I løbet af 2025 havde vi en lille serie, hvor vi hver måned kiggede på udviklingen i de danske elpriser time for time. Det var et interessant studie, da priserne svinger meget, og man kan i et vist omfang afdække, hvorfor de gør det, og dermed kaste yderligere lys over konsekvenserne af den grønne omstilling. Men så forsvandt pris-data fra Energinets hjemmeside, og først for nyligt erfarede undertegnede hvorfor. Energinets side leverer en fantastisk masse data vedr. elforsyningen, time for time. Her var også elpriserne medtaget, men så skete der det, at man pr. 1. oktober besluttede sig til, at elpriserne ikke mere skulle fastlægges time for time, men derimod hvert kvarter.
Derfor skal man nu til en alternativ side hos Energinet for at få prisdata. De leveres med værdier hvert kvarter, og det er selvfølgeligt en smule bøvlet at få dem omregnet til timepriser, så de kan sammenstilles med de øvrige data. Men det kan da lade sig gøre.
Men er det virkeligt nødvendigt at arbejde med priser kvarter for kvarter? Det er det åbenbart, når elselskaberne i Europa skal have hele puslespillet til at gå op, så der altid er strøm i folks stikkontakter. På fig. 1 er vist priserne for en enkelt dag i 2025, her ser man, hvordan der kan være store variationer mellem hver 15-minutters-periode.
Fig. 2 viser priserne i årets sidste tre måneder, stadigvæk store udsving fra time til time og også betydelige variationer mellem dagene. Man bemærker de første dage i oktober, hvor der var meget lave priser, hvilket er lidt usædvanligt så sent på året, hvor solcellernes leverancer er faldet kraftigt i forhold til om sommeren. Den danske produktion fra solceller og vindmøller var mindre end forbruget i de dage (3-5. oktober), så det kan ikke være forklaringen på lave og negative priser.
Årsagen skal givetvis findes i Tyskland, hvor man netop i de dage fik et kolossalt udbytte fra vindmøllerne, hvor Tyskland jo har installeret en meget stor overkapacitet, der dog sjældent giver imponerende mængder af strøm. Men fig. 3 viser situationen i den første uge i oktober og her ser man, hvordan møllerne når helt op til 48 GW strøm leveret – ud af et indenlandsk forbrug på 54 GW. Så der har været masser af eksport fra Tyskland, og det har presset priserne i bund.
Tilbage til Danmark. Fig. 4 viser strøm-timepriserne for hele året. I ny og næ når priserne op over 3 kr./kWh, men kun som kortvarige toppe i enkelte timer.
Til gengæld når man ved mange lejligheder under nul, især i foråret og tidligt på sommeren. Fig. 5 viser antallet af timer med priser under nul for de to zoner, Danmark er opdelt i. I Jylland/Fyn (”DK1”), der jo er tæt forbundet med Tyskland, nåede man op på næsten 450 timer med negative strømpriser. Det har været en alvorlig bet for ejerne af vindmøller og (især) solceller i den del af landet. Sjælland og øerne (”DK2”) slap lidt billigere, med kun godt 250 timer med negative priser.
Strømprisen varierede en hel del over året, som det fremgår af fig. 6. Billigst var juni måned med 43 øre/kWh i gennemsnit, mens februar lå på det dobbelte: 86 øre/kWh.
Der har været megen snak om, at en udbygning med solceller og vindmøller vil medføre billigere elpriser, fordi de to kilder kan fremstille en kWh billigere end alle andre. Lande som Danmark og Tyskland har udbygget voldsomt med sol og vind siden 2010, og det burde jo så resultere i, at de årlige gennemsnitspriser på strømmen bliver billigere med årene. Det er imidlertid ikke, hvad vi har set i praksis, som det fremgår af fig. 7.
Billedet bliver noget mudret af krisen i 2022 som følge af Ruslands overfald på Ukraine og den medfølgende energikrise. Her stak elprisen helt af, og i gennemsnit lå den på 1,60 kr./kWh det år. Men nu er der gået tre år, og priserne har stabiliseret sig på et leje på knap 60 øre/kWh. I 2024 var prisen 53 øre, mens den i 2025 nåede op på 61 øre/kWh.
Det er nu interessant at sammenligne de priser med situationen før Ukrainekrigen, og her ser man, at vi – med betydeligt færre solceller installeret – havde væsentligt lavere elpriser, i perioden 2010-2020 lå de imellem 18 og 38 øre/kWh, dvs. nede omkring halvdelen af det nuværende niveau.
Det er tydeligt, at man ikke på nogen måde kan forvente lave elpriser, selvom man får en stor del af elforsyningen dækket med solceller og vindmøller, snarere tværtimod.
Høje og stærkt varierende elpriser er en af konsekvenserne af den grønne omstilling, og den koster i stigende omfang samfundene dyrt. Måske er det på tide at genoverveje tanken om, at et moderne samfund skal forsynes med energi fra solceller og vindmøller?
Danish
De kWh-priser på omkring 60 øre er jo slet ikke i nærheden af det vi betaler som private forbrugere. Jeg aflæste min Elmåler ved start og slutdag-2025 ..sammentalte bank-indbetalinger og fandt en kWh pris på 3,90 kr. I snit. Mit forbrug er ret lavt da jeg laver mad i brændeovnen og undgår de høje kl.17- priser. Der er vist nogen der har taget for sig af andre retter..vil jeg tro. Måske er den slags ekstra energi-profit forbundet, på en eller anden måde, til de tabsgivende grønne drømmerier, hvor det foreløbig er den store DJØF- hær der, scorer kassen?
