Igennem flere år har vi til stadighed hørt, at solcellerne leverer den billigste energi af alle kilder, og at priserne bare hele tiden er faldet. Optimismen har været i top, og årsagen til udviklingen i priserne er efter sigende, at kineserne bare er blevet dygtigere og dygtigere til at fremstille dem.
Netop kineserne, fordi det er jo i Kina, at stort set alle solceller produceres i dag. Hele den europæiske og amerikanske industri er blevet totalt udkonkurreret. Så heller ikke her blev det rigtigt til noget med alle de grønne jobs.
Imidlertid har der i det seneste år været en del rygter om, at ikke alt er vel i den kinesiske solcelleindustri. Det har Eric Worrall kigget nærmere på i en artikel på WUWT.
Og det ser ikke godt ud.
JA Solar forudser et tab for aktionærerne på 4,5-4,8 milliarder kinesiske yuan (CNY), svarende til godt 4 milliarder danske kroner. Årsagen siges at være hård konkurrence pga. en kraftig udbygning af produktionskapaciteten i branchen.
TCL Zhonghuan forventer et tab i 2025 på 8,2-9,6 milliarder CNY (8,5 mia. kr.) hvor tabet i 2024 var 9,8 mia. CNY. Igen nævnes det, at der er for stor kapacitet til fremstillingen.
JinkoSolar giver ikke noget bud for hele 2025, men de første 3 kvartaler havde man en omsætning på 48 mia. CNY og et tab på knap 4 mia. CNY.
Trina Solar giver også tal for de første 3 kvartaler. Omsætningen var 50 mia. CNY, hvilket er en nedgang på 21% i forhold til samme periode i 2024. Tabet i 2025 er for de tre kvartaler knap 4 mia. CNY.
Endelig er der silicium-fabrikanten Dago New Energy, der igen forventer tab i 2025. De første 3 kvartaler havde en omsætning på 3,2 mia. CNY med et tab på godt 1 mia. Dog så tredje kvartal med et lille overskud noget bedre ud end de to foregående.
Worrall tager fat i påstanden om, at det er præsident Trump, der med sit stop for grøn omstilling er hovedansvarlig for de kinesiske kvaler. Det holder dog nok ikke til en nærmere analyse.
Faktum er, at det kinesiske erhvervsliv på mange måder er det Vilde Vesten. De ansvarlige satser stort, låner hobevis af penge med en tvivlsom sikkerhed. Lokale myndigheder bakker dem op, fordi man ønsker at tage sig godt ud i forhold til centralregeringen i Beijing, der til stadighed efterlyser økonomisk vækst.
Solcelleindustrien har således i meget høj grad fokuseret på væksten, udbygget produktionskapaciteten og så sænket priserne for at holde afsætningen oppe. Det er de fortsat med, selvom cellerne reelt blev solgt med tab.
Tilsvarende gør sig gældende inden for den kinesiske batteri-produktion. Her har myndighederne for nyligt indkaldt en stribe producenter for at indskærpe, at de skal holde sig inden for forretningsmæssig fornuft. Ingen ”blinde” investeringer, eller forsøg på konkurrence med ultralave priser, som ikke giver nogen fortjeneste. Den slags opførsel kan føre til et forvredet marked og indebære sikkerhedsrisici.

Myndighederne vil nu gribe til skærpet opsyn af branchen, bl.a. for at forhindre salg af varer med tab, sikring af kvaliteten og stop for tyverier af patentrettigheder.
Alt i alt kan man forvente, at disse initiativer vil føre til højere priser på batterierne i fremtiden. Det samme gælder selvfølgeligt solcellerne.
Det samme Vilde Vesten har præget den kinesiske bilindustri, hvor der er blevet produceret millioner af elbiler, der pga. lave priser truer med bl.a. at oversvømme f.eks. Europa. Regeringen har indtil nu brugt mere end 230 mia. CNY til støtte til branchen, og resultatet har været en stribe af producenter, der er dukket op af ingenting og leverer billige biler (BYD var således oprindeligt i batteribranchen). Der er p.t. over 100 producenter – af biler og dele til biler, der konkurrerer på det kinesiske elbilmarked. Der har været endnu flere, men mange er allerede gået fallit, eller har forladt branchen. Konkurrencen har været benhård, og tit sælges bilerne uden fortjeneste eller endog med tab. Mange af producenterne er nu en underskudsforretning. Det forventes, at der inden for få år kun vil være måske 50 producenter tilbage, og kun 15-19 bilmærker vil overleve.
Det betyder nok også, at kinesiske elbiler ikke kan forventes at se yderligere prisfald, når de nuværende lave priser, som for solcellernes og batteriernes vedkommende, er et resultat af usund økonomisk styring, frem for reelle teknologiske fremskridt.







Den kinesiske stat kan jo fint finansiere underskuddene i en årrække. Og når de udenlandske konkurrenter på et tidspunkt er kvast, så hæver de priserne. Så er markedet deres.
Overkapacitet i produktionsleddet betyder, at producenterne har været for optimistiske, og lave priser nu, og højere priser på lidt længere sigt. Men det beviser ikke, at økonomien ikke hænger sammen på langt sigt – men jeg tror ikke, at den gør det.
BYD kører vist med overskud. Resten af den kinesiske bilindustri kører samlet med enormt underskud, som finansieres af børsen og staten (mest). Den holder ikke længe, selv i totalitære systemer.
“Resten af den kinesiske bilindustri kører samlet med enormt underskud, som finansieres af børsen og staten (mest). Den holder ikke længe, selv i totalitære systemer”
– Kinas industripolitik er (efter sigende) med overlæg baseret på mange opstarter, efterfulgt af et udskilningsløb med mange konkurser…samt slutteligt ‘survival of the fittest’! 😎