Hvem tror han, at han snyder?

Mediet Klimamonitor havde en overskrift, hvor det med stor fanfare blev kundgjort, at energiselskabet European Energy i de kommende år vil starte et nyt forretningsområde, hvor de fra ”egne energiparker” vil levere strøm direkte til datacentre. Desværre er resten af artiklen bag den sædvanlige betalingsmur, men det lykkedes at finde en komplet artikel hos Børsen, og her kan man læse nærmere om den fantastiske idé.

Overskriften lyder:

Energiboss øjner ny forret­ning i datacentre

Derefter kan man læse følgende citat fra direktøren i energiselskabet:

“Datacentre er helt klart en af de meget sultne kundegrupper. Deres behov udvikler sig hurtigere, end det vi ser i traditionelle industrier,” siger Knud Erik Andersen, topchef i European Energy.
European Energy undersøger nu, hvordan datacentre kan placeres side om side med selskabets større energiparker.
Det kan gøre det både billigere og hurtigere at forsyne datacentrene med strøm, fordi elektriciteten kan leveres direkte fra eksempelvis solparker i stedet for via det pressede elnet, hvor nye tilslutninger i dag kan tage flere år.
Samtidig behøver datacentre ikke en ny nettilslutning, men kan kobles på samme opkoblingspunkt som energiparkerne.

Det er jo interessant. Strømmen skal komme direkte fra solcelleparkerne. Derved sparer man de bøvlede forbindelser til det øvrige elnet. Dvs. dem skal man jo have alligevel, men ideen er, at solcelleparken og datacentret kan deles om én. Hertil kommer yderligere en fordel for European Energy:

For European Energy rummer modellen også en mere stabil økonomi. Datacentre indgår typisk flerårige aftaler om køb af store mængder strøm, hvilket kan give større sikkerhed i selskabets projekter.

Det lyder jo godt. I 2025 var priserne på solcellestrøm midt på dagen om sommeren uhyggeligt lave eller ligefrem negative, pga. en voldsom overproduktion både her i Danmark og i Tyskland. Nu kan datacentret aftage strømmen til en fastlagt pris, der er meget mere gunstig. Topchefen uddyber:

“Når vi laver lange strømaftaler, ved vi, hvad vores indtjening er i mange år frem. Det giver bedre muligheder for at få bankerne til at finansiere projekter, fordi de kan se, hvordan de lån bliver betalt tilbage.”

Børsen beretter, at European Energy i fremtiden forventer, at 10% af deres salg bliver til datacentre. Det generer voldsomt, at Energinet ikke kan udbygge elnettet hurtigt nok, og her er så løsningen på det problem.

Ideen lyder jo overbevisende nok. Solcelleparkerne producerer en masse strøm og datacentrene har brug for en masse strøm, så hvorfor ikke parre de to?

Børsens journalist har tilsyneladende glemt at spørge om, hvad der skal ske, når Solen går ned om aftenen. Et datacenter skal jo have en kontinuerlig og ultrastabil forsyning, døgnet rundt, året rundt. Det harmonerer meget dårligt med den sædvanlige forsyning fra solceller.

Fig. 1 viser et tænkt eksempel, hvor en solcellepark er koblet sammen med et datacenter. Tallene for produktionen fra Solen er baseret på Energinets statistik for Danmark i 2025. Solcellernes samlede årlige produktion matcher i dette eksempel netop datacentrets årlige forbrug. Det betyder, at med et gennemsnitsforbrug på 100 MW på datacentret, vil solcelleparkens kapacitet skulle være omkring 750 MW.

Det ser jo broget ud. Fig. 2 viser et udsnit for juli måned, hvor solcellernes produktion topper. Her har man stort set hver dag en del timer, hvor produktionen langt overstiger datacentrets forbrug; op til 600 MW overskud kan man få midt på dagen. Med mindre European Energy har tænkt sig at kassere den strøm, så skal den vel stadigvæk sendes ud på markedet til de meget lave priser – og der bliver stadigvæk brug for en opkobling til nettet på de ca. 600 MW.

Men hver nat leverer solcellerne som bekendt ingenting, og her skal datacentret så have alle sine 100 MW fra nettet. Men den påkrævede forbindelse er kun de 100 MW, så ideen med at spare på kablerne holder vist ikke rigtigt.

Fig. 3 viser tilsvarende situationen i december måned, hvor produktionen fra solcellerne i de fleste af dagene på intet tidspunkt når op på at dække forbruget. Her skal datacentret trække på Energinet 24 timer i døgnet, og langt de fleste timer med alle 100 MW.

Man må nu spørge sig selv om, hvorvidt European Energy-chefen overhovedet er klar over, at det forholder sig således? Hans idé med at koble datacentre og solcelleparker sammen giver kun meget lidt mening, og der vil stadigvæk være en stor belastning af elnettet, både i den ene og den anden retning. Hertil kommer, at solcellernes økonomi næppe forbedres ret meget, da kun en mindre del af strømmen kan leveres til den rare aftalte pris med datacentret.

Hvad mon motivationen overhovedet er for at komme med sådant et forslag? At tage sig godt ud i offentligheden eller måske bane vejen for yderligere statstilskud?

Vi ved det ikke.

Tekniske noter:

• Måske er tallene her generelt store, mht. datacentrets forbrug, men man kan jo bare dividere med en eller anden faktor. Billedet forbliver det samme. Man kunne også vælge at ændre på solcelleparkens størrelse, så den enten leverer mere eller mindre end datacentrets årlige forbrug. Heller ikke det vil hjælpe på billedet. Har solcelleparken en højere kapacitet, skal der leveres endnu mere billig strøm til nettet. Er kapaciteten lavere, skal datacentret købe mere strøm fra nettet, f.eks. om vinteren.

• Man kunne tænke sig at kombinere solcellerne med batterier. Det så vi på for nyligt – og det vil fordyre strømmen betydeligt, samtidigt med at problemerne om sommeren bliver en smule mindre, mens der ingenting sker om vinteren.