I lang tid var elselskabet EWII’s batteri på Bornholm Danmarks største, med en kapacitet på 43 MWh. Men nu er rekorden slået, i forbindelse med en solcellepark ved Kvosted, nær Viborg, er der her ved årsskiftet færdiggjort et batterianlæg på hele 200 MWh. Effekten er 50 MW, og batteriet vil således dække 4 timers leverancer på det niveau.
Solcelleparken er på 101 MW kapacitet og den skulle efter sigende levere strøm nok til 18000 husstande.
Investor i både solceller og batteri er European Energy, der efterhånden står for en væsentlig andel af den landbaserede ”vedvarende energi” i Danmark. Da batteriet blev sat i drift, udsendte European Energy en pressemeddelelse, som alle medierne bare efterfølgende har skrevet af. Der nævnes ikke noget om investeringsprisen, som ellers kunne være af betydelig interesse – og ingen medier har tilsyneladende spurgt til den. EWII’s 43 MWh batteri kostede 150 mio. kr., svarende til 3500 kr./kWh. Med den pris vil investeringen i Kvosted-batteriet nå op på 700 mio. kr. Det giver en årlig udgift til renter og afskrivninger på måske 70 mio. kr.
Solcelleparken kan forventes at levere godt 100 mio. kWh pr. år, så batterierne vil belaste strømprisen med ca. 70 øre/kWh. Hvis det er lykkedes Kvosted at få sit batteri lidt billigere, så kan man udregne en tilsvarende lavere merpris på strømmen, men den vil holde sig i niveau med markedsprisen for elektricitet på godt 60 øre/kWh, så vi taler reelt om en fordoblet pris.
Officielt skal batteriet tjene til at udglatte produktionen fra solcellerne for derved at aflaste elnettet fra de værste svingninger, og samtidigt sikre kunderne en stabil forsyning. Hvordan mon det vil gå?
Fig. 1 viser forsyningen fra en 101 MW solcellepark (omregnet fra tal for hele Danmark i 2024) i juni måned, sammen med det tilsvarende omtrentlige forbrug fra 18.000 husstande.
Man ser, hvordan der er et kolossalt overskud af strøm fra solcellerne hver dag, men selvfølgeligt underskud hver nat. Det er dog noget, batteriet kan klare, fig. 2 viser mængden af strøm lagret på batteriet gennem måneden.
Her fremgår det, at batteriet forbliver tæt på helt fyldt op det meste af tiden, og derfor dækker det snildt hullerne i forsyningen fra solcellerne. Men man ser også, at der er mange timer, hvor batteriet er helt oppe på en beholdning på 200 MWh, og i de timer kan det selvfølgeligt ikke aftage strømmen, der derfor i stedet må sendes ud i elnettet. Sammenlagt for måneden drejer det sig om knap 12.000 MWh, eller ca. 2/3 af solcellernes produktion.
Vi kunne således godt hægte flere forbrugere på systemet og stadigvæk sikre strøm til alle. Men det ville kun gå godt i sommermånederne, fig. 3 viser situationen i december. Her producerer solcellerne i mere end 99% af tiden ikke nok til at dække de 18.000 husstandes behov. Tilsammen over hele måneden dækker de kun 10% af forbruget, og derfor skal der skaffes 7000 MWh udefra.
Så reelt gør batteriet ikke den store forskel for Kvosted solcellepark. Man mangler dyr strøm om vinteren og skal om sommeren forære store mængder væk til lave priser, eller det, der er værre. Så hvad har investoren, European Energy dog tænkt på?
De har tænkt, og de er slet ikke så dumme. Batterier kan kontrolleres, i modsætning til sol og vind, og derfor kan de bruges til at sælge de såkaldte ”systemydelser” til Energinet. Det er noget, der er brug for i en elforsyning med store mængder af utilregnelig sol og vind. Aktørerne kan dag for dag indgå aftaler med Energinet om, at de er til rådighed med en given mængde strøm på et fastlagt tidspunkt, enten til leverance, eller som reserve, der kan kaldes ind med kort varsel. Strømmen til batteriet behøver naturligvis ikke at komme fra solcelleparken, ejeren kan lade op fra nettet, når priserne er passende lave.
Systemydelser er ved at udarte sig til en lukrativ forretning for aktørerne, fordi Energinet betaler dyrt for de leverede kWh eller for at få garantierne. Systemydelser kan i øvrigt også gå den anden vej, en forbruger kan tilbyde at slukke for sin installation, f.eks. en større elkedel i et varmeværk. Systemydelser er en hastigt voksende forretning, som det fremgår af fig. 4 fra Energinet.
Alt det her koster naturligvis i sidste ende penge, og de betales af elkunderne (eller skatteyderne). Samfundet bliver ikke rigere på nogen måde.
Danish
Bare fordi anlægget på Bornholm kostede 3500 kr pr kWh betyder det ikke at det nye anlæg koster nær det samme, batterierne er jo faldet meget i pris, og det virker også lidt mystisk at batteriet på Bornholm koster 3500/kWh når prisen på kun batteriet for en helt almindelig forbruger med moms oven i endda, kunne få til under 1500 kr/kWh på færdiggørelsestidspunktet, det kan være batteriparken var bestilt lang tid i forvejen og prisen derfor var derefter, men den nye park har forhåbentlig fået nogen bedre priser.
Mon ikke der dukker masser af nye store batterier op den kommende tid, nu da prisen er faldet så meget.
Du glemmer, at et batteri i stor skala indebærer en masse installationer omkring battericellerne, strømmen skal samles, af- og opladning skal styres og batterierne skal have køling. Det indebærer bl.a. en masse kobberledninger, og kobber falder ikke i pris p.t. De 3500 kr./kWh er EWII’s egne tal. Måske er batterier i stor skala blevet lidt billigere nu, jeg ved det ikke, men det er usandsynligt at de skulle være kommet ned på f.eks. det halve – eller at de vil falde yderligere af betydning i fremtiden.
Enig i installationerne koster penge, men hvis 200mwh batteri koster 200 mil, så skulle installationer koste 500 mil, og det lyder meget højt sat.. jeg tænker det endelig beløb er langt lavere, der bliver jo også mere know how jo flere batterier der laves.
Det er da absolut tænkeligt, at udenomsværkerne omkring batteriet faktisk udgør broderparten af investeringen. Hvis en battericelle kan lagre 10 Wh, så vil et 200 MWh batteri bestå af 20 millioner celler, der alle skal forbindes og bringes til at spille sammen. Det er ikke så enkelt.
El-forbrugerne og skatteyderne betaler.
Dit regnestykke er utvivlsomt rigtigt. Men det er desværre ikke relevant. Hvis man kan lave et regnestykke, som viser, at projektet kan gavne klimaet, så skal det bygges. Sådan er det I EU i 2026. Desværre.
Der er mange, herunder IPCC, der kan lave alverdens regnestykker, der kan få lige det svar, der ønskes. Det gør det heldigvis ikke mindre forunderligt. Et regnestykke, som du forestiller dig med en efterfølgende handling, har ingen betydning for klimaet. Klimaet er ligeglad.