Her er et opgør med hele sammenkædnings-”videnskaben” skrevet af Robert Vislocky og offentliggjort på WUWT. Sammenkædningen har kronede dage i vores tid, hvor enhver orkan, oversvømmelse eller naturbrand kan påvises at være blevet (meget) værre som følge af den globale opvarmning.
Det får, som et sidespring, undertegnede til at tænke på, at man tit taler om ”klimaforandringer” som årsagen, men de kan jo ikke i sig selv foranledige noget som helst. Hvis det regner mere på Als, end det har gjort, så har klimaet her forandret sig, men det er jo ikke årsagen til den yderligere nedbør.
Tilbage til Vislocky, der tager udgangspunkt i al virakken omkring orkanen Melissa, 2025-sæsonens sidste og samtidigt mest ødelæggende orkan i Atlanterhavet. Sidste år var jo ellers uden de store skader, ikke en eneste orkan gik i land i USA – for første gang i ti år – og de fleste af de andre forblev ude på havet og anrettede minimale skader. Men så kom Melissa, og så kunne medierne svælge i, at den f.eks. var 7-10% kraftigere pga. klimaforandringerne den globale opvarmning. Det måtte jo være det varmere havvand, der gjorde forskellen. Så beviskæden er klar. Menneskeskabte CO2-udledninger fører til højere global temperatur, der fører til varmere hav, der tilfører mere energi til orkanen, der bliver mere ødelæggende og derefter bliver emnet for rædselsberetninger i medierne, der endeligt giver grundlag for smarte advokaters sagsanlæg mod de store olieselskaber, der helst skal dømmes til at udbetale store beløb til … tja, et eller andet.
Folkene bag sammenkædningsstudierne lægger ikke skjul på, at de enkelte rapporter skal hurtigt ud, og derfor er der ikke tid til nogen fagfællebedømmelse. Men de påstår så, at deres metoder er blevet beskrevet i fagfællebedømte artikler, og dermed skulle kvaliteten være helt på plads.
Men Vislocky gør opmærksom på, at hvis man kun kigger på de områder, der faktisk blev berørt af en orkan, så forsømmer man at kigge på alle de steder, hvor der ikke skete noget, selvom de i princippet jo er ramt af de samme ”klimaforandringer”. Det kunne jo faktisk være tilfældet, at den højere globale temperatur havde medvirket til at forhindre eller svække andre orkaner. Den tanke har også Roger Pielke Jr., været inde på.
Vedr. ideen med at kigge på et enkelt tilfælde skriver Vislocky:
Som det er lige nu, så er sammenkædnings-videnskab for en enkelt begivenhed det samme som hvis man foretager en obduktion af ét offer, der døde som følge af en allergisk reaktion på en vaccine og derefter konkluderer, at vaccinen forårsager en overdødelighed. Der er ingen tvivl om, hvorfor personen døde eller den metode, der blev brugt til at fastslå dødsårsagen. Men sådan en overfladisk analyse er ikke meget værd, fordi vaccinens totale effektivitet (til at forhindre andre dødsfald) ikke er taget med i betragtning.
Ideen om at den globale opvarmning faktisk kunne tænkes at føre til færre orkaner, vil nogen nok finde helt absurd. De tror på den simple sammenhæng mellem mere energi i havet, der giver mere energi til orkanerne. Men Vislocky påpeger, at der er mekanismer i forbindelse med den globale temperaturstigning, der faktisk kan stabilisere atmosfæren og modvirke den ekstra energi til stormene, som ellers findes i sammenkædningsstudierne. Det er jo velkendt, at de relativt højere temperaturer i Arktis giver en mindre temperaturforskel mellem troperne og polar-egnene og den medfører f.eks. svagere koldfronter i områderne midt imellem. Det er muligvis grunden til, at de kraftigste tornadoer i USA har været faldende i antal lige siden 1950-erne.
Pointen er, at der er en hel stribe mekanismer i klimaet, hvor den globale opvarmning kan have indflydelse på orkanerne. Nogle kan gøre dem værre, mens andre vil svække dem. Men det kræver studier af mange orkaner over lang tid, og ikke bare analyser på et enkelt tilfælde.
Klimamodellerne er ikke til megen hjælp her, fordi de slet ikke kan simulere dannelsen af orkaner, hvor, hvornår og hvordan.