Energinets priser er rene elspotpriser uden tariffer, skatter og afgifter. Derfor betaler man som privat forbruger meget mere. Dine priser synes dog høje, jeg har Norlys som leverandør og betaler på timebasis. Her bliver gennemsnittet for hele 2025 ca. 2,50 kr. Det tal er dog inkluderet et noget uigennemskueligt nedslag, fordi jeg har el som varmekilde (varmepumpe).
Det bliver interessant at se, hvor meget vores elregninger bliver reduceret, når nu elafgiften på 75 øre/kWh bortfalder. Det er jo nok ikke hele nedsættelsen, der når ud til os forbrugere.
Jeg mener ikke at gennemsnitspriser for et døgn er relevante for os almindelige forbrugere. Jeg ser dem mest som et forsøg på at få situationen til at se bedre ud end den er, da der selvfølgelig generelt er billig strøm om natten hvor vi ikke har brug for den. For os almindelige borgere betyder det noget på regningen hvad totalprisen er per kwh i de tidsrum hvor vi har brug for strømmen. Dvs især om morgenen og om aftenen hvor vi ikke er på arbejde. Og her er prisen sindssyg høj!
ENRON’s taktik var også at gøre prisdannelsen så kompliceret at ingen kunne forstå det. I Danmark bruges samme drejebog bare 25 år senere. Se dokumentaren “The Biggest Fraud in History” på YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=e5qC1YGRMKI
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-01-12-danskerne-har-aldrig-brugt-mere-stroem-end-i-de-seneste-dags-frost.
Her forsøger løgneministeriet igen idag at overbevise folk om at flere vindmøller og solceller giver billigere strøm.
Vorherre bevares…
Drømmeplanerne om havvind i uanede mængder vil måske ikke påvirke prisen opadgående, da de vil blive understøttet af CFD-ere. Men derved er prisen flyttet over til skatteyderne. Også de ydelser relateret til manglende produktionsindtægter ved tvangslukninger ved overproduktion.
Alle tilskud og øgede omkostninger til vedvarende energi burde tillægges prisen. Det er uoverskueligt og der vil blive diskusion om, hvad der skal med.
1,1 milliard til Topsøe? 400 millioner til etableringstøtte og 80 millioner i årlig produktionsstøtte til metanolfabrikken ved Hjolderup? Div. tilskud til biogas? Den stærkt øgede udgift til strømvejene? (den figurerer aktuelt ikke som en øget udgift relateret til VE-udbygningen). Viking Link til England, 11 milliarder, der ikke ville være et behov for ved anden form for elproduktion? De planlagte tilskud til “Energiøerne”? Listen og beløbene er fuldstændig uoverskuelig.
“1,1 milliard til Topsøe? 400 millioner til etableringstøtte og 80 millioner i årlig produktionsstøtte til metanolfabrikken ved Hjolderup?”
– plus omkring 30 milliarder til CO2-fangst/-lagring (omend ikke direkte VE-støtte, så dog en (skatteyderbetalt) ‘energiomkostning’).
(Unødigt) høje energipriser slår igennem på ALLE trin i produktionskæden og medfører derved kraftigt stigende omkostninger med forringet konkurrenceevne til følge.
Hovedløs energipolitik udgør således endnu et (syvtommer)søm i Danmarks/EUropas ligkiste – i forlængelse af den perlerække af bureaukratiske tiltag, der allerede i voldsom grad belaster især mindre virksomheder! 🙃
Har lige læst at byderne på CCS, hvoraf alle på nær Aalborg Portland er sprunget fra, har brugt over 500 mio. kr. på bl.a. konsulentydelser ifm udbuddet. Hofor er topscorer med 202 mio. kr., hvoraf de 179 er brugt til konsulentydelser.
Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet pointerer:
“Pengene kunne i stedet være gået til at sænke varmeregningen hos kunderne”
Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker ved tænketanken Concito, mener, at CO2-fangst og -lagring er nødvendigt for at begrænse global opvarmning. Set i lyst af, at staten vil uddele 28 milliarder kroner over 15 år, anser han ikke en halv milliard kroner for et stort beløb.
At danske konsulenthuse velvilligt og mod betaling stiller sig til rådighed for CCS er vel ganske naturligt, når kommunale foretagender, som f.eks. Hofor, med glæde betaler gildet. At det offentlige øjensynligt ikke ser det problematisk, at hælde skatteyderpenge ned i CCS hullet skyldes formentligt at synspunktet fremsat af Sørensen fra Concito ovenfor er vidt udbredt i det offentlige system. Jeg tænker dog at verden har forandret sig i de sidste par år, som det tydeligvis kom til udtryk ved seneste COP møde i Belem. En forandring som EU også kommer til at addresere.
Ud over stigningerne i de rene el-priser, så er der også sket en meget kraftig stigning i transportomkostningerne på strømmen. Det skyldes, at den ustabile strøm fra sol og vind medfører at strømmen nu skal transporteres over store afstande. Disse transportomkostninger skal forbrugerne også betale.