliarder kr. pr. år.

DNV går ud fra Energistyrelsens visioner om kraftig udbygning med sol og vind, men regner omvendt ikke med, at batterier eller Power to X kommer til at spille nogen rolle i 2030 – de kommer først senere.

Det lyder jo, mildt sagt, epokegørende, og man bliver nysgerrig efter at finde fidusen. I den slags rapporter er der altid et svagt punkt, hvor man er sprunget let hen over vanskelighederne. Det kunne være, at man har ”glemt”, at der er noget, der hedder Dunkelflaute, hvor hverken sol eller vind leverer noget i en uge eller mere.

DNV har selvfølgeligt brugt modelberegninger, meget baseret på elpriserne, der jo nøje følger udbud og efterspørgsel. Man har åbenbart også forsøgt at simulere korte tidsrum ad gangen, måske time for time, selvom det ikke er nævnt. Men her har man valgt 1985 som ”vejr-år”, hvilket er lidt pudsigt, fordi vi havde meget færre vindmøller og ingen solceller den gang. Så udregningen af timeproduktionerne bliver helt teoretisk.

Man kigger herefter på bare fem lokale transformerstationer på ca. 10 MW hver, og ud fra dem kan man så nå frem til økonomiske tal for hele nationen, og hermed den sparede 1½ milliard.

Så må vi jo i gang med at finde fidusen. Udgangspunktet er som sagt Energistyrelsens vision, som den er præsenteret i de såkaldte Analyseforudsætninger til Energinet og gengivet her som fig. 1. Vi skal i 2030 have godt 10 GW vindmøller og 20 GW solceller.

Fig. 1: Energistyrelsens plan for elforsyningen i 2030. Figuren er taget fra DNV-rapporten, hvor dens kvalitet er ligeså ringe som her (se også fig. 2). Hvorfor mon dog?

Rapporten oplister derefter i en tabel (tabel 1 her) hvor meget, det fleksible forbrug kan bidrage med. Det er ikke så lidt. Man taler om ”opadgående” fleksibilitet, hvor der enten produceres mere strøm, eller forbrugerne begynder at skære ned. Tilsvarende den omvendte ”nedadgående” fleksibilitet.

Tabel 1: Fleksibiliteten hos forbrugerne. Tv. deres evne til at skrue ned, th. mulighederne for at skrue op. “V2G” er “smart” opladning eller afladning af elbiler.

Af tabel 1 fremgår det, at man regner med at kunne tappe elbilerne for 453 MW, og de kan aftage en tilsvarende mængde. Ved at slukke for opvarmningen af folks huse kan man spare 405 MW, mens de omvendt kan aftage næsten det tredobbelte, når der er noget at få. Største bidrag kommer dog fra de centrale kraftvarmeværker, de kan skrues ned med næsten 2300 MW og omvendt aftage over 4000 MW. I alt har vi fleksibilitet på op til omkring 3,5 GW den ene vej og mulighed for at aftage op til 6,3 GW ekstra. De tal er tæt på hele nationens elforbrug til den tid.

Nu kan man jo ikke slukke for varmen i dagevis, hvis det er koldt udenfor, så rapporten regner med afbrydelser på maks. 12 timer. Derefter skal der noget forsyning på bordet. Og nu bliver det spændende, når vi ikke mere har vores biomassefyrede kraftvarmeværker.

DNV’s ”løsning” – eller fidus – fremgår med al ønskelig tydelighed af fig. 2, der viser hvor store muligheder for udveksling med nabolandene, man forestiller sig, at Danmark har i 2030. Og her er optimismen i højsædet. Jylland/Fyn kan således snildt udveksle næsten 4 GW med Tyskland, både som import og som eksport. Ved siden af kan hele Danmark importere 6 GW fra de øvrige forbindelser, mens man kan eksportere ca. 7 GW.

Fig. 2: Mulige udvekslinger af strøm med udlandet i 2030, i MW. DK1 er Jylland/Fyn, DK2 er Øerne. DE er Tyskland, NO Norge, SE Sverige, NL Holland & GB England.

DNV regner således med, at import og eksport jævner alle variationerne i forsyningen fra sol of vind ud. Man har tilsyneladende ikke gjort sig nogen tanker om, at en Dunkelflaute ofte rammer alle landene på én gang, og så kan Tyskland f.eks. ikke eksportere noget som helst til frysende danske elkunder. Tilsvarende kan Tyskland heller ikke importere en eneste kWh på en solrig sommerdag, hvor solcellerne både i Tyskland og Danmark leverer meget mere, end der er brug for. Og her kan boligejerne ikke hjælpe til ved at skrue op for elforbruget til opvarmning – de har det varmt nok i forvejen.