Så der er ikke nogen vej uden om. Man må kigge på et større statistisk materiale, dvs. en hel stribe orkaner over en længere årrække. Her er der en række muligheder, og fig. 1 viser to forsøg. Man kigger her på den såkaldte ”akkumulerede” energi, hvor man ganger styrken af orkanen sammen med antallet af dage, den huserer, og derefter lægger tallene sammen for alle orkanerne. Det siger noget om den totale energi, der har været involveret, f.eks. over hele året, og derved kan man lettere se, om der har været en udvikling over en længere periode.
Fig. 1 viser øverst den akkumulerede energi for den Nordlige Halvkugle (NH) siden 1971. Her ser det ud til, at der har været en let stigning frem til nu. Men nederst ser vi den samme kurve, denne gang fra 1981 og fremefter, både for NH og globalt. Her ligner det lette fald. Heraf bliver det tydeligt, at valget af tidsperiode er meget afgørende, og generelt siger man jo længere desto bedre. Men også her kan det snyde, fordi registreringen af orkaner før satellitternes tid var mere mangelfuld, der er givetvis mange, der blev født og udlevede deres tid ude over havet, og de blev slet ikke opdaget.
Men herudover kan man fra fig. 1 konkludere, at de seneste 20-30 års kraftige globale opvarmning ikke har haft nogen synlig effekt på orkanerne. Derved sættes hele sammenkædnings-industrien i et lidt tvivlsomt lys.
Vi ser her endnu et eksempel på, hvordan klimahysteriet driver grene af videnskaben længere og længere væk fra realiteternes verden. Det er politiske hensyn – troen på klimakrisen – der styrer hvad ”forskningen” skal konkludere, og resultaterne er som oftest givet på forhånd. Det er ikke rigtig videnskab, men snarere spild af tid og ressourcer. Hvor længe skal det blive ved?
Danish
Faktisk lavede jeg for nogen tid siden en beregning af akkumuleret KINETISK (!!!) cyklon energi fra landgående kategori3+orkaner over USA, vha data fra :
https://www.nhc.noaa.gov/data/#hurdat
Tekstfilen Hurdat2 indeholder alle de nødvendige oplysninger, om vindhastigheder, Geo-koordinater mv., så det er muligt at trække data ud fra landgående kategori3+ USA-orkaner.
https://www.aoml.noaa.gov/hrd/hurdat/hurdat2.html
Jeg bruger udtrykket “akkumuleret KINETISK (!!!) cyklon energi “, men det ville vel være mere korrekt at bruge betegnelsen “Power Dissipation Index”, der giver et mere korrekt billede af orkanernes faktiske fysiske energi ( jvf Betz’ lov )
https://journals.ametsoc.org/view/journals/clim/25/2/jcli-d-11-00146.1.xml
Jeg har valgt landgående kategori3+ fordi sandsynlighedem for at sådanne skulle have undgået nogens opmærksomhed er lille, selv tilbage i 1800-tallet!
Og jeg har kun medregnet de tidspunkter hvor vindstyrken rent faktisk har været over 96 knts ( 33 m/s ), og har været inde over land.
Eksempel :
Orkanen Katrina havde d. 29/8 2005 kl 12:00 denne registrering i Hurdat2 :
20050829, 1200, , HU, 29.5N, 89.6W, 110, osv.
Da geo-koordinaterne “, 29.5N, 89.6W,” er inde over land, bliver energien fra den registrerede vindhastighed, 110 knts, ( > 96 ) medregnet for året 2005.
Jeg mener at man med disse forudsætninger godt kan lave en sammenligning med data der går helt tilbage til 1850. Vindstyrker på 33 m/s og derover er jo ikke noget man sådan lige undgår at bemærke, heller ikke tilbage i 1800-tallet!
https://www.dropbox.com/scl/fi/9j1xt69bgnmxdp3el4ncv/h3.jpg?rlkey=h0zgzoh72dybqdahvowz43hz6&dl=0
Den orange 30-års smooth-graf viser tendensen henover peioden, og jeg synes ikke der kan herske nogensomhelst tvivl om at vi pt. ser en stigende tendens
Faktisk er den årligt afgivne kinetiske cyclon energi over USA fra det Atlantiske bassin næsten fordoblet siden det seneste maximum tilbage i 40’erne.
Og ja, 2025, som endnu ikke er registreret i Hurdat2, havde ingen landgående kategori3+ orkaner, og det kan da godt være at AMOC-havstrømmenes indflydelse på orkan-dannelse netop har toppet, så vi i de kommende år (-tier) oplever faldende tendens igen.
Lad os se!
Du har nok stadigvæk et problem med at fastslå dels styrken af orkanerne (større eller mindre end kat. 3) når vi går 100 år tilbage i tiden, og tilbage før 1900 var f.eks. Florida meget tyndt befolket og en orkan eller tre kunne sagtens have smuttet ind uden at blive opdaget.