Vi har jo netop vores biomassefyrede værker for at stive forsyningen af i situationer med elmangel og høje priser. De kan ikke trylles væk bare ved at skrue forbruget ned i et halvt døgns tid.

Skal vi se helt nøgternt på sagen her, så må man konstatere, at EWII har spildt sine penge på den rapport. Den er intet værd i praksis.

Del på de sociale medier

12 Comments

  1. Til Poul Normann Larsen
    Jeg tror du tager fejl.
    Der arbejdes i Energinet og på tværs i Europa med udviklingen af V2G.
    Teknologien,lovgivningen,afregningsmåler m.m.
    Om udviklingen er på plads i 2030 har jeg intet bud på – men det kommer!
    Rapporten.
    Hvordan man vil balancere så store energimængder via samarbejdsforbindelserne er ren fantasi!
    Energinet har allerede i 2025 udarbejdet 2 rapporter – hvor stabiliteten i elsystemet var i fare.

    Lad os nu få bygget de stabile kernekraftværker – til at levere “grundlasten”.

  2. Poul Normann Larsen

    Pludselig er V2G kommet ind i regnestykket !
    Der er mig bekendt ingen planer for at udnytte elbilernes batteri i forbindelse med lagring / styring af elnettet, eller tager jeg fejl?

  3. Michael Johansen skrev : “Straks som man tror sindssygen havde nået toppen, kommer denne rapport så….
    Tak for kaffe. Nåeh nej, den kommer vi nok også til at undvære…” Ja, og det er derfor vi er nødt til at få afsløret den politiserede videnskab. Så længe vi ikke får gjort det, kører pressen videre med løgnen. Narrativets kerne består i at varmen ikke kan måles i CO2 på samme måde som i vanddampe. CO2 er måske nok en drivhusgas, men ikke en ægte en af slagsen. Forvekslingen er bestilt politisk arbejde og indtil vi stiller videnskaben til regnskab for denne ugerning, kører det hele bare videre.

  4. Søren Tafdrup

    En kommentar mere. Dansk Energi og Energinet fik analyseret værdien af fleksibelt elforbrug i 2015, link:
    https://greenpowerdenmark.dk/files/media/danskenergi.dk/dokumenter/2017-07/Analyse19-Smart-Energy-Hovedrapport.pdf
    Fra sammenfatningen: “Den samlede danske samfundsøkonomiske værdi i 2035 ved øget fleksibelt elforbrug er altså 113 mio. EUR/år, hvor systemgevinsten bidrager med 106 mio. EUR/år og besparelser i distributionsnet bidrager med 7 mio. EUR/år. Uden fleksibilitet i udlandet er udbuddet af fleksibilitet mindre og systemgevinsten af dansk fleksibelt elforbrug øges isoleret set fra 97 til 124 mio. EUR/år i 2035.”
    Her er resultatet omkring 840 mio. kr. – og hvis det er i 2015-kr. svarer det vel til omkring 1,1 mia. kr. i dag. Interessant detalje er, at rapporten – logisk nok – udregner større værdi af fleksibelt forbrug, hvis vi afbryder vores udlandssamarbejde og kører ø-drift for Danmark.

  5. Søren Tafdrup

    Nu er Klimarealisterne vel ikke direkte modstandere af fleksibelt forbrug – eller af markedsmekanismer, der gør, at forbrugerne skruer ned, når elprisen er høj og omvendt. Eller at elbilejerne sørger for at lade, når prisen er lav, og måske endda investerer i 2-vejs ladere, så de også kan tjene en skilling på at levere el, når prisen er høj.
    Derfor, hvis man nu tager de positive briller på, har rapporten så peget på nogle muligheder, som vi helt logisk skal forfølge?

  6. claus beyer

    Søren, ved du, hvor meget EWII har betalt for denne værdiløse rapport?

  7. Michael Rasmussen

    Det er jo netop det som er hele sagens kerne.
    Det drejer sig ikke om elforsyning, klima eller virkelighed, men om at rage penge til sig i vindmøllegudens navn.
    I stedet for at skulle bruge sin tid på besværligt arbejde med at skabe noget af værdi, er det meget nemmere at “forske” i noget som kan fordrejes til at have noget med klimaet at gøre, eller skrive værdiløse opdigtede rapporter som skal give et forudbestemt resultat.
    Money for nothing…

  8. Michael Johansen

    Straks som man tror sindssygen havde nået toppen, kommer denne rapport så….
    Tak for kaffe. Nåeh nej, den kommer vi nok også til at undvære…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*