Din kurve er også interessant, idet det jo kun er de seneste 7 år, der stikker ud (ekskl. 2025). Før dem havde vi også masser af CO₂ i luften og global opvarmning, men ingen effekt på orkanerne, tilsyneladende. Tværtimod, der var en periode på 10 år helt uden kraftige orkaner, der gik i land.
Så du kan i virkeligheden næppe konkludere ret meget på din kurve.
Din gode ven, Robert Vislocky, Ph.D., refererer selv til denne NOAA-side :
https://www.aoml.noaa.gov/hrd/hurdat/All_U.S._Hurricanes.html
hvor man til slut kan læse :
Additional Note: Because of the sparseness of towns and cities before 1900 in some coastal locations along the United States, the above list is not complete for all states. Before the Gulf of Mexico and Atlantic coasts became settled, hurricanes may have been underestimated in their intensity or missed completely for small-sized systems (i.e., 2004’s Hurricane Charley). The following list provides estimated dates when accurate tropical cyclone records began for specified regions of the United States based upon U.S Census reports and other historical analyses. Years in parenthesis indicate possible starting dates for reliable records before the 1850s that may be available with additional research:
—–
Florida-northwest > 1880
Florida-southwest > 1900
Florida-southeast > 1900
Florida-northeast > 1880
—–
Så man kan vel med nogen ret påstå at nogen Florida orkaner kan have undgået nogens opmærksomhed ( omend kat3+ ikke er særlig sandsynlig )
Men det fremgår da ihvertfald ret tydeligt i tabellen, at staten Florida nævnes flere gange i kolonnen “States Affected and Category by States”, bla. året 1851 med orkanen “Great Middle Florida”!
Faktisk har jeg optalt hele 43 Florida-registreringer før år 1900, hvoraf 10 endda er kat3+. Korriger mig hvis jeg har talt forkert!
Så de har da ikke siddet og snorksovet hele tiden!
Der er jo ikke tale om at “snorksove”, men derimod er faktum jo, at selv en kraftig orkan ikke fylder meget i landskabet, og i udkanten vil de få mennesker, der måtte have været til stede, formentligt blot have syntes, at det var en dag, hvor det blæste og regnede meget. Nok om det.
Det er jo ikke sådan lige at forklare hvor meget en kraftig orkan fylder i landskabet, men en typisk kategori 3 orkan har en diameter på 300-600 kilometer eller større, hvoraf området med kraftige vinde har en diameter på flere hundrede kilometer. Mere end Floridas “bredde”.
I midten af 1800-tallet var Floridas befolkningstal godt 80.000, og jeg anser det altså bare for temmelig usandsynligt at nogen af disse kunne finde på bare at betegne en kat3+ orkan som ” en dag hvor det blæste meget”. Uanset hvorhenne de så end måtte have opholdt sig i Florida “mens det blæste ret meget”!
Og det fremgår jo da også ret tydeligt af NOAAs optegnelser, 43 i alt!
I øvrigt skal jeg da for god ordens skyld lige påpege, at bare fordi der ikke har været landgående orkaner i 2025, betyder dette ikke at der ingen orkaner har været i det nordatlantiske bassin.
Grunden til at jeg kun regner med landgående er, at statistikken så er mere dækkende. I 1800-tallet var man jo ikke så gode til at regsitrere orkaner der ikke gik i land.
Det giver mulighed for bedre at sammenligne nutidens data med de tidligste data.
Men at der i ti-året 2006-2016 ikke har været landgående kat3+’ere kan man vel så bare betegne som et held.
I sidste ende er det jo et spørgsmål om sandsynligheden for at noget sker.
Og jeg synes ikke der kan være tvivl om, at sandsynligheden for landgående kat3+’ere er større i dag, end da man begyndte systematisk at registrere orkaner i midten af 1800-tallet!
Nu er den “diameter”, du taler om jo hele vejen ud til kanten af den store hvide sky, men derude er vindhastigheden jo ikke så voldsom. Selve området med orkanvindstyrker er meget mindre, måske kun 100 km fra øjet.
80.000 mennesker i et område så stort som Florida er jo ingenting, især ikke fordi de har været klumpet sammen i få områder, resten var beboet af alligatorer. Og jeg vil fastholde, at på afstand er det helt umuligt at stå på jorden med sin musket og gætte på orkanens kategori.
Og så er det interessant, at hvis man har ti år uden orkaner, så er det “held”, mens syv år med lidt mere aktivitet er “klimaforandringer”.
Og hermed slutter debatten